Få styr på formalia til den kommende generalforsamling

FORMELLE KRAV: Det er vigtigt at holde sig til dagsordenen og procedurerne under en generalforsamling. Men hvad siger reglerne egentlig, og hvilke formelle krav skal overholdes? To eksperter i foreningsret giver her juridiske råd til små foreninger.

Foreningsretten er ikke reguleret ved lov i Danmark, og det betyder, at der ikke findes en lov, der dikterer, hvordan en forening skal drives, eller hvordan en forenings generalforsamling skal afvikles. Krav og formalia afhænger af foreningens vedtægter. Men selvom generalforsamlingsformen kan variere fra forening til forening, er der nogle retningslinjer, som alle generalforsamlinger bør følge.

Civilsamfundets Videnscenter har spurgt to eksperter i foreningsret, Ole Hasselbalch, professor emeritus ved Aarhus Universitet, og Eigil Lego Andersen, advokat og ekstern lektor ved Københavns Universitet, til råds. Her er deres anbefalinger til, hvordan den gode generalforsamling bør afvikles, og hvad I med fordel kan skrive i en årsberetning.

Regler for indkaldelse og dagsorden

For at sikre et godt fremmøde til generalforsamlingen er det vigtigt at indkalde medlemmerne i god tid. Ole Hasselbalch anbefaler, at bestyrelsen indkalder til generalforsamling allersenest to uger inden afholdelsen af generalforsamlingen.

Med indkaldelsen bør følge generalforsamlingens dagsorden. Den kan med fordel indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse, underskrevet af både revisoren og bestyrelsen
  4. Drøftelse af drift, budget og kontingent
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg af revisor
  7. Andre rettidigt indgivne forslag
  8. Særlige forhold
  9. Eventuelt (kun drøftelser, ikke beslutninger)  

Skriv tydeligt i indkaldelsen, at forslag til ekstra punkter til dagsordenen skal sendes til bestyrelsen, og angiv en tydelig deadline for indsendelse af forslag. Hvis bestyrelsen modtager forslag til nye punkter i tide, skal dagsordenen revideres og sendes ud til medlemmerne igen senest en uge inden afholdelsen af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen må ikke træffe beslutninger angående punkter, som ikke er at finde på dagsordenen. For at medlemmerne kan gøre brug af deres demokratiske rettigheder skal de have haft mulighed for at tage stilling til alle emner og forslag på forhånd.

Når en generalforsamling først er indkaldt, kan den som udgangspunkt ikke aflyses.  

Vigtige punkter i årsberetningen  

Under generalforsamlingen skal bestyrelsen afgive en årsberetning. Eigil Lego Andersen fortæller, at den frivillige forenings årsberetning heller ikke er underlagt nogen lovgivning.

Han fremhæver dog et par punkter, som er vigtige at få afdækket i årsberetningen. Det gælder:

  1. En beskrivelse af økonomien i foreningen
  2. En gennemgang af foreningens aktiviteter i det forgangne år
  3. En gennemgang af medlemsudviklingen
  4. En sammenfatning af foreningens målsætninger.

Når årsberetningen er afgivet, stilles den til debat og derefter til afstemning.

Regler for valg og afstemninger

Det skal fremgå tydeligt af den tilsendte dagsorden, hvad der skal stemmes om til generalforsamlingen. Alle afstemningsprocesser skal være beskrevet i vedtægterne. Her bør der blandt andet været beskrevet, om afstemningerne foregår skriftligt eller ved håndsoprækning, om alle stemmer tæller lige meget, og om medlemmer, der er forhindret i at deltage, må give fuldmagt til et andet medlem.

 

Er I i tvivl om, hvordan I vælger den bedste dirigent til den kommende generalforsamling, får I i denne artikel et par gode råd. Og mangler I inspiration til nye måder at afholde generalforsamlinger på, så læs med i denne guide, hvor DGI fortæller om, hvorfor digitale generalforsamlinger fremmer medlemsdemokratiet.

Forrige artikel 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper Næste artikel Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.