Få styr på formalia til den kommende generalforsamling

FORMELLE KRAV: Det er vigtigt at holde sig til dagsordenen og procedurerne under en generalforsamling. Men hvad siger reglerne egentlig, og hvilke formelle krav skal overholdes? To eksperter i foreningsret giver her juridiske råd til små foreninger.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Foreningsretten er ikke reguleret ved lov i Danmark, og det betyder, at der ikke findes en lov, der dikterer, hvordan en forening skal drives, eller hvordan en forenings generalforsamling skal afvikles. Krav og formalia afhænger af foreningens vedtægter. Men selvom generalforsamlingsformen kan variere fra forening til forening, er der nogle retningslinjer, som alle generalforsamlinger bør følge.

Civilsamfundets Videnscenter har spurgt to eksperter i foreningsret, Ole Hasselbalch, professor emeritus ved Aarhus Universitet, og Eigil Lego Andersen, advokat og ekstern lektor ved Københavns Universitet, til råds. Her er deres anbefalinger til, hvordan den gode generalforsamling bør afvikles, og hvad I med fordel kan skrive i en årsberetning.

Regler for indkaldelse og dagsorden

For at sikre et godt fremmøde til generalforsamlingen er det vigtigt at indkalde medlemmerne i god tid. Ole Hasselbalch anbefaler, at bestyrelsen indkalder til generalforsamling allersenest to uger inden afholdelsen af generalforsamlingen.

Med indkaldelsen bør følge generalforsamlingens dagsorden. Den kan med fordel indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse, underskrevet af både revisoren og bestyrelsen
  4. Drøftelse af drift, budget og kontingent
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg af revisor
  7. Andre rettidigt indgivne forslag
  8. Særlige forhold
  9. Eventuelt (kun drøftelser, ikke beslutninger)  

Skriv tydeligt i indkaldelsen, at forslag til ekstra punkter til dagsordenen skal sendes til bestyrelsen, og angiv en tydelig deadline for indsendelse af forslag. Hvis bestyrelsen modtager forslag til nye punkter i tide, skal dagsordenen revideres og sendes ud til medlemmerne igen senest en uge inden afholdelsen af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen må ikke træffe beslutninger angående punkter, som ikke er at finde på dagsordenen. For at medlemmerne kan gøre brug af deres demokratiske rettigheder skal de have haft mulighed for at tage stilling til alle emner og forslag på forhånd.

Når en generalforsamling først er indkaldt, kan den som udgangspunkt ikke aflyses.  

Vigtige punkter i årsberetningen  

Under generalforsamlingen skal bestyrelsen afgive en årsberetning. Eigil Lego Andersen fortæller, at den frivillige forenings årsberetning heller ikke er underlagt nogen lovgivning.

Han fremhæver dog et par punkter, som er vigtige at få afdækket i årsberetningen. Det gælder:

  1. En beskrivelse af økonomien i foreningen
  2. En gennemgang af foreningens aktiviteter i det forgangne år
  3. En gennemgang af medlemsudviklingen
  4. En sammenfatning af foreningens målsætninger.

Når årsberetningen er afgivet, stilles den til debat og derefter til afstemning.

Regler for valg og afstemninger

Det skal fremgå tydeligt af den tilsendte dagsorden, hvad der skal stemmes om til generalforsamlingen. Alle afstemningsprocesser skal være beskrevet i vedtægterne. Her bør der blandt andet været beskrevet, om afstemningerne foregår skriftligt eller ved håndsoprækning, om alle stemmer tæller lige meget, og om medlemmer, der er forhindret i at deltage, må give fuldmagt til et andet medlem.

 

Er I i tvivl om, hvordan I vælger den bedste dirigent til den kommende generalforsamling, får I i denne artikel et par gode råd. Og mangler I inspiration til nye måder at afholde generalforsamlinger på, så læs med i denne guide, hvor DGI fortæller om, hvorfor digitale generalforsamlinger fremmer medlemsdemokratiet.

Forrige artikel 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper Næste artikel Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.