Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Q&A: Lukkede grænser, nedlukning og digital omstilling har defineret 2020. Men året bød også på et boom i frivillighed og fællesskab, ekstra puljer, borgerrettighedsprotester og ikke mindst globalt sammenhold. Læs her, hvad fem af de største NGO’er tager med fra det forgangne år.

Når man forhører sig i det danske civilsamfund, er meddelelsen klar: Den tvungne digitale omstilling, da fysiske aktiviteter blev nedlukket, har fyldt langt det meste i 2020.

Men de virtuelle muligheder har givet anledning til forbedring. Mange organisationer har formået at udvide repertoiret af aktiviteter til brugerne, digitalisere kurser, gjort det muligt at nå ud til langt flere og ikke mindst at blive skarpe på digital hvervning af nye medlemmer.

Flere af organisationerne beretter netop om en stigning i antallet af medlemmer, om overraskende stigning i indsamlinger og en medmenneskelighed, der har drevet danskerne til at engagere sig og hjælpe hinanden.

Alligevel må man ikke glemme, fremhæver flere, at krisen vil trække lange spor af sult og fattigdom i især udviklingslandene, og at vi stadig har en presserende klimakrise, der ikke må gå under radaren. Og for mange organisationer har krisen også været tydelig på bundlinjen.

Civilsamfundets Videnscenter har talt med Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Pyskiatrifonden, Mellemfolkeligt Samvirke og Danmarks Naturfredningsforening om, hvad vi lærte af 2020.

Anders Ladekarl, generalsekretær Dansk Røde Kors: “Fællesskabet har overrasket mig”

Hvad var de største udfordringer med jeres civilsamfundsarbejde i 2020?

“Det har været at skulle omlægge tingene fra at være in real life til at være virtuelt og holde fast i
alle de brugere, vi har haft, samtidig med at der kom betydelig flere til. Det er lige fra sommerlejre,
besøgsvenner, familienetværk og lukningen af vores genbrugsbutikker."
 
Hvad har været den vigtigste læring?

"Den vigtigste læring har været, at det har kunnet lade sig gøre. I den grad har vi jo oplevet
medmenneskeligheden folde sig ud i fuldt flor i Danmark. Danskerne har doneret flere penge til vores arbejde i år, end vi har oplevet i noget tilsvarende år, mange år tilbage. Vi har kunnet bede danskerne om at gøre en ekstraordinær indsats. Ikke bare dem, vi kendte i forvejen. Under den første nedlukning fik vores hjælpenetværk alene 17.000 nye frivillige." 

"Og så har vi lært noget om fællesskabets betydning. De frivillige er kommet lynhurtigt tilbage til deres aktiviteter og til butikkerne, når de har fået lov til det, for det at være en del af et fællesskab betyder vildt meget. Også meget mere, end jeg måske havde regnet med.”

Hvad gik ikke, som I forventede?

“Da vi lavede en digitale besøgstjeneste, Snaksammen, viste det sig hurtigt, at næsten halvdelen af efterspørgslen var fra folk, der studerede det danske sprog, og ikke udsatte borgere. Og så måtte vi lancere en aflægger, som handlede om at tale sproget og lære sprog."

"En anden ting, vi oplevede, var, at vores hjælpenetværk var meget efterspurgt de første uger under nedlukningen, men at behovet faldt, fordi medmenneskelighed bredte sig hurtigt blandt danskerne, og folk hjalp hinanden fra nabo til nabo. Hjælpebehovene udviklede sig lynhurtigt, men folk var klar til at tilpasse sig.”

Hvad tager I på baggrund af den læring med ind i 2021?

“Vi har lært, at vi ikke behøver at have frivillige permanent på alle positioner. Fremover kommer vi til at arbejde meget mere med at bede danskerne om at være ad hoc-frivillige, når der er behov."

"Og så kommer vi til at have mere virtuel kommunikation med vores frivillige og medlemmer, både
generalforsamlinger og orienterings- og diskussionsmøder. Vi har oplevet en demokratisering, vi gerne vil holde fast i.”
 
Hvilke fremtidige tendenser glæder I jer til at følge?

“Jeg er spændt på, om vi kan holde fast i den medmenneskelighed, vi har oplevet i det seneste år.
Om vi kan holde fast i den sociale mobilisering og fællesskabsfølelsen, når vi ikke alle længere er fælles om at være ramt af nedlukninger og restriktioner - forsvinder fællesskabet lige så hurtigt, som det kom?”

Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden: “Vi oplevede større eksponering af vores sag”

Hvad har været de største udfordringer under coronakrisen?

“Det har været svært for os at få de mennesker, der plejer at komme hos os, til at møde op fysisk. Mange var så bekymrede for smitte og at smitte, at de ikke mødte op, selvom vi meldte ud, at det naturligvis blev gennemført i henhold til alle restriktioner."

"I vores rådgivning er vi kommet i kontakt med en ny målgruppe. Det er mennesker, som ikke før har følt sig psykisk påvirket i en grad, så de havde brug for at tale med en rådgiver. Situationen har fået mange til at føle en angst, de ikke før har kendt til. Samtidig har vores kendte målgruppe fået det værre på grund af især ensomhed eller angst."

"Trykket på vores telefonrådgivning var 30-40 procent større i 2020 end året før. Vi har faktisk oplevet, at psykisk sygdom fik større eksponering, for lige pludselig har det ramt mange almindelige danskere, at de har følt sig udfordret på måske angst eller ensomhed.”

Hvad har været den vigtigste læring, og hvad tager I med videre?

“At vi har omstillet nogle af vores tilbud til at kunne fungere på andre måder en fysisk. Det er både chatfunktioner, online fora og platforme. Det vil vi tage med os, for så kan vi få en langt større rækkevidde.”

Var der noget, der ikke gik, som I forventede?

“I begyndelsen talte vi meget om, hvordan vi skulle hjælpe børn, der var pårørende til psykisk syge, som normalt fik et frirum ved at komme i skole. Vi prøvede forskellige tiltag, eksempelvis en telefontjeneste til forældrene med rådgivning om, hvordan de kunne hjælpe i en svær periode. Men den gik ikke, som vi regnede med. Der var forholdsvis få, der brugte den, men det tager tid at udbrede kendskabet og føle sig tryg ved nye rådgivningstilbud.”

Hvilke fremtidige tendenser glæder I jer til at udforske?

“Jeg glæder mig til at følge denne her digitale approach - hvad er det egentlig, man kan, når alt andet ikke fungerer? Hvilke dele af de her innovationstendenser kan man tage med sig? Nogle digitale muligheder kan gøre tilbud bedre, andre kan være det eneste alternativ til ingenting. Og det skal vi blive klogere på. For der kan være en tendens til, at man skal overgå hinanden i kreativitet og innovation.”

Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke: “Europa vil blive et nyt fokusområde for os”

Hvad var de største udfordringer med jeres civilsamfundsarbejde i løbet 2020?

“De lukkede landegrænser har været langt den største udfordring for os. I 2019 rejste 1500 unge i praktik, på frivillige ophold og studie med os. For det første skulle vi have de unge mennesker hjem i marts, derefter lukke arbejdet og så gentænke det i en coronavirkelighed, mens vi i Danmark har måttet lukke de aktiviteter, vi laver, der bringer folk sammen.”

Hvad har været den vigtigste læring?

“Vi har lært, at vi fremover vil undersøge, hvilke muligheder Europa har. For når landene åbner op, er det nok der, landegrænserne åbner først. Det kan måske give en europæisk fællesskabsfølelse at fokusere på en fælles opbygning af Europa, en klimaomstilling og en optagethed af Europas flygtninge- og integrationspolitik. De problemstillinger omkring klima og flygtninge, vi oplever i Europa, minder i sin natur om de udfordringer, der er mange andre steder i verden."

"Det hænger også sammen med den mere langsigtede læring. Ændrer det her ved folks rejsevaner? Folk er blevet mere interesseret i de oplevelser, man kan få tættere på, men der er også kommet meget fokus på klima, og mange af de unge mennesker er mindre interesserede i at rejse langt væk.”

Hvad tager I med videre?

“En ting, vi har set i 2020, er et kæmpe engagement blandt unge i forhold til at ville lave om på systemer, der ikke virker. Trods corona var 2020 året, hvor vi så de største borgerrettighedsprotester i USAs historie, kæmpe demonstrationer i Hong Kong og i mange afrikanske lande."

"Når pandemien lægger sig, så skal man ikke glemme følgeffekterne. Der bliver en voldsom stigning i folk, der dør af sult og fattigdom, gældskriser, der medfører statssammenbrud og manglende borgerrettigheder i mange lande. Sådan en krise trækker lange spor."

"Vores rolle er ikke bare at understøtte de formelle civilsamfundsorganisationer, men også de bevægelser, som gerne vil være med til at bygge den her fremtid.”

Hvilke fremtidige tendenser glæder I jer til at følge?

“Der er en positiv og en negativ udlægning af det her: Den positive udlægning er, at nu har vi set hvad vi kan udrette gennem kollektiv handling. Vi har fået øjnene op for, hvor sårbart og skrøbeligt vores samfund er, og den handlekraft, der også er behov for fra politikerne er blevet tydelig"

"Den negative udlægning er, at man har brugt så mange milliarder på at løse coronakrisen, så nu er der ikke meget tilbage til at løse klimakrisen. At politikerne kun har interesse i at genoprette økonomien og genåbne hurtigst muligt, så man ikke udvikler mere grønt, men bare fokuserer på at få flyene op i luften igen.”

Charlotte Slente, generalsekretær Dansk Flygtningehjælp: “Det globale sammenhold skal løse flere kriser”

Hvad var de største udfordringer med jeres civilsamfunds arbejde i 2020?

“Mange af de lande, vi er til stede i, har mange udfordringer i sig selv, men covid-19 har lagt et stort yderligere pres. Ikke kun et sygdomspres, men også nedlukningspres, som har en masse socioøkonomiske konsekvenser for flygtninge og fordrevne."

"Derfor har vi været nødsaget til at omlægge mange af vores programmer til mere digitale og virtuelle løsninger for at nå ud til folk. Vi har måttet lave nye partnerskaber med organisationer, og nedlukningerne har også betydet, at vi måttet konvertere noget af vores bistand til monetær hjælp, så folk selv har måttet købe fornødenheder på markeder."

"I Danmark opstod der et presserende behov for at lave oplysningskampagner på flere forskellige sprog til de mennesker, som endnu ikke er dygtige nok til at forstå alle de oplysninger, vi har fået i årets løb, på dansk.”

Hvad har været den vigtigste læring?

“Vi har formået at opretholde en omsætning, som næsten var den, vi forventede, da vi gik ind i 2020, hvilket i sig selv viser, at vi har haft en styrke til at omlægge vores programmer og nå millioner af mennesker. Det lykkedes os, fordi - og det er en vigtig lære - vi har været tvunget til at fokusere på det nødvendige.”

Hvad tager I på baggrund af den læring med ind i 2021?

“Det med at arbejde i virtuelle rum har givet os et skub i retningen af, hvad vi egentlig troede muligt før covid-19. Vi savner at rejse ud, men vi behøver ikke nødvendigvis altid at være fysisk tilstede, hvilket giver mulighed for besparelser, effektiviseringsgevinster og klimavenlige tiltag.”

Hvad gik ikke, som I forventede?

“Nogle af de metoder, vi har sat i verden, tager tid at lære at kende, når man omlægger dem til at være digitale eller telefonløsninger. Her skal man for eksempel være opmærksom på, hvem i familien der har telefonen, for det er ikke kvinderne og de unge. Så man får mest mænd i tale, og hvordan kommer man over den hurdle? Vi skal lære af og tilpasse de nye metoder, så vi faktisk når ud til den målgruppe vi gerne vil i kontakt med.”

Hvilke fremtidige tendenser glæder I jer til at følge?

“Vi har alle sammen covid-19 meget tydeligt inde på nethinden, og jeg tror, det har vist os, at vi er nødt til at samarbejde globalt for at finde løsningen på en global krise. Den her globale krise har ramt alle og nærmest samtidig - på forskellig vis, men den har ramt hele verden."

"Jeg kunne have et håb om, at den forståelse for, at globale kriser kræver globale løsninger, også kan manifestere sig inden for andre globale kriser eksempelvis de 80 millioner fordrevne mennesker og klimaudfordringerne. Hvis man prioriterer ressourcer, vilje og samarbejde, kan meget lade sig gøre, og det, tænker jeg, er vigtigt at tage med sig videre.”

Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening: “Corona fik danskerne til at finde glæden ved naturen”

Hvad var de største udfordringer i 2020?

“Det har jo været ikke at kunne mødes. Ved vores nationale begivenheder som affaldsindsamling og Naturens Dag samler vi 150.000 danskere. Og de har jo måtte afvikles i et helt andet format. Vores svar på ikke at kunne samles mange har været at lave inspiration og gratis guides til at gøre tingene selv."

"Vi troede, at en af de store udfordringer var, at vi ikke kunne have facere på gaden, så vi ikke kunne hverve i samme omfang. Men vi har haft et stort gennembrud i vores digitale hvervning, hvor vi har sat rekord i 2020. Det var meget glædeligt.”

Hvad har været den vigtigste læring?

“Vi har jo oplevet, at mange danskere har fundet eller genfundet glæden ved den nære natur, hvor der har været så massivt flere besøgende. Man har ikke kunnet rejse ud, men til gengæld har man kunnet valfarte ud i Danmarks dejlige natur. Vi vil gerne blive ved med at inspirere og give folk lyst til at komme ud i naturen.”

Hvad gik ikke, som I forventede?

“Der er mange aflyste aktiviteter, som vi ikke har kunnet finde digitale erstatninger til. På den måde har det været et svært år. Og der er jo mange arbejdspladser og foreningsliv, hvor det sociale tit er vigtigt, og det er bare svært at skabe gennem digitale platforme.”

Hvilke fremtidige tendenser glæder I jer til at følge?

“Naturen har fået en politisk bevågenhed, som der ikke har været i mange år, og vi havde en fantastisk flot finanslov. Jeg ved ikke, om det er corona, der har gjort det, men vi vil gøre, hvad vi kan for at opretholde interessen både politisk og for at få danskerne ud i naturen.”

Forrige artikel Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning  Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 
Gode råd: Sådan afholder civilsamfundet events under corona

Gode råd: Sådan afholder civilsamfundet events under corona

INSPIRATION: At skabe arrangementer kan synes umuligt under coronakrisen, men det kan faktisk godt lade sig gøre. Civilsamfundets Videnscenter har fundet seks opfindsomme eksempler på events, der blev afholdt med succes i 2020.

Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

DEBAT: Ældretelefon opstod under nedlukningen i foråret. Nu handler det om at se tilbage, lytte, tilpasse og afvikle, så vi kan skabe en bæredygtig tjeneste, der skaber værdi for vores brugere, skriver Christina Madsen.

Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

DIALOG: Psykisk sårbare har været ekstra udsatte under corona, og det har gjort det svært at skabe trygge rammer for dem, fortæller Psykiatrifonden. En dedikeret projektleder har dog fundet en krævende, men succesfuld løsning på problemet.

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Q&A: Lukkede grænser, nedlukning og digital omstilling har defineret 2020. Men året bød også på et boom i frivillighed og fællesskab, ekstra puljer, borgerrettighedsprotester og ikke mindst globalt sammenhold. Læs her, hvad fem af de største NGO’er tager med fra det forgangne år.