Fire gode råd til, hvordan du bedst understøtter sprogtilegnelsen

HUSKELISTE: Lyt, spørg, vis og tal omhyggeligt. Hvis du skriver dig disse fire gode råd bag øret, vil de hjælpe dig med at fremme indlæringen, når du som frivillig støtter flygtninge i at lære sprog.   

Skal man tilpasse sit sprog og bruge andre ord, når man hjælper flygtninge med at lære sprog? Og er det bedst at tale løs, så kursisterne hører mange korrekte sætninger på dansk, eller er det bedre at holde sig i baggrunden og få kursisterne til selv at tale? Her får du fire gode råd, som gør det lettere for dig at hjælpe kursisterne med sprogtilegnelsen.  

Nogle af færdighederne kommer helt naturligt, og nogle tager det måske noget tid at udvikle. Det kan derfor være en god idé at vende tilbage til disse punkter og reflektere over dem senere i dit frivillige arbejde. 

Råd 1: Lyt – og fyld ikke eventuel akavet tavshed ud  
Ved at lytte opmærksomt til kursisterne – i klasselokalet eller andre steder – opmuntrer man dem til at tale. Det vil sige, at man skal give kursisten tid til at formulere sine tanker og ord. Det kan tage lang tid at formulere en sætning på et fremmed sprog. Der kan derfor være længere perioder med tavshed end i en samtale mellem to personer, der taler et sprog flydende.

Selvom tavshed kan føles akavet, er det en god idé at lade være med at udfylde tavsheden. Fortsæt med at lytte og giv kursisterne tid til at sige, hvad de ønsker at sige. 

Lyt aktivt, idet du med dit kropssprog opmuntrer kursisten til at sige så meget som muligt. Kursisternes selvtillid vokser, når de føler sig forstået af en "sprogekspert" som dig. De vil sandsynligvis lære meget mere af selv at tale end af at lytte til dig. 

Råd 2: Hjælp samtalen på vej med opfølgende spørgsmål 
Når du stiller spørgsmål, viser du, at du er interesseret og har lyttet opmærksomt. Det virker motiverende og vil opmuntre kursisten til at tale mere. Det er også en god idé at skabe en vis struktur i samtalen. For nogle er det nok, at man siger "Fortæl mig om ...", så fortæller de mere. For andre er det nødvendigt med mere præcise spørgsmål, som for eksempel "Hvad var det bedste ved..?", hvis de skal tale i lidt længere passager. 

Råd 3: Lær (og vis), hvordan man kan analysere sprog 
Som frivillig skal du ikke være ekspert i grammatik eller fonetik, men det er godt at kunne analysere sproget. Det kan faktisk virke motiverende, at man viser, at selv én, der taler et sprog flydende, ikke kender alle stavemåder eller regler. Det er også meget bedre, at man sammen med kursisterne slår ting op, gætter og prøver ting af, end at man giver dem "korrekte" svar hele tiden.

Man behøver ikke kende den sproglige terminologi, men man skal kunne tænke over, hvilke ord der passer sammen, når man bruger bestemte vendinger eller strukturer, og hvilke forskelle der er mellem forskellige sproglige udtryk. Det kan man gøre i samarbejde med kursisten.

En kursist kan for eksempel spørge, hvornår man siger "har spist", og hvornår man siger "spiste". En underviser vil vide, at det handler om forskellen mellem førnutid og datid, og måske ved den frivillige det også. Men det er ikke et krav. Hvis man ikke lige har den slags viden, kan man komme med eksempler på begge former og tænke over, i hvilke sammenhænge man ville bruge dem. Og derfra kan man komme frem til nogle retningslinjer.

Råd 4: Tal omhyggeligt og tilpas sproget 
Det, du siger, er vigtigt input for kursisten. Derfor skal du overveje, hvordan du taler. For det første skal du tilpasse dit sprog. Det betyder, at du skal tale med en kompleksitet, der passer til din samtalepartner. De fleste gør det helt af sig selv. 

Hvis du taler til en kursist på et af de lavere niveauer, så tal en smule langsommere, uden at det er for unaturligt. Prøv at undgå meget lange sætninger og komplekse strukturer, og undgå usædvanlige ord, slang og dialekt.

Hold pauser, så kursisterne får tid til at bearbejde det, de har hørt, og eventuelt stille opklarende spørgsmål. Vær ikke bange for at gentage dine sætninger mange gange – det hjælper kursisten med at forstå. Hvis en kursist har svært ved at forstå et bestemt ord, er det en god idé at give eksempler.

Man kan også tegne eller give en simpel forklaring, for eksempel "En skov er et sted med mange træer". Det er også fint at bruge en ordbog, eller at få en anden kursist til at oversætte eller at sige ordet på et sprog, som både du og kursisten kender.  

Kom videre til næste del i modul to her: Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

Forrige artikel Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen Næste artikel Sådan hjælper du bedst flygtninge med at lære dansk Sådan hjælper du bedst flygtninge med at lære dansk
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.