Fire gode råd til, hvordan du bedst understøtter sprogtilegnelsen

Skal man tilpasse sit sprog og bruge andre ord, når man hjælper flygtninge med at lære sprog? Og er det bedst at tale løs, så kursisterne hører mange korrekte sætninger på dansk, eller er det bedre at holde sig i baggrunden og få kursisterne til selv at tale? Her får du fire gode råd, som gør det lettere for dig at hjælpe kursisterne med sprogtilegnelsen.  

Nogle af færdighederne kommer helt naturligt, og nogle tager det måske noget tid at udvikle. Det kan derfor være en god idé at vende tilbage til disse punkter og reflektere over dem senere i dit frivillige arbejde. 

Råd 1: Lyt – og fyld ikke eventuel akavet tavshed ud  
Ved at lytte opmærksomt til kursisterne – i klasselokalet eller andre steder – opmuntrer man dem til at tale. Det vil sige, at man skal give kursisten tid til at formulere sine tanker og ord. Det kan tage lang tid at formulere en sætning på et fremmed sprog. Der kan derfor være længere perioder med tavshed end i en samtale mellem to personer, der taler et sprog flydende.

Selvom tavshed kan føles akavet, er det en god idé at lade være med at udfylde tavsheden. Fortsæt med at lytte og giv kursisterne tid til at sige, hvad de ønsker at sige. 

Lyt aktivt, idet du med dit kropssprog opmuntrer kursisten til at sige så meget som muligt. Kursisternes selvtillid vokser, når de føler sig forstået af en "sprogekspert" som dig. De vil sandsynligvis lære meget mere af selv at tale end af at lytte til dig. 

Råd 2: Hjælp samtalen på vej med opfølgende spørgsmål 
Når du stiller spørgsmål, viser du, at du er interesseret og har lyttet opmærksomt. Det virker motiverende og vil opmuntre kursisten til at tale mere. Det er også en god idé at skabe en vis struktur i samtalen. For nogle er det nok, at man siger "Fortæl mig om ...", så fortæller de mere. For andre er det nødvendigt med mere præcise spørgsmål, som for eksempel "Hvad var det bedste ved..?", hvis de skal tale i lidt længere passager. 

Råd 3: Lær (og vis), hvordan man kan analysere sprog 
Som frivillig skal du ikke være ekspert i grammatik eller fonetik, men det er godt at kunne analysere sproget. Det kan faktisk virke motiverende, at man viser, at selv én, der taler et sprog flydende, ikke kender alle stavemåder eller regler. Det er også meget bedre, at man sammen med kursisterne slår ting op, gætter og prøver ting af, end at man giver dem "korrekte" svar hele tiden.

Man behøver ikke kende den sproglige terminologi, men man skal kunne tænke over, hvilke ord der passer sammen, når man bruger bestemte vendinger eller strukturer, og hvilke forskelle der er mellem forskellige sproglige udtryk. Det kan man gøre i samarbejde med kursisten.

En kursist kan for eksempel spørge, hvornår man siger "har spist", og hvornår man siger "spiste". En underviser vil vide, at det handler om forskellen mellem førnutid og datid, og måske ved den frivillige det også. Men det er ikke et krav. Hvis man ikke lige har den slags viden, kan man komme med eksempler på begge former og tænke over, i hvilke sammenhænge man ville bruge dem. Og derfra kan man komme frem til nogle retningslinjer.

Råd 4: Tal omhyggeligt og tilpas sproget 
Det, du siger, er vigtigt input for kursisten. Derfor skal du overveje, hvordan du taler. For det første skal du tilpasse dit sprog. Det betyder, at du skal tale med en kompleksitet, der passer til din samtalepartner. De fleste gør det helt af sig selv. 

Hvis du taler til en kursist på et af de lavere niveauer, så tal en smule langsommere, uden at det er for unaturligt. Prøv at undgå meget lange sætninger og komplekse strukturer, og undgå usædvanlige ord, slang og dialekt.

Hold pauser, så kursisterne får tid til at bearbejde det, de har hørt, og eventuelt stille opklarende spørgsmål. Vær ikke bange for at gentage dine sætninger mange gange – det hjælper kursisten med at forstå. Hvis en kursist har svært ved at forstå et bestemt ord, er det en god idé at give eksempler.

Man kan også tegne eller give en simpel forklaring, for eksempel "En skov er et sted med mange træer". Det er også fint at bruge en ordbog, eller at få en anden kursist til at oversætte eller at sige ordet på et sprog, som både du og kursisten kender.  

Kom videre til næste del i modul to her: Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.