Folkemødet gennemfører med publikum

Årets demokratiske festival bliver afholdt med publikum fysisk til stede i Allinge på Bornholm, fastslår direktør, efter at flere musikfestivaler har aflyst oven på ny genåbningsaftale.

Folkemødet 2021 bliver afholdt fysisk i Allinge under åben himmel.

Sådan lyder det fra direktør Camilla Laudrup. Hun slår fast, at årets politiske festival bliver gennemført med publikum tilstede på Bornholm.

Det sker på en dag, hvor mange andre festivaler har måtte aflyse årets arrangementer, efter at en politisk aftale, som blev indgået natten til tirsdag, har betydet, at udendørs arrangementer maksimalt må have 2.000 deltagere i alt frem til 1. august.

Opdeles i blokke

Årets Folkemøde bliver derfor anderledes end vanligt. Folkemødet bliver sektionsopdelt i fire sektioner med et antal scener i hver sektion.

Programmet deles i tre blokke, så deltagerne på Folkemødet skal bestille tid til enten en morgen-, middag- eller aftenblok.

"Man kan booke billet til en debatscene i én programblok om dagen, og så får man tre timer med politisk debat for fuld skrue om Folkemødets tema "Fra dvale til drivkraft"og om hvordan vi kan genstarte samfundet efter corona," siger Camilla Laudrup.

Syv scener streames online

For at deltage i Folkemødet skal man bestille en billet, ligesom det foregår til eksempelvis koncerter. Billetten vil være gratis, men der vil være et gebyr og depositum, for at sikre sig en plads.

Men er man ikke en af de heldige, er der stadig mulighed for at følge med i en del af programmet. Folkemødets hjemmeside vil nemlig blive forvandlet til en helt ny digital platform. 

"Skulle man ikke få en billet, har man mulighed for at følge med på Folkemødet.dk. Der vil vi streame syv forskellige temascener og der vil være digitale events fra hele Danmark," siger Camilla Laudrup.

Folkemødet afholdes torsdag til lørdag 17.-19. juni.

Forrige artikel Altinget indgår partnerskab med Folkemødet Altinget indgår partnerskab med Folkemødet Næste artikel Status: Her er civilsamfundets guide til næste fase af genåbningen Status: Her er civilsamfundets guide til næste fase af genåbningen
På vej mod en ny normal: Gode råd til NGO-ledere i en ny corona-tid

På vej mod en ny normal: Gode råd til NGO-ledere i en ny corona-tid

Selvom coronapandemien for mange ledere har skabt frustration, ineffektivitet og overarbejde, så har den også bragt ny læring, tidsbesparelser og gode idéer til bordet. Ledelsesspecialist Pia Friberg Krejsager guider til god coronaledelse i dag og i fremtiden.

Bikubenfonden: Med social investering skaber vi mere impact

Bikubenfonden: Med social investering skaber vi mere impact

Bikubenfonden stiller en underskudsgaranti i et investeringspartnerskab. For med en social investering kan fonden skabe mere impact, forklarer direktør Søren Kaare-Andersen. Med den erfaring vil fonden nu lave flere indsatser med den sociale investering som finansieringsmodel.