Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Når Novo Nordisk Fonden for seks til syv år siden modtog rapporter fra bevillingsmodtagere, var det ikke til at forudsige, om man fik en lang akademisk rapport eller en kort takketale.

I fondens sekretariat havde man samtidig svært ved at finde tid til at læse alle afrapporteringerne og systematisere informationen.

Og ville man samle data ind på tværs af de mange projekter, fonden støttede, var rapporterne slet ikke designet til at hjælpe. 

I takt med at fondens bestyrelse skruede op for bidrag til videnskaben og samfundet i øvrigt, voksede der også et ønske frem om mere professionel og systematisk dataopsamling for alle de projekter, der får penge.

Det fortæller Thomas Alslev Christensen, der er Senior Vice President, Impact, i Novo Nordisk Fonden.

“Fondens ønske udsprang ikke af et behov for at kontrollere. Formålet var at få et overblik over det samfundsaftryk, bevillingerne afsætter. Samtidig får vi nu data ind, som vi kan genbruge og kommunikere til samfundet,” forklarer Thomas Alslev Christensen. 

Mere system i afrapporteringen
I første omgang blev afrapporteringer til videnskabelige formål sat i system.

Det skete via et engelsk system, ResearchFish, der blandt andet er viklet ind i forskningsdatabaser og selv henter de publikationer og resultater, forskerne producerer.

Men den database fungerede ikke til de uddannelsesmæssige, humanitære og sociale projekter, som Novo Nordisk Fonden også har skruet op for de seneste år.

Her skal et projekt oftere måles i både kvantitative og kvalitative indsamlinger som eksempelvis casehistorier og interviews. Det giver non-profit platformen Foundgood mulighed for. 

“Det er meget elastik i den afrapportering, vi beder om. Hvis det er et projekt, der løber over seks måneder, skal rapporteringen være ultrakort: Hvad var formålet, og hvor mange fik gavn af det? Ved flerårige projekter er der typisk bygget en monitorering ind i projektet,” siger Thomas Alslev Christensen og uddyber: 

“Vi oplever, at både vi og bevillingsmodtageren er interesseret i at måle, om det, man laver, har en effekt. Civilsamfundets bliver jo også mere og mere professionelt drevet, og der ligger en læringsproces, som man gerne vil tappe ind i.” 

Hvordan omsætter I de oplysninger, databasen giver jer? 

“Vi støtter over 100 uddannelsesmæssige, sociale og humanitærer projekter om året og er optaget af at måle, hvor mange der får gavn af hjælpen. Systemet giver os også et hurtigt overblik over, hvilke områder og aktiviteter vi støtter. Det kan eksempelvis være skolegang for flygtningebørn, empowerment af kvinder i tredjeverdenslande eller sundhedstiltag. De informationer, vi efterspørger, samler vi op i vores årlige impact-rapport, der bliver brugt til at vise samfundet, hvilken gavn pengene har gjort,” siger Thomas Alslev Christensen.

Afrapportering bliver strategiske pejlemærker
Men databasernes informationer bliver ikke kun brugt til at vise omverdenen, hvordan Novo Nordisk Fonden bruger sine penge.

De er også vigtige pejlemærker til at måle, om fonden lever op til sin egen strategi på forskellige områder, fortæller Thomas Alslev Christensen:

“Vi har vores eget varehus med data fra cirka 250 bevillinger i Foundgood. Der gemmer vi data og kan analysere på tværs. Med tiden giver det os mulighed for at følge udviklingen år for år og måle fremskridt inden for vores fokusområde. Det bliver altså lettere for os at måle, om vi følger vores egen strategi.” 

Har I allerede brugt de her indsigter til at justere jeres egen strategi og måske også udvælgelsen af projekter, I giver støtte? 

“Når vi får rapporteringer ind nu, kan vi bedre se, om der kommer de ønskede resultater. Kommunikationen med bevillingsmodtageren bliver simpelthen mere transparent. Og vi kan se, at de gør sig umage med at fortælle om det, de laver. Det giver os en løbende bekræftelse i, at de beslutninger, vi har taget, er fornuftige. Foundgood-systemet er endnu så nyt, at vi ikke kan måle, om vi når vores strategiske mål inden for humanitære, sociale og uddannelsesmæssige projekter. Men vi kan lave de første målepunkter næste år.” 

Løbende afrapportering sikrer fokus på projektets mål
I civilsamfundet kan der være en tendens til, at man føler, at afrapportering er lidt som at være til eksamen. Thomas Alslev Christensen lægger heller ikke skjul på, at en løbende og transparent afrapportering giver fondene et indblik fra sidelinjen og muligheden for at justere, hvis der er behov: 

“For os er alle projekter lige vigtige. Uanset om vi donerer 50.000 kroner eller 10 millioner. Det er vigtigt for os, at projektet kom nogen til gavn, og at der var et kvalitetsløft for dem, der var målgruppen. Så på den måde kan man godt sige, at vi i det nye system har bedre hånd i hanke med, om det, man gerne vil, også bliver indfriet," siger Thomas Alslev Christensen og uddyber: 

“Hvis det er et projekt, der løber mere end et år, så får man typisk pengene udbetalt i rater. Efter det første år får vi en rapportering og vurderer den, før vi udbetaler næste pulje. Det er selvfølgelig en vigtig del af rapporteringen, at man som organisation har fokus på det, man har lovet, og ikke alt muligt andet.”

Hvordan oplever I, at civilsamfundet indstiller sig på at afrapportere i en database? 

“De er jo i forvejen vant til at afrapportere på alle mulige måder. Det gode ved systemet er, at det er lige så let at bruge som facebook eller LinkedIn. Man kan uploade informationer, uanset hvor man er i verden og bruge fotos som en del af sin dokumentation. Gevinsten er også, at materialet ikke bliver væk og gemmer sig i en email, som ved en fejl bliver slettet. Vi har dog tænkt os at lave nogle kurser og webinarer, for min erfaring er også, at organisationerne bliver lidt usikre: Er det virkelig kun det, vi skal? Man kan i øvrigt sige, at databasen bliver en fordel, hvis man som bevillingsmodtager har flere afrapporteringer samlet det samme sted. På den måde høster man nemt intern vidensdeling.”

Forrige artikel Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner Næste artikel Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.