Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Det er ikke nogen nyhed, at danske ungdomspartier har været forum for seksuel,  grænseoverskridende krænkelser. Men omfanget og grovheden, der for nyligt blev afsløret i en ny TV2-dokumentar, har nok alligevel rystet de fleste. 

Det samme gælder Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der organiserer blandt andet ungdomspartier. Her svarer formand Chris Preuss, som selv har været landsformand i Venstres Ungdom, på en del af den kritik, der er blevet rejst i kølvandet på afsløringerne. 

Men først bringer vi her et uddrag af den refleksionsguide, DUF har udarbejdet til ungdomsforeninger, der trænger til at give deres samværspolitik et servicetjek. 

Det samlede materiale finder du her.

Nuværende erfaring
Det er altid en god ide at tage udgangspunkt i den nuværende situation. Stil jer selv følgende spørgsmål:

  • Hvordan fungerer det nuværende samvær mellem unge og unge voksne i vores forening?
  • Hvilke gode og hvilke dårlige erfaringer har vi? Og hvordan håndterede vi det? 
  • I hvilke situationer er der størst risiko for, at en ung kan blive krænket eller på anden måde få overskredet sine grænser? 

Find her Radikal Ungdoms samværspolitik.

Kæresteri og one night stands
Folkeskolelærer-paragraffen siger, at en leder ikke må have et seksuelt forhold til et medlem under 18 år, hvilket skaber en række gråzoner, når jævnaldrende unge mødes i foreningen. 

  • Hvor går grænsen hos os mellem kæresteforhold, one night stands og udnyttelsen af sin position som leder, instruktør eller underviser?
  • Hvordan håndterer vi forelskelse og intime forhold mellem et medlem og en leder?

Læs Det Danske Spejderkorps samværspolitik her.

Sociale arrangementer og alkohol
Ungdomskulturen i Danmark indebærer alkoholindtag og gode fester. Det er værd at overveje, hvornår fester skal begynde, og om der findes alternativer til medlemmer, der ikke drikker. 

  • Hvor og hvornår er det hensigtsmæssigt at indtage alkohol i vores forening, og hvornår er det ekskluderende og uhensigtsmæssigt? 
  • Indebærer det gode arrangement i vores forening altid alkohol? 
  • Hvordan bliver det modtaget, hvis man afslår at drikke alkohol?  

Find Socialdemokratisk Ungdoms samværspolitik her.

Den digitale verden i vores forening
Sociale medier er en fast del af det sociale samvær i en ungdomsforening. Det kan derfor ikke udelukkes som en af de former, vi mødes under. Men vi kan stille regler op for, hvad der er god adfærd. 

  • Hvordan undgår vi mobning, og hvordan sikrer vi en respektfuld omgangstone mellem vores medlemmer på de forskellige sociale medieplatforme? 
  • Hvordan sikrer vi, at der ikke bliver lagt billeder ud på sociale medier, som enten bryder med folks private grænser og potentielt er krænkende?
  • Hvad er vores egne regler om at dele billeder fra interne arrangementer? 

Nye medlemmer og frivillige
For at undgå, at nye medlemmer skubber sociale normer i en uhensigtsmæssig retning, er det en god idé at introducere nye medlemmer og ledere til vores samværsregler. Det kan eksempelvis ske, når man rekrutterer nye ledere. 

  • Hvordan introducerer vi bedst nye medlemmer, frivillige og ledere for vores samværsregler?
  • Hvordan rekrutteres nye ledere og frivillige på ansvarlig vis? 

Mistanke og rygter
I foreningslivet har man ofte mange venner og et stort netværk. Overvej, hvordan man undgår sladder og rygtedannelse.

Overvej også, om I bør have en kompetent og neutral instans, man kan gå til, hvis man bliver krænket eller har mistanke om, at der foregår noget ubehageligt bag ens ryg. 

  • Hvad skal medlemmer gøre, hvis de hører om hændelser, der bekymrer dem?
  • Hvad skal medlemmer gøre, hvis de bliver vidner til grænseoverskridende adfærd?
  • Hvor og til hvem skal medlemmer henvende sig?
  • Hvordan sikrer vi, at man kan gå “uden om” en leder, hvis det er lederen, der er problemet?

Find Venstres Ungdoms samværspolitik her.

Benspænd
Hvis I allerede har nogle samværsregler, kan I give dem et eftersyn med disse spørgsmål. 

Hvordan vil samværspolitikken tage højde for: 

  • Grov mobning
  • Seksuel krænkelse mellem en leder på 20 år og et medlem på 18 år
  • Deling af intime billeder på nettet
  • Indtag af stoffer

Fire spørgsmål til DUFs formand
Såvidt DUF’s refleksionsguide. I det følgende svarer DUFs formand, Chris Preuss, på nogle af de spørgsmål, som TV2-dokumentaren rejser om kulturen i ungdomspartier.   

Er I overraskede over de historier om krænkende adfærd - både verbalt og fysisk - som TV2-dokumentaren har afsløret?

“Historierne gør selvfølgelig stort indtryk. Det er nogle modige og seje kvinder, der står frem med meget voldsomme beretninger. Men jeg tror, det er mere præcist at sige, at vi er berørte hos DUF, end at vi er overraskede. Flere sager er kommet frem de senere år, så man har levet under en sten, hvis man ikke har kendt til problemet før nu. Af samme grund har vi i DUF arbejdet med at styrke ungdomspartiernes evne til at forebygge og håndtere krænkelser siden 2017. Men det er en vedvarende indsats, og vi bliver hele tiden klogere på, hvad næste skridt er.”

Hvad er jeres forklaring på, at en kønskrænkende kultur og adfærd kan få lov til at opstå i et ungdomsparti?

“Der er ingen tvivl om, at der flere steder har manglet ledelse og rollemodeller, der slog hårdt og konsekvent ned på grænseoverskridende adfærd. Jeg har selv været aktiv i og formand for et ungdomsparti (Venstres Ungdom, red.), og set med nutidens briller, ville jeg ønske, at vi langt tidligere havde haft et større fokus på det her. Dengang arbejdede vi også med kulturen - herunder både sprog, sexisme og alkohol -  men vi gjorde ikke nok.”

“Kombinationen af mange unge mennesker, der brænder for en sag, alkohol, store aldersspænd, kamp om poster og fraværet af klare rammer for, hvordan man omgås hinanden, er en dårlig cocktail.” 

“Voldtægt og anden seksuel krænkende adfærd bliver aldrig acceptabelt, og vi bliver nødt til at tale om, hvordan vi sikrer en kultur, hvor det er trygt både at sige fra og stå frem, hvis man oplever grænseoverskridende adfærd. Den rådne kultur skal være slut. Jeg oplever heldigvis, at ungdomspartier arbejder aktivt med netop det, og at de og vi ved, at det arbejde skal fortsætte.”

Der kan være store aldersspænd i ungdomsforeninger og ungdomspartiet. Det er ikke ualmindeligt, at nogle medlemmer er unge på 14 år, mens andre er unge voksne på 26 år. Det giver grobund for ulige magtforhold.

Er det på tide at justere aldersgrænser, så de unge, der mødes i de her sammenhænge, er en mere homogen gruppe?

“Man har et særligt ansvar, når mindreårige mødes med voksne unge til sociale arrangementer, og flere ungdomspartier har indført regler om blandt andet alkoholindtag. Men det handler også om, hvordan de ældre medlemmer opfører sig, og derfor er samværspolitikker nødvendige. Når det er sagt, så synes jeg heller ikke, man skal negligere unges demokratiske deltagelse ved eksempelvis at indrette "børneborde" og "voksenborde" i ungdomspolitik. Vi skal derimod bevæge os derhen, hvor det er trygt for alle aldersgrupper at deltage i sociale arrangementer.” 

Hvad håber I, at hele den her sexismebølge, der skyller ind over Danmark nu, fører med sig?

“Vi håber på, at vi får skabt en bedre kultur på tværs af samfundet, hvor man trygt kan færdes uden frygt for krænkelser. Hvor man trygt kan sige fra og råbe op, hvis man har været udsat for grænseoverskridende adfærd. Og at ledelser rundt omkring bliver endnu mere bevidste om deres ansvar for kulturen og ofrene. Det er ekstremt vigtigt, at de her seje kvinder står frem og baner vejen for endnu mere samtale, fokus og handling.”

Forrige artikel Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret Næste artikel Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation
 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.