Forskellige roller for frivillige i sprogtilegnelsen  

OVERBLIK: Der er et væld af forskellige måder, hvorpå man som frivillig kan støtte sprogtilegnelsen. Her får du et overblik over de forskellige roller i og uden for klasseværelset, så du kan finde ud af, hvilken rolle der passer dig bedst.

Man kan dele de mange forskellige måder, hvorpå frivillige kan hjælpe flygtninge med at lære sprog på, op i de roller, som frivillige kan varetage i den formelle undervisning i et klasselokale, og de roller, som frivillige kan varetage uden for klasseværelset: 

1. Frivillige i klasselokalet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frivillige støtter på en række forskellige måder lønnede sprogundervisere i klasselokalerne i hele Europa. De frivillige kan holde sig til én rolle, eller de kan skifte rolle fra én undervisningsgang til den næste. 

Frivillige som sprogstøtte 
Nogle undervisere bruger frivillige til at arbejde med kursisterne enkeltvis eller i små grupper, mens underviseren koncentrerer sig om resten af klassen. Det kan være en god idé, hvis en eller to kursister har særlige behov, der adskiller sig fra resten af gruppens behov.

Alternativt kan den frivillige give tidsbegrænset intensiv sprogstøtte til alle kursister på skift. Det kan være med fokus på læsning, samtale eller bestemte aktiviteter. Det er selvsagt ikke alle frivillige, der har de fornødne kvalifikationer til at gøre det, og det bør altid være i samråd med underviseren. 

Frivillige, som deltagere i undervisningen  
Her deltager de frivillige i klassens aktiviteter, hvilket ofte skaber en følelse af lighed og kammeratskab mellem de frivillige og kursisterne, og det kan således være med til at opbygge et godt forhold mellem dem. Fordi de frivillige kender målsproget, forstår de instruktionerne godt og kan så støtte kursisterne i at deltage i aktiviteterne. 

Frivillige som hjælpelærere 
I mange europæiske lande bruger man frivillige som hjælpelærere. Det kan være praktikanter eller pensionerede lærere. Denne praksis har vi ikke i Danmark. 

2. Frivillige uden for klasselokalet 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frivillige kan også stå for aktiviteter som supplement til den formelle undervisning. Samarbejde mellem undervisere og frivillige er i så fald til gavn for kursisterne. 

For eksempel kan undervisere henvise kursister til aktiviteter i frivillig-regi uden for lektionerne. God kommunikation giver de frivillige mulighed for at planlægge oplevelser eller aktiviteter, der kan supplere det, kursisterne lærer i klassen. Det kan for eksempel være: 

Frivillige, som støtter eller planlægger ture for kursisterne 
Sprogtilegnelse finder ikke kun sted i klasselokalet, og derfor kan det være nyttigt for kursisterne at tage på ture. Det er én ting at lære navnene på forskellige madvarer i en bog – det er noget andet at gå i supermarkedet eller på torvet og finde dem.

Det er fint at lære om at vise vej i klasselokalet, men ville det ikke være godt at afprøve sproget på gaden eller i bussen? Frivillige kan hjælpe med sådanne udflugter eller endda selv arrangere dem. 

Frivillige som sprogmentorer 
Sprogmentorordninger er populære i mange projekter. Frivillige og flygtninge matches ved et indledende møde og mødes derefter selv.

Nogle projekter tilbyder supervision eller fællesaktiviteter for alle deltagere i programmet sideløbende med de individuelle møder og mentoropgaver.

Sprogtilegnelse er ikke altid hovedformålet med disse projekter, men mentoren er stadig en meget vigtig samtalepartner for flygtningen. Tålmodige lyttere er en gave for alle, der skal lære et sprog. 

Frivillige som kontaktpersoner til fritidsaktiviteter/idrætsforeninger
Frivillige, der er medlem af idrætsklubber eller andre foreninger, kan støtte flygtninge ved at fungere som kontaktpersoner, der byder dem velkommen i klubben.

Det er godt for ens velbefindende at deltage i aktiviteter i en idrætsklub eller et haveprojekt. Det er med til at skabe nye relationer og giver mulighed for at bruge det nye sprog i "det virkelige liv".

Fælles interesser er et fantastisk udgangspunkt for samtale og relationer – uanset de sproglige barrierer. Kontakt sprogundervisere for at se, om de kan henvise deres kursister til foreningen eller aktiviteterne.

Eller endnu bedre – se, om underviseren vil invitere den frivillige kontaktperson på besøg i klassen for at fortælle om foreningen eller aktiviteten. 

Frivillige som ekstra støtte på andre områder  
Mange frivillige muliggør sprogtilegnelse med deres støtte på specifikke områder som for eksempel børnepasning eller administration.

Disse frivillige er ikke nødvendigvis involveret direkte i sprogtilegnelsen, men uden deres engagement ville visse grupper ikke have adgang til sprogundervisning.

Kom videre til næste del i modul tre her: Sådan støtter du bedst underviseren i et klasselokale som frivillig 

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

Forrige artikel Sådan støtter du bedst underviseren i et klasselokale som frivillig  Sådan støtter du bedst underviseren i et klasselokale som frivillig Næste artikel Quiz til modul 2: Har du fulgt med? Quiz til modul 2: Har du fulgt med?
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.