Forsker: Danmark har potentiale til at blive førende crowdfunding-land

Crowdfunding er en alternativ finansieringsform i enorm vækst. Men lovgivningen skal ændres, hvis Danmark skal følge med de andre europæiske lande, mener nordisk forsker.

211 procent.

Så stort er tallet for væksten i crowdfunding i Norden fra 2015 til 2016. Og potentialet er kæmpestort. Både civilsamfundsaktører, socialøkonomiske virksomheder og iværksættere kan drage fordel af metoden, mener ekspert Rotem Shneor.

Han er lektor ved Universitetet i Agder (UiA) og forsker i fænomenet crowdfunding. Han mener, at vi kun har set begyndelsen, når det kommer til crowdfunding som finansieringsform.

“Crowdfunding er en meget ung industri. Jeg tror, den skifter fra de meget tidlige stadier med børnesygdomme til højvækst-stadiet, så vi vil se meget mere til crowdfunding i de næste par år," siger han og fortsætter:

"Vi ser også langt flere platforme, altså crowdfunding-hjemmesider. Og de bliver også mere og mere professionelle, hvilket giver folk bedre resultater i deres indsamlinger. Udviklingen vil fortsætte, indtil vi kommer til en slags markedssituation, men det vil selvfølgelig tage tid at nå dertil,” siger han.

Nordens potentiale er stort
Selvom der er tale om høj vækst, så er der et endnu større potentiale for Norden. I de nordiske lande (Island, Danmark, Sverige, Norge og Finland) lå markeds-tallet i 2016 på 323 millioner euro. Det lyder måske af meget, men i virkeligheden er det en ret lille sum, og der er plads til at vokse, påpeger Rotem Shneor.

“Det lyder som mange penge, men hvis man tænker på det finansielle marked og potentialet derude, er det stadig relativt beskedent. Hvis vi ser på Storbritannien, er markedet allerede oppe på 5,5 milliarder. De nordiske lande er relativt rige – folk har penge til at investere i ting. Herudover er det stabile økonomier, folk har nem adgang til internet, og folk er vant til at engagere sig i e-handelstransaktioner. Samtidig er velfærdsstaten og kulturen meget orienteret om sociale initiativer, hvilket gør, at potentialet i de nordiske lande er stort,” siger han.

Et betragteligt benspænd
Rotem Shneor er medforfatter til en Cambridge-rapport om alternativ finansiering i Europa. Rapporten bliver formelt lanceret i Madrid 12. december, men han vil gerne løfte sløret for nogle af rapportens resultater.

Danmark er godt med. Vi er nummer syv på listen over førende lande i forhold til andel crowdfunding pr. indbygger i Europa i 2016 og det 2. største i volumen i Norden. Men et af de helt store benspænd for, at crowdfunding kan blive endnu større, er den nuværende lovgivning.

“Det er de facto umuligt at køre en equity crowdfunding-kampagne i Danmark grundet den begrænsende lovgivning,” siger Rotem Shneor.

Equity crowdfunding er den form for crowdfunding, hvor folket investerer i andele i en nyoprettet virksomhed. Dermed ejer de dele af virksomheden og får del i et eventuelt afkast, hvis det går godt for virksomheden.

“Equity crowdfunding er især dyrt, fordi der kræves bevis for, at virksomheden har en ekstremt høj kapital stående. De fleste equity crowdfunders er unge, nystartede højrisiko- og lav-ressource-projekter. Den nuværende lovgivning er meget hæmmende, hvilket har medført, at Danmark i de senere år potentielt har mistet adskillige millioner af euro i potentielle crowd equity-kampagner,” siger han.

Donations-crowdfunding er den type af crowdfunding, hvor folk giver penge til projekter, typisk gennem en crowdfunding-platform på nettet. Donationen er ofte af ren velgørende art, hvor man som donor ikke får noget igen.

Også her er reglerne restriktive. Som udgangspunkt kræver donations-crowdfunding en tilladelse fra myndighederne, som i sig selv koster 1.000 kroner, og som er tidskrævende at få. Det er bare ét eksempel i en lang række begrænsninger. Begrænsningerne kan gøre de fleste små donations-kampagner enten irrelevante eller for dyre at køre, med risiko for at man ikke engang lykkes med at rejse midler til blot at dække omkostningerne til kampagnen, forklarer Rotem Shneor.

Lovgivningen skal ændres
Danske politikere har valgt at genfortolke de eksisterende love i stedet for at skabe crowdfunding-specifikke regler, som andre lande har gjort. Det gælder f.eks. Storbritannien, Finland, Østrig og Frankrig. Men hvis ikke Danmark skal sakke bagud sammenlignet med de andre lande, så skal den begrænsende lovgivning ifølge Rotem Shneor ændres.

“Danmark har masser af talent og gode idéer, men den største udfordring er at frigive lovgivningen, så branchen kan vokse,” siger han.

Cambridge-rapporten over alternativ finansiering i Europa belyser først og fremmest en debat om, hvorvidt markedet skal være stort nok og derefter reguleres, eller om man skal regulere markedet for at hjælpe det med at vokse.

“Det, vores resultater tyder på, er, at reguleringen skal tilpasses for at fremme vækst i industrien. Vi ser en positiv sammenhæng mellem en specifik lovgivning på crowdfunding-området og mængden af crowdfunding-volumen pr. indbygger, såvel som andelen af crowdfunding, der indgår i forretnings-initiativer. Dybest set er det sådan, at jo mere passende reguleringen er, jo højere volumen pr. indbygger og jo højere andel af penge går ind i støtte-projekter,” forklarer han.

Nye tendenser
Reward-crowdfunding er en tredje form for crowdfunding, som er i fremdrift.

Rotem Shneor forklarer, at det er en særlig ny tendens, som omhandler de tilfælde, hvor offentlige institutioner støtter op om lokale initiativer, hvis de har opnået et vist beløb i deres crowdfunding-indsamling. De modtager altså en slags reward for en succesfuld indsamling.

“I stedet for at folk kun søger om offentlige midler, kan de melde sig til en form for programmer. Hvis de lykkes med en crowdfunding-kampagne, så indebærer det, at den offentlige institution dels kan se, at der er opbakning til projektet, og dels yder institutionen tilskud til resten af finansieringen,” siger han.

Der opstår altså en form for offentligt-privat partnerskab, der kan finansiere projekter med både offentlige og private midler gennem crowdfunding, forklarer han.

Et mere demokratisk alternativ
Crowdfunding kan på sigt komme til at konkurrere med den traditionelle økonomi, men der er lidt vej endnu.

“Hvis folk bliver vant til at bruge crowdfunding og får bedre forståelse for det, så kan det blive en konkurrent til traditionel finansiering. Men det vil tage lang tid. Derfor vil crowdfunding i de kommende år typisk være en komplementerende finansieringskilde til især de mere forsømte segmenter som for eksempel nyoprettede startups, sociale virksomheder og kunstnere,” siger professor Rotem Shneor.

Også socialt set ændrer crowdfunding på strukturerne. For med metoden kan man faktisk hjælpe med at omfordele kapital i samfundet, så det ikke kun er de få rige, der styrer denne type industri. I stedet kan alle deltage og begynde at rejse og udvikle eget kapitalgrundlag.

“Det er også en mere demokratisk og mere social måde at styre økonomi på,” siger han og fortsætter,

“Det er en social mission, hvor vi kan gøre økonomien lidt mere effektiv, lidt mere gennemsigtig og lidt mere demokratisk. Men det kræver, at folk også bliver mere økonomisk bevidste,” afslutter han.

Forrige artikel URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge Næste artikel Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes