Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Udfordringerne for det europæiske civilsamfund hober sig op, fastslår en af forskerne bag det hidtil største studie af civilsamfundet i Europa. Mangel på frivillige, fokus på målbar effekt og ansættelse af mindre fagligt kompetente personale er blot nogle af de tendenser, der presser den såkaldte tredje sektor, mener Bernard Enjolras.

Hvordan definerer vi civilsamfundet, hvad kan vi bruge sektoren til, og hvor er den på vej hen?

De spørgsmål har Bernard Enjolras og 100 andre interessenter sat sig for at besvare i forskningsprojektet “Third Sector Impact”, der er det hidtil største forskningsprojekt af sin art.

Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt topforskeren komme med sit bud på de fire største barrierer for det europæiske civilsamfund.

Af Bernard Enjolras, Leder af Senter for forskning på sivilsamfunn og frivillig sektor ved Institutt for samfunnsforskning, Oslo, samt leder af forskningsprojektet Third Sector Impact.

I mange europæiske lande trues den politiske stabilitet af fremvæksten af populistiske partier, som understøtter de nationalistiske tendenser i befolkningen. Arbejdsløsheden er stigende i mange lande, særligt i middelhavsområdet og i Østeuropa. Blandt de mere velstående lande i Centraleuropa får euroskeptiske bevægelser stadig mere opbakning.

Med dette som bagtæppe er det tvivlsomt, om den succeshistorie, som civilsamfundet i 1990’erne blev opfattet som i de fleste europæiske lande, vil fortsætte. Det betyder ikke, at et samarbejde mellem den offentlige sektor og den frivillige sektor ikke længere bidrager til Europas mangfoldighed og til borgernes velfærd.

Europas civilsamfund er godt udviklet og bemærkelsesværdigt sammenlignet med resten af verden, både når det gælder størrelse og omfang.

Det er dog stadig uklart, om civilsamfundet er i stand til at bevare kontakten til sine rødder og fortsat være et alternativ til de konkurrerende sektorer og da særligt til ”markedet” i en kontekst, hvor offentlige budgetter stagnerer.

Baseret på vores forskning i projektet "Third Sector Impact" har vi identificeret en række fælles trends og barrierer for civilsamfundsorganisationers (CSO) udvikling i Europa som følge af ændringer i deres omgivelser.

Her er de fire vigtigste barrierer for civilsamfundets organisationer:

De flygtige frivillige
Båndene mellem medlemmer og CSO’er svækkes, og der tilføres ikke længere automatisk nye frivillige og medlemmer til organisationerne. Befolkningens mobilitet er blevet større, hvilket afspejles i, at frivilligt engagement i stigende grad finder sted på midlertidig basis.

Samtidig spiller personlige mål og selvrealisering i højere grad en afgørende rolle for, om man engagerer sig frivilligt, frem for idealisme eller om man føler loyalitet over for en given organisation.

Fordi engagementet generelt er blevet mere flydende og fleksibelt, bør en kontinuerlig tilstrømning af frivillige og medlemmer forvaltes og integreres i organisationerne. Der bør for organisationernes skyld altså fokuseres på, at frivillige aktivt beholdes og rekrutteres.

Samtidigt bruger CSO’er stadig flere ressourcer til at forvalte de frivillige. Kort fortalt er frivilligt arbejde blevet mere fleksibelt, uformelt, projektbaseret og ikke direkte knyttet til organisationerne.

Længerevarende engagement er på tilbagetog, hvilket er tydeligt eksemplificeret med udfordringerne med at rekruttere bestyrelsesmedlemmer, samtidigt med at periodisk frivillighed af forbigående karakter bliver mere populær (for eksempel at organisere enkeltbegivenheder).

Den dominerende organisationsmodel, som er bygget på et højt niveau af frivilligt engagement, mister sit fundament, hvilket tvinger CSO’er til at ændre deres modus operandi og mobilisere andre typer ressourcer.

Knappe ressourcer og ændrede finansieringskilder
Fremvæksten af neoliberalisme som det dominerende paradigme for at forandre velfærdsstaten har ført til, at markedslogikken også har gjort sit indtog i politik rettet mod civilsamfundet. Man observerer en finansiel tilbagetrækning af staten, selvom statslig finansiering stadig har stor betydning for CSO’er.

For det første blev omfanget af offentlige midler reduceret i sammenhæng med de store besparelser, som blev implementeret efter finanskrisen i 2008. For det andet følger socialpolitikken i stigende grad en investeringslogik, hvor man bruger markedsinstrumenter for at opnå sociale mål, hvilket har forandret vilkårene for offentlig finansiering væsentligt.

På grund af knappe statslige ressourcer søger CSO’er nye finansieringskilder. I denne sammenhæng bliver markedsindtægter og sociale sponsoraftaler vigtige, og i alle de lande, som var med i forskningen (Third Sector Impact, red.), rapporterer CSO’er, at de bruger flere ressourcer end tidligere på fundraising.

Tiltagende bureaukratisering
På tværs af Europa ser vi en stigning i neoliberale tilgange til at løse socioøkonomiske udfordringer, hvilket indebærer anvendelsen af markedsløsninger til at adressere offentlige problemer gennem såkaldte new public management-reformer.

Disse reformer medfører også et mere generelt kulturskifte i relationen mellem den offentlige og den civile sektor – vi går fra en tillidsbaseret kultur til en beviskultur, hvor impact skal kunne dokumenteres.

Forholdet til den offentlige forvaltning har ændret sig fra at være præget af partnerskab til at blive et kunde-leverandør-forhold. CSO’er skal hele tiden demonstrere deres effektivitet.

Som en følge af disse ændringer er CSO’er under permanent bureaukratisk pres om at skulle rapportere til deres sponsorer. Blandt de andre tiltag er der indført kontraktbaserede styringsprocedurer, hvor leveringsbetingelserne er strengt defineret af offentlige organer. Omfattende rapporteringsforpligtelser tvinger dermed CSO’er ind under strengere kontrol af de offentlige myndigheder.

Lavtlønnede stillinger
Personaleomkostninger er særligt store i civilsamfundsorganisationer. Det betyder, at omkostnings- og effektiviseringspresset samt den finansielle ustabilitet, som kendetegner CSO’ers økonomiske rammevilkår, har ført til dårligere ansættelsesforhold i mange europæiske lande.

Antallet af ansatte er reduceret, arbejdsbelastningen per ansatte stiger, lønnen sænkes og omfanget af atypiske ansættelsesmønstre i form af tidsbegrænsede kontrakter, deltidsarbejde og marginale deltidsstillinger er øget.

Bortset fra i Spanien, hvor arbejdsløsheden er høj, bliver arbejde i civilsamfundet stadig mindre attraktivt. Specielt i aktiviteter med højt mentalt og fysisk stressniveau står CSO’er over for alvorlige rekrutteringsproblemer.

Disse forhold medfører en risiko for, at kvaliteten på tjenesteydelserne forværres, eftersom CSO’er bliver tvunget til at ansætte mindre fagligt kompetent personale.

Næste artikel I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet
  • Anmeld

    John Ebbestrup Hansen · Tidligere udviklingschef i KFUM's Sociale Arbejde

    Civilsamfundet i krise

    Forskningsprojektet "Third Sector Impact" dokumenterer tendenser i civilsamfundets rammebetingelser, som aktører i NGO verdenen har kunnet se i mange år. Civilsamfundet er presset af neoliberale styringsparadigmer overalt i Europa, hvor markedslogikken er styrende for udvikling af velfærdsstaten. Det betyder bl.a. at civilsamfundsorganisationerne har svært ved at bevare kontakten til sine rødder, da mange NGO ér har solgt deres sjæl i et forsøg på at levere resultater og dokumentation i overensstemmelse med kontraktlige aftaler med offentlige myndigheder og private fonde i et kunde-leverandør-forhold. I denne kontekst mister man opbagningen fra de frivillige, som i deres motivation for at være frivillige er drevet af engagement i sagen og hjælp til det enkelte menneske. Man kan ganske enkelt ikke genkende sig selv i den markedsorienterede praksis, som organisationerne er optaget af. Det er en tendens i hele Europa og altså også i Danmark, hvor NGO érne igennem de seneste mange år har kanalisereret stadig flere interne ressourcer til at kunne tilfredsstille stigende rapporteringskrav i bevillinger fra stat og fonde.
    Konsekvensen af denne organisationsmodel er tiltagende bureaukratisering og færre frivillige støtter. I yderste konsekvens betyder det en svækkelse af civilsamfundet som vigtig bidragsyder til samfundets sammenhængskraft og demokratiske udvikling.
    Civilsamfundsorganisationerne er nødt til at diskutere hvordan man igen kan gøre det attraktivt både at arbejde og være frivillig på området og hvordan man kan modvirke at blive fanget i en neoliberalistisk diskurs.
    Efter min mening er vejen frem i højere grad at træde i karakter som selvstændig sektor og gøre sig mere uafhængig af både den offentlige og private sektor og finde veje til hvordan det så kan lade sig gøre. I modsat fald er civilsamfundsorganisationernes fremtid truet som samfundsforandrende kraft.

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.