Forstå fondenes strategiske mindset + tre gode råd om samarbejdet

Både filantropiske fonde og civilsamfund har en ambition om at løse samfundsproblemer, og flere fonde har de seneste år indtaget en mere proaktiv rolle i forhold til de projekter, der støttes. Forstå her, hvad civilsamfundet kan lære af de strategisk tænkende fonde.

De seneste år har en del almennyttige fonde undergået en forandring, og penge ruller ikke bare ud af fondenes pengetanke uden nogen form for modkrav. En del fonde er eller har udviklet sig til at være drevet af og med meninger og visioner for de indsatser, der støttes. 

Nogle prioriterer bestemte målgrupper eller fokusområder som unge, hjemløse eller sundhed og har eksterne ekspertgrupper til at guide dem. Der er også ofte et ønske fra fondes side om at være såkaldte strategiske samarbejdspartnere. Når et projekt rundes af, lægges der stadig større vægt på afrapportering og den viden, der kan trækkes ud af en indsats. 

Selvom det kan forekomme forstyrrende for NGO’en, at fonde stiller spørgsmål til metoder og tilgange, er det ikke nødvendigvis en dårlig idé, at fondene ønsker at spille en større rolle i uddelingen. Sådan lyder det fra sekretariatschef i Fondenes Videnscenter, Hanne Elisabeth Rasmussen. Som tidligere NGO-chef har hun indblik i, hvordan både modtager og donor tænker, når der skal ansøges om nye penge til projekter. 

“Fonde er ikke bare gode til at dele penge ud. Flere af de større fonde har ansatte, der kan være gode sparringspartnere til civilsamfundet. Ofte har NGO’er en god og dyb indsigt i sin målgruppe og deres daglige problemer. Den viden har fondene ingen interesse i at konkurrere på eller styre, så man skal ikke se sig selv som værende i konkurrence med fondene,” siger hun. 

Fondene sikrer “det brede blik”

Derfor er det heller ikke sådan, at en civilsamfundsorganisation skal sætte sin erfaring og viden til side, bare fordi en fond nu også sidder med ved bordet, understreger Hanne Elisabeth Rasmussen. I stedet kan man altså se fondene som en slags stige, man kravler opad, for at få et bredere blik på, hvordan andre organisationer griber deres arbejde an, eller hvad den nyeste forskning siger om dette og hint. 

“Fonde har ofte en meget opdateret viden. De har tid og ressourcer til at følge med på universiteternes udgivelser, de gennemfører tests og evalueringer og har ofte fingeren på internationale trends. De kan være en god kilde for organisationerne til at få trukket viden ud, som man ikke selv har hverken tid eller råd til selv at skaffe,” forklarer sekretariatschefen og uddyber:  

“Når fonde og civilsamfundsorganisationer indgår i et samarbejde, så mødes forskellige former for viden. Begge dele er værdifuldt. Hvis det bringes i spil rigtigt, når man ofte endnu længere med sin indsat, end hvis man står alene.”

Amerikanske forbilleder og politisk pres

Fondenes mere professionaliserede tilgang har været mere end 15 år undervejs. Amerikanske fonde som eksempelvis Gates Foundation – der er stiftet af Microsoft-stifteren Bill Gates og hans ekskone Melinda – er et forbillede for mange europæiske fonde. De store amerikanske fonde har været de første til at bruge “impact” som et måleinstrument for succes, og de uddeler i det hele taget deres penge mere strategisk for få højere samfundsgavnligt udbytte. 

Men også hjemlige, politiske forhold har været med til at skubbe til at fondene udvikler sig i deres uddelingspraksis. For siden finanskrisen har der været et konstant pres på fondene fra Christiansborg. De bliver opfordret til at tage medansvar og dække nogle af de store samfundsinvesteringer, der er nødvendige. 

Det er blandt andet på den baggrund, at fondene nu blander sig mere. Og selvom Hanne Elisabeth Rasmussen anerkender, at det fra et civilsamfunds-perspektiv kan opleves som intimiderende, så kan civilsamfundsorganisationer og fonde stadig finde en fælles melodi. Så længe man husker at have en god og åben dialog. 

Forrige artikel Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale Næste artikel Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.