Forstå fondenes strategiske mindset + tre gode råd om samarbejdet

Både filantropiske fonde og civilsamfund har en ambition om at løse samfundsproblemer, og flere fonde har de seneste år indtaget en mere proaktiv rolle i forhold til de projekter, der støttes. Forstå her, hvad civilsamfundet kan lære af de strategisk tænkende fonde.

De seneste år har en del almennyttige fonde undergået en forandring, og penge ruller ikke bare ud af fondenes pengetanke uden nogen form for modkrav. En del fonde er eller har udviklet sig til at være drevet af og med meninger og visioner for de indsatser, der støttes. 

Nogle prioriterer bestemte målgrupper eller fokusområder som unge, hjemløse eller sundhed og har eksterne ekspertgrupper til at guide dem. Der er også ofte et ønske fra fondes side om at være såkaldte strategiske samarbejdspartnere. Når et projekt rundes af, lægges der stadig større vægt på afrapportering og den viden, der kan trækkes ud af en indsats. 

Selvom det kan forekomme forstyrrende for NGO’en, at fonde stiller spørgsmål til metoder og tilgange, er det ikke nødvendigvis en dårlig idé, at fondene ønsker at spille en større rolle i uddelingen. Sådan lyder det fra sekretariatschef i Fondenes Videnscenter, Hanne Elisabeth Rasmussen. Som tidligere NGO-chef har hun indblik i, hvordan både modtager og donor tænker, når der skal ansøges om nye penge til projekter. 

“Fonde er ikke bare gode til at dele penge ud. Flere af de større fonde har ansatte, der kan være gode sparringspartnere til civilsamfundet. Ofte har NGO’er en god og dyb indsigt i sin målgruppe og deres daglige problemer. Den viden har fondene ingen interesse i at konkurrere på eller styre, så man skal ikke se sig selv som værende i konkurrence med fondene,” siger hun. 

Fondene sikrer “det brede blik”

Derfor er det heller ikke sådan, at en civilsamfundsorganisation skal sætte sin erfaring og viden til side, bare fordi en fond nu også sidder med ved bordet, understreger Hanne Elisabeth Rasmussen. I stedet kan man altså se fondene som en slags stige, man kravler opad, for at få et bredere blik på, hvordan andre organisationer griber deres arbejde an, eller hvad den nyeste forskning siger om dette og hint. 

“Fonde har ofte en meget opdateret viden. De har tid og ressourcer til at følge med på universiteternes udgivelser, de gennemfører tests og evalueringer og har ofte fingeren på internationale trends. De kan være en god kilde for organisationerne til at få trukket viden ud, som man ikke selv har hverken tid eller råd til selv at skaffe,” forklarer sekretariatschefen og uddyber:  

“Når fonde og civilsamfundsorganisationer indgår i et samarbejde, så mødes forskellige former for viden. Begge dele er værdifuldt. Hvis det bringes i spil rigtigt, når man ofte endnu længere med sin indsat, end hvis man står alene.”

Amerikanske forbilleder og politisk pres

Fondenes mere professionaliserede tilgang har været mere end 15 år undervejs. Amerikanske fonde som eksempelvis Gates Foundation – der er stiftet af Microsoft-stifteren Bill Gates og hans ekskone Melinda – er et forbillede for mange europæiske fonde. De store amerikanske fonde har været de første til at bruge “impact” som et måleinstrument for succes, og de uddeler i det hele taget deres penge mere strategisk for få højere samfundsgavnligt udbytte. 

Men også hjemlige, politiske forhold har været med til at skubbe til at fondene udvikler sig i deres uddelingspraksis. For siden finanskrisen har der været et konstant pres på fondene fra Christiansborg. De bliver opfordret til at tage medansvar og dække nogle af de store samfundsinvesteringer, der er nødvendige. 

Det er blandt andet på den baggrund, at fondene nu blander sig mere. Og selvom Hanne Elisabeth Rasmussen anerkender, at det fra et civilsamfunds-perspektiv kan opleves som intimiderende, så kan civilsamfundsorganisationer og fonde stadig finde en fælles melodi. Så længe man husker at have en god og åben dialog. 

Forrige artikel Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale Næste artikel Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning
VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse. 

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Skolestrejke og live-streamet seksualundervisning var det sidste skub, der fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) til at love seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fortæller her om det forudgående politiske arbejde.

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Spejderlederen, den frivillige fodboldtræner eller arbejdspladsens tillidsrepræsentant er alle mestre i at samarbejde, invitere nye ind i fællesskaber og få ting til at ske. Initiativet 70i30 vil aktivere civilsamfundets ildsjæle på vejen til en grønnere fremtid, siger direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup. 

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Når kriser rammer, trækker civilsamfundet i arbejdstøjet. Derfor er det helt naturligt, at det civile Danmark også går målrettet ind i klimakampen. Men hvad gør man strategisk, for at hjælpe et bæredygtigt mindset på vej, og hvad kan vi gøre her og nu i den nære hverdag? Et nyt katalog fra DeltagerDanmark og Tænketanken Concito giver inspiration. 

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

De overordnede uddelingsområder ligger tæt op ad de nuværende, men det tværgående krav om hensyn til især grøn bæredygtighed er nyt. Fonden er i proces med at finde ud af, hvordan den selv skal leve op til de nye skærpede krav, den stiller til ansøgerne