Forstå fondenes strategiske mindset + tre gode råd om samarbejdet

Både filantropiske fonde og civilsamfund har en ambition om at løse samfundsproblemer, og flere fonde har de seneste år indtaget en mere proaktiv rolle i forhold til de projekter, der støttes. Forstå her, hvad civilsamfundet kan lære af de strategisk tænkende fonde.

De seneste år har en del almennyttige fonde undergået en forandring, og penge ruller ikke bare ud af fondenes pengetanke uden nogen form for modkrav. En del fonde er eller har udviklet sig til at være drevet af og med meninger og visioner for de indsatser, der støttes. 

Nogle prioriterer bestemte målgrupper eller fokusområder som unge, hjemløse eller sundhed og har eksterne ekspertgrupper til at guide dem. Der er også ofte et ønske fra fondes side om at være såkaldte strategiske samarbejdspartnere. Når et projekt rundes af, lægges der stadig større vægt på afrapportering og den viden, der kan trækkes ud af en indsats. 

Selvom det kan forekomme forstyrrende for NGO’en, at fonde stiller spørgsmål til metoder og tilgange, er det ikke nødvendigvis en dårlig idé, at fondene ønsker at spille en større rolle i uddelingen. Sådan lyder det fra sekretariatschef i Fondenes Videnscenter, Hanne Elisabeth Rasmussen. Som tidligere NGO-chef har hun indblik i, hvordan både modtager og donor tænker, når der skal ansøges om nye penge til projekter. 

“Fonde er ikke bare gode til at dele penge ud. Flere af de større fonde har ansatte, der kan være gode sparringspartnere til civilsamfundet. Ofte har NGO’er en god og dyb indsigt i sin målgruppe og deres daglige problemer. Den viden har fondene ingen interesse i at konkurrere på eller styre, så man skal ikke se sig selv som værende i konkurrence med fondene,” siger hun. 

Fondene sikrer “det brede blik”

Derfor er det heller ikke sådan, at en civilsamfundsorganisation skal sætte sin erfaring og viden til side, bare fordi en fond nu også sidder med ved bordet, understreger Hanne Elisabeth Rasmussen. I stedet kan man altså se fondene som en slags stige, man kravler opad, for at få et bredere blik på, hvordan andre organisationer griber deres arbejde an, eller hvad den nyeste forskning siger om dette og hint. 

“Fonde har ofte en meget opdateret viden. De har tid og ressourcer til at følge med på universiteternes udgivelser, de gennemfører tests og evalueringer og har ofte fingeren på internationale trends. De kan være en god kilde for organisationerne til at få trukket viden ud, som man ikke selv har hverken tid eller råd til selv at skaffe,” forklarer sekretariatschefen og uddyber:  

“Når fonde og civilsamfundsorganisationer indgår i et samarbejde, så mødes forskellige former for viden. Begge dele er værdifuldt. Hvis det bringes i spil rigtigt, når man ofte endnu længere med sin indsat, end hvis man står alene.”

Amerikanske forbilleder og politisk pres

Fondenes mere professionaliserede tilgang har været mere end 15 år undervejs. Amerikanske fonde som eksempelvis Gates Foundation – der er stiftet af Microsoft-stifteren Bill Gates og hans ekskone Melinda – er et forbillede for mange europæiske fonde. De store amerikanske fonde har været de første til at bruge “impact” som et måleinstrument for succes, og de uddeler i det hele taget deres penge mere strategisk for få højere samfundsgavnligt udbytte. 

Men også hjemlige, politiske forhold har været med til at skubbe til at fondene udvikler sig i deres uddelingspraksis. For siden finanskrisen har der været et konstant pres på fondene fra Christiansborg. De bliver opfordret til at tage medansvar og dække nogle af de store samfundsinvesteringer, der er nødvendige. 

Det er blandt andet på den baggrund, at fondene nu blander sig mere. Og selvom Hanne Elisabeth Rasmussen anerkender, at det fra et civilsamfunds-perspektiv kan opleves som intimiderende, så kan civilsamfundsorganisationer og fonde stadig finde en fælles melodi. Så længe man husker at have en god og åben dialog. 

Forrige artikel Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale
Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det civile samfund er i opbrud. Frem vokser et mylder af bevægelser, der vidner om stor lyst til folkelig deltagelse hos borgerne. De etablerede organisationer bør omfavne de nye bevægelser og komme tættere på det folkelige engagement, viser ny analyse fra Globalt Fokus. 

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.