Fremtidsforsker: Nærhed, nærighed og ad hoc-frivillighed venter forude

TØMMERMÆND: Civilsamfundet går en usikker fremtid i møde i 2021. Det mener fremtidsforsker Marianne Levinsen, som dog samtidig spår, at den blomstrende frivillighed i nærområderne er kommet for at blive.

Af Benjamin Alexander Helbo

Vaccinationsprogrammet er vel begyndt, men selv om der er lys forude, så er pandemien ikke et overstået kapitel. 2021 kommer også til at byde på udfordringer for civilsamfundet.

“Den måde, vi har håndteret krisen på, kommer selvfølgelig til at have konsekvenser, både på godt og ondt. Under krisen er vi alle villige til at yde en ekstra indsats, men når pandemien er ovre, vil der være en spirende utilfredshed. Det er tømmermændene, der kommer frem.”

Det siger Marianne Levinsen, som er forskningschef hos Center for Fremtidsforskning. Hun forudser et udfordrende 2021 for civilsamfundet, men midt i uvisheden ser hun også lyspunkter.

“Vi har set en opblomstring i det spontane frivillige arbejde i nærområdet, og hele civilsamfundet har haft et fokus på det medmenneskelige. Man er stoppet op midt i krisen og har fundet ud af, at man er nødt til at hjælpe hinanden. Det er en tendens, som vi vil se endnu mere til i fremtiden.”

Pandemiens tre faser
For at forstå, hvordan krisen vil forme fremtiden, må vi først forstå, hvordan vi har reageret under krisen.

“Der er tre faser i sådan en pandemi og under store kriser generelt,” forklarer Marianne Levinsen.

“Den første fase er, når katastrofen indtræffer. Det gjorde den i marts, da det hele lukkede ned. På det tidspunkt var mange optagede af bare at overleve den nye virkelighed. Her så vi også rigtig mange, der ydede spontan hjælp til hinanden.“

Efter den første nedlukning blev krisen til hverdag. Dermed begyndte krisens anden fase, og det medførte en ny række problemer, forklarer Marianne Levinsen.

“Den følgende fase, konfliktfasen, kom, da vi begyndte at åbne op igen. Det er den, vi er i nu. Det var en meget sværere fase, for lige pludselig skulle vi have tingene til at fungere på længere sigt. Vi var endnu ikke ude af pandemien, og det har ført til en række konflikter.”

Konflikterne har også ramt civilsamfundet, der er blevet tvunget til at genopfinde sig selv midt i de mange restriktioner.

Et utal af fysiske indsatser er enten blevet lukket helt eller hensat til Zoom, Skype eller Teams, og det økonomiske grundlag er også blevet udfordret. Genbrugsbutikkerne er lukkede og facerne sendt hjem, og det har tvunget civilsamfundet til at tænke i nye baner.

Det kommer mange organisationer nok til at gøre en rum tid endnu, mener Marianne Levinsen. Krisens næste og sidste fase, den nye tid, kommer nemlig ikke til at være problemfri.

Fremtiden byder på udfordringer for civilsamfundet
Det skyldes først og fremmest, at der siden pandemiens begyndelse er blevet kanaliseret enorme summer ind i pandemi-bekæmpelsen, både i form af hjælpepakker og penge til sundhedsvæsenet. Det vil få konsekvenser, forudser Marianne Levinsen.

“Fremtiden bliver mere usikker, også i civilsamfundet. Der kommer til at være en økonomisk regning, der skal betales efter pandemien, og det kan også komme til at ramme mange organisationer i civilsamfundet. De kan eksempelvis blive ramt på deres tilskud,” forklarer hun og fortsætter:

“Jeg forestiller mig, at der vil være mindre tilbøjelighed til at give NGO'er og sociale organisationer tilskud eller sætte dem på finansloven.”

Det kan blive et problem i et NGO-landskab, hvor der i forvejen er kamp om pladsen.

“NGO-landskabet får endnu større udfordringer med at skabe deres egen platform nu, hvor vi må forvente at pengene bliver mindre. For der er rigtig meget konkurrence på det område, og der kommer hele tiden nye organisationer til,” forklarer fremtidsforskeren og uddyber sin pointe. 

“Der bliver flere og flere gode tilbud, flere og flere varianter at vælge imellem. Det er ligesom på forbrugsområdet. Der bliver en metaltræthed i befolkningen, for der er for mange valgmuligheder.”

Pandemien bliver en katalysator
Det måske lidt for brede udvalg af valgmuligheder kommer til at blive et sårbart punkt for civilsamfundet, fortæller Marianne Levinsen.

Det skyldes, at pandemien vil få de frivillige til at engagere sig på nye måder. 

“Vi kommer ikke tilbage til det, der var i februar 2020. Fordi den her pandemi varer så længe, så kommer den også til at have varig indflydelse på vores fritidsmønstre, vores arbejdsliv og vores familieliv. Folk bliver i stor stil tvunget til at overveje, om de vil leve deres liv på en anden måde, end de har gjort hidtil.”

“De beslutninger kan også udfordre organisationer i civilsamfundet. For pandemien giver momentum til oprydning. Med det mener jeg, at folk kommer til at lave en grovsortering i deres fritids- og arbejdsliv,” siger fremtidsforskeren.  

Under pandemien har der været en opblomstring af lokal ad hoc-frivillighed. Netop den type hjælp har flere organisationer berettet om under coronapandemien, heriblandt Dansk Røde Kors, der på kort tid udvidede deres hjælpenetværk signifikant.

Det nære bliver det vigtigste
Ad hoc-frivilligheden kommer også til at fylde i fremtiden, mener Marianne Levinsen, som forudser, at mere globalt orienterede initiativer kommer til at vige pladsen for de lokale initiativer.
 
“Globaliseringen kan godt være fremmedgørende. Det er den verdensomspændende pandemi et godt eksempel på. Derfor er der mange, der har brug for at se, at de gør en konkret forskel. Skal du bruge din tid på et projekt, der støtter kvinder i Nepal, eller skal du bruge den på at hjælpe de ældre i dit eget boligområde?” spørger fremtidsforskeren. Hun spår, at frivillige i stigende grad vil arbejde med noget, de har en personlig tilknytning til.

“Der er rigtig mange, som i stigende grad hellere vil engagere sig i noget, der er nært, og noget der er tæt på. Det har vi set under pandemien, og det er også der, vi vil se folk engagere sig i fremtiden.”

Stigningen i den nære frivillighed er ikke en helt ny tendens. Bevægelsen har været opadgående i et stykke tid, men den er blevet forstærket af pandemien, forklarer Marianne Levinsen.

“Det, vi har set rent sociologisk, er, at folk er mere optagede af deres venner, familie og det nære liv end tidligere. Krisen har måske gjort det endnu mere synligt, at det er vigtigt, at man også engagerer sig på den måde,” forklarer Marianne Levinsen og runder af:

“Det vigtigste bliver, at den frivillige kan se, at hun gør en forskel for sig selv eller sin nærmeste familie og venner.”

Forrige artikel Forskningsprojekt: Egoistiske motiver er en legitim drivkraft i frivilligt arbejde Forskningsprojekt: Egoistiske motiver er en legitim drivkraft i frivilligt arbejde Næste artikel Frugtbart samarbejde mellem kommuner og civilsamfund kræver fælles uddannelse    Frugtbart samarbejde mellem kommuner og civilsamfund kræver fælles uddannelse  
Gode råd: Sådan afholder civilsamfundet events under corona

Gode råd: Sådan afholder civilsamfundet events under corona

INSPIRATION: At skabe arrangementer kan synes umuligt under coronakrisen, men det kan faktisk godt lade sig gøre. Civilsamfundets Videnscenter har fundet seks opfindsomme eksempler på events, der blev afholdt med succes i 2020.

Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

DEBAT: Ældretelefon opstod under nedlukningen i foråret. Nu handler det om at se tilbage, lytte, tilpasse og afvikle, så vi kan skabe en bæredygtig tjeneste, der skaber værdi for vores brugere, skriver Christina Madsen.

Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

DIALOG: Psykisk sårbare har været ekstra udsatte under corona, og det har gjort det svært at skabe trygge rammer for dem, fortæller Psykiatrifonden. En dedikeret projektleder har dog fundet en krævende, men succesfuld løsning på problemet.

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Q&A: Lukkede grænser, nedlukning og digital omstilling har defineret 2020. Men året bød også på et boom i frivillighed og fællesskab, ekstra puljer, borgerrettighedsprotester og ikke mindst globalt sammenhold. Læs her, hvad fem af de største NGO’er tager med fra det forgangne år.