Frivillig-ekspert til nystartede partier: Sådan samler og holder du på de dyrebare frivillige kræfter

Venstre gør det, de Radikale gør det – og enkelte af kandidaterne fra Folketingets nyeste partier gør det: Efterlyser frivillige til den nært forestående valgkamp på diverse online-platforme.

Forhåbentlig har dem, der ikke gør det eller gør noget andet, den rigtig gode grund, at de allerede har en solid base af frivillige kræfter i beredskab. For ellers er det med at komme ud af starthullerne, lyder det enstemmigt fra førende eksperter i frivillighed og rekruttering.

De giver de deres bedste råd til nye partier, som ikke i forvejen har et stort ungdomsparti eller andre faste støtter at trække på til de mange praktiske opgaver, der skal løses på rekordtid på et for de allerfleste endnu ukendt tidspunkt. Her kan du møde den første.

Frederik C. Boll er stifter og direktør i konsulentvirksomheden Ingerfair. Han arbejder med målrettet med at gøre frivillighed til en faglig disciplin og udgiver artikler, podcasts og holder kurser om frivillighed for både betalende kunder og mellemstore samt små ngo’er. Blandt kunderne har også været politiske partier, som netop har efterspurgt ekspertise på frivillighedsfeltet, og derfor har Frederik C. Boll udviklet en model i trin, som let kan følges af andre politiske partier:

1. Start med at samle kandidaterne. Det er meget nemmere at rekruttere i kandidaternes eget netværk end på en politisk mærkesag. Man rekrutterer til nogen, de kender, og som de synes er fede personer. Her skal kandidaternes eget netværk kortlægges.
2. Mere kortlægning: Hvilke opgaver skal løftes under valgkampen? De fleste kandidater kender formentlig en eller flere erfarne politikere, i nogle af de nye partier er der jo en del allerede, så lav en liste. Hvor skal der deles flyers ud, stemmes dørklokker og arrangeres debat.
3. Bryd det hele ned i mindre dele og lav et estimat på, hvor lang tid, hver ting tager.
4. Lav en rating over de forskellige opgaver i forhold til kompetencer, efter sværhedsgrad, f.eks. fra 1-4. Altså måske kræver det ikke så meget at dele flyers ud, så det er en 1’er, men en del mere at håndtere presse eller styre en SoMe-profil. Det skal ende med at blive til en liste over, hvor mangler jeg hænder, og hvor mangler jeg kompetencer – og en forløber til at designe frivilligroller. Men før vi er der, kommer der en ny rating-runde…
5. Lav endnu en rating - denne gang på tillid. Altså hvor meget kræver hver opgave, at man stoler på personen, der varetager den. Og nu til rollerne – de opgaver, der scorer højest her, ville jeg samle i en enkelt rolle til en enkelt frivillig. Så ville jeg lave roller som praktiske hjælpere, ordstyrere – roller, som går fra ’supernemt at sige ja til, fordi det ikke kræver ret meget’ til roller, hvor man lige skal tænke over det, inden man siger ja, fordi det kræver meget tid og engagement. Jeg vil faktisk anbefale, at man forsøger at finde to frivillige til at dele de krævende frivilligrolle/opgave og ikke kun en. Det virker godt, at man laver noget sammen med andre og ikke alene.

For mange frivillige betyder ’meningsfuldt,’ at man føler enten personlig udvikling eller at man kender og mestrer sine opgaver godt i forvejen. Og så er det sjovt, når man selv har indflydelse. (...) Det er ikke kun sjovt at være frivillig, når vi holder en fest.

Frederik C. Boll
Stifter og direktør, Ingerfair

1. Find de vigtigste frivillige først. Man kan med fordel starte i eget netværk. Det er klart, at hvis man bor på Fanø og stiller op for Moderaterne, så betyder netværk måske først og fremmest familie. Men så må man spørge venners venner, om de kender nogen – og her er det ikke så vigtigt, om de bekender sig til partipolitikken, især når det kommer til de mere krævende opgaver, så er det mere relationen, der tæller. Man kan også prøve opslag på frivilligjob eller opslag på SoMe, men det er formentlig stadig personen og opgaven, der tiltrækker, mere end de politiske mærkesager.
2. Så skal man have dem i gang – man skal selvsagt behandle frivillige godt. Jeg ville ret hurtigt få afklaret, hvilke frivillige der er brug for til hvilke opgaver og tidligt afklare, hvor ofte man mødes i en fast struktur. Så man ikke mødes første gang, når valget er udskrevet. Fastholdelse sker gennem kommunikation og samling – det bedste er, som man for eksempel ser i beredskabet, træninger og øvelser, men hvis det ikke er en mulighed, er det næstbedste løbende kommunikation. Det værste er, hvis der ikke sker noget, så forsvinder de frivillige igen. Man skal holde folk varme. Endelig er det er vigtigt at bruge god tid på at introducere opgaven og forventningerne – er der frihed, eller skal det være præcist efter instruks?
3. Tag eventuelt en snak kandidaterne imellem om muligheden for at dele frivillige. Vel vidende, at der er et paradoks i at nummer et på listen (opstillingsform er dog ikke ens for alle partier) vil have mest synlighed og størst chance for valg, så ville det have to fordele: Den enkelte vil være fri for at  spekulere på, om der er nok, eller om man kommer langt nok ud, og det vil gøre det nemmere at få rekrutteret nok frivillige. Det er sjovere at være frivilligt på et hold, og når man engagerer frivillige, skal de have det sjovt.

Og hvordan gør man så, at frivillige har det sjovt?

”Ud fra en helt ny undersøgelse, som Ingerfair lige har lavet, som undersøger frivilliges motivationer, kan vi se to ting: Det er sjovt, hvis du oplever, at det arbejde, du laver, er meningsfuldt. For mange betyder ’meningsfuldt,’ at man føler enten personlig udvikling eller at man kender og mestrer sine opgaver godt i forvejen. Og så er det sjovt, når man selv har indflydelse. At beslutte alt på forhånd plejer at være en dårlig ide, for frivillige vil gerne inddrages. Man kan sige, at det ikke kun er sjovt at være frivillig, når vi holder en fest – selvom fester selvfølgelig også er gode, og det er vigtigt med god forplejning – at der står en kasse sodavand i garagen, hvor man henter de plakater, der skal hænges op."