Frivillig i valget: Sådan er reglerne, når du sender frivillige i lygtepælene

ARBEJDSMILJØ: I disse dage hænger der frivillige i lygtepæle med strips i den ene hånd og en valgplakat i den anden. Men hvem har egentlig ansvaret for de frivillige i valgkampens beskidte arbejde? Partiet, partiforeningen eller er det de frivillige selv? Her er Arbejdstilsynets og eksperternes vurdering.

Er du en af de mange tusinde frivillige, der er på vej op i lygtepæle og hegn for at hænge valgplakater op for senere at pille dem ned?

Så er det en god ide at have styr på arbejdsmiljøreglerne, inden du kravler for langt op.

For hvem betaler, hvis stigen forsvinder under dine fødder, eller vinden blæser dig omkuld og sender dig i asfalten?  

Arbejdsmiljølovgivningen er din rettesnor 
Civilsamfundets Videnscenter har bedt Arbejdstilsynet samt en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om at udpensle arbejdsmiljøreglerne for ansatte og frivillige i forbindelse med opsætning og nedtagning af valgplakater. Her er deres svar: 

Hvis valgplakater bliver hængt op af ansatte i partier, så gælder alle de almindelige krav i arbejdsmiljølovgivningen. Det er eksempelvis kravene om arbejdets udførelse og kravene om anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler, herunder stiger, samt kravene om grundig instruktion om arbejdets udførelse, lyder det fra Arbejdstilsynet i en mail til Civilsamfundets Videnscenter. 

Hvis det er frivillige, som hænger valgplakater op, kan det efter en konkret vurdering af de samlede forhold i nogle tilfælde betragtes som arbejde for en arbejdsgiver, eksempelvis et parti. I de situationer gælder som udgangspunkt alle krav i arbejdsmiljølovgivningen.

Hvis den konkrete vurdering er, at de frivillige ikke arbejder for en arbejdsgiver, så gælder kun nogle af kravene i arbejdsmiljøloven, og det er den frivillige selv, der er ansvarlig for at overholde dem. Det er hovedsagelig kravene til arbejdets udførelse og kravene om anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler.

Foreningen har ansvaret 
I Dansk Miljørådgivning, der er en autoriseret rådgivningsvirksomhed, tolker man reglerne således, at en forening eller organisation også har ansvaret for, at det frivillige arbejde foregår forsvarligt. 

”Når en person udfører et stykke arbejde for en forening, har foreningen ansvaret for, at de frivillige er instrueret i det arbejde, de skal udføre. Det gælder også, hvis personen er ulønnet og frivillig, og dermed har foreningen ifølge arbejdsmiljøloven det juridiske ansvar for, at de frivillige arbejder på en forsvarlig måde,” siger Conny Berggreen, der er arbejdsmiljørådgiver hos Dansk Miljørådgivning. 

Få styr på arbejdsskadeforsikringen 
Conny Berggreen understreger, at området for frivilligt arbejde er en gråzone. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår du er forsikret, og hvornår du selv har et ansvar. 

“Hvis en frivillig kommer til skade og mister arbejdsevne, er det jo meget alvorligt, hvis vedkommende ikke kan få hjælp efterfølgende,” siger Conny Berggreen.

Hun henviser til, at det afgørende for, om man er omfattet af en arbejdsskadeforsikring, er, om den frivillige indsats betragtes som arbejde for en arbejdsgiver. Og det er en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i disse kriterier, fortæller Arbejdstilsynet i en mail til Altinget.  

  • Har den frivillige pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed? 
  • Hvem stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber osv. til rådighed for arbejdets udførelse? 
  • Hvem har instruktionsbeføjelse og kontrol i forbindelse med udførelse af arbejdet? 
  • Hvem bærer risikoen for det arbejdsresultat, som den frivillige frembringer? 
  • I særlige tvivlstilfælde lægges også en vis vægt på, om der udbetales løn til den frivillige. 
  • Samtidig kan der også lægges vægt på, om det frivillige arbejde har lighed med almindeligt arbejde. 
Forrige artikel Sådan leder du frivillige under valget Sådan leder du frivillige under valget Næste artikel Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.