Frivillig i valget: Sådan er reglerne, når du sender frivillige i lygtepælene

ARBEJDSMILJØ: I disse dage hænger der frivillige i lygtepæle med strips i den ene hånd og en valgplakat i den anden. Men hvem har egentlig ansvaret for de frivillige i valgkampens beskidte arbejde? Partiet, partiforeningen eller er det de frivillige selv? Her er Arbejdstilsynets og eksperternes vurdering.

Er du en af de mange tusinde frivillige, der er på vej op i lygtepæle og hegn for at hænge valgplakater op for senere at pille dem ned?

Så er det en god ide at have styr på arbejdsmiljøreglerne, inden du kravler for langt op.

For hvem betaler, hvis stigen forsvinder under dine fødder, eller vinden blæser dig omkuld og sender dig i asfalten?  

Arbejdsmiljølovgivningen er din rettesnor 
Civilsamfundets Videnscenter har bedt Arbejdstilsynet samt en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om at udpensle arbejdsmiljøreglerne for ansatte og frivillige i forbindelse med opsætning og nedtagning af valgplakater. Her er deres svar: 

Hvis valgplakater bliver hængt op af ansatte i partier, så gælder alle de almindelige krav i arbejdsmiljølovgivningen. Det er eksempelvis kravene om arbejdets udførelse og kravene om anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler, herunder stiger, samt kravene om grundig instruktion om arbejdets udførelse, lyder det fra Arbejdstilsynet i en mail til Civilsamfundets Videnscenter. 

Hvis det er frivillige, som hænger valgplakater op, kan det efter en konkret vurdering af de samlede forhold i nogle tilfælde betragtes som arbejde for en arbejdsgiver, eksempelvis et parti. I de situationer gælder som udgangspunkt alle krav i arbejdsmiljølovgivningen.

Hvis den konkrete vurdering er, at de frivillige ikke arbejder for en arbejdsgiver, så gælder kun nogle af kravene i arbejdsmiljøloven, og det er den frivillige selv, der er ansvarlig for at overholde dem. Det er hovedsagelig kravene til arbejdets udførelse og kravene om anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler.

Foreningen har ansvaret 
I Dansk Miljørådgivning, der er en autoriseret rådgivningsvirksomhed, tolker man reglerne således, at en forening eller organisation også har ansvaret for, at det frivillige arbejde foregår forsvarligt. 

”Når en person udfører et stykke arbejde for en forening, har foreningen ansvaret for, at de frivillige er instrueret i det arbejde, de skal udføre. Det gælder også, hvis personen er ulønnet og frivillig, og dermed har foreningen ifølge arbejdsmiljøloven det juridiske ansvar for, at de frivillige arbejder på en forsvarlig måde,” siger Conny Berggreen, der er arbejdsmiljørådgiver hos Dansk Miljørådgivning. 

Få styr på arbejdsskadeforsikringen 
Conny Berggreen understreger, at området for frivilligt arbejde er en gråzone. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår du er forsikret, og hvornår du selv har et ansvar. 

“Hvis en frivillig kommer til skade og mister arbejdsevne, er det jo meget alvorligt, hvis vedkommende ikke kan få hjælp efterfølgende,” siger Conny Berggreen.

Hun henviser til, at det afgørende for, om man er omfattet af en arbejdsskadeforsikring, er, om den frivillige indsats betragtes som arbejde for en arbejdsgiver. Og det er en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i disse kriterier, fortæller Arbejdstilsynet i en mail til Altinget.  

  • Har den frivillige pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed? 
  • Hvem stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber osv. til rådighed for arbejdets udførelse? 
  • Hvem har instruktionsbeføjelse og kontrol i forbindelse med udførelse af arbejdet? 
  • Hvem bærer risikoen for det arbejdsresultat, som den frivillige frembringer? 
  • I særlige tvivlstilfælde lægges også en vis vægt på, om der udbetales løn til den frivillige. 
  • Samtidig kan der også lægges vægt på, om det frivillige arbejde har lighed med almindeligt arbejde. 
Forrige artikel Sådan leder du frivillige under valget Sådan leder du frivillige under valget Næste artikel Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.