Frivilligbanken Rethinker kortslutter den traditionelle måde at rekruttere og fastholde frivillige

Baseret på rammerne for det moderne liv

Konceptet er på flere områder baseret på Ulla Lunds egne fornemmelser for, hvordan hun selv havde lyst til og mulighed for at være frivillig.  

”Jeg havde ikke lyst til at forpligte mig til noget hver tirsdag, og jeg ved ikke, hvad jeg skal om to måneder. Det at være frivillig skal være lystbetonet og fleksibelt – så det kan spille sammen med det liv, jeg lever,” siger hun. 

Der er på mange måder tale om et tag-selv-bord eller fitness-abonnement for de frivillige, der både kan skifte mellem forskellige interesser, slipper for den dårlige samvittighed over at løbe fra aftaler og for pres for at sige nej til mere end den ene opgave, man har påtaget sig.  

Vores frivillige siger, at de er frivillige for nærområdet. De kan sagtens tage den orange jakke på den ene dag og en anden uniform på den næste dag

Ulla Lund
Frivilligchef, VisitAarhus

 
Handler det om at flytte motivationen fra pligt, som jo motiverer en del frivillige, især i de ældre generationer, til lyst? 
”Det handler i hvert fald om at ændre på blandingsforholdet mellem de to størrelser. Når der kommer nye til, kan vi nærmest se det spørgsmål, der lyser ud af ansigtet på dem: Hvor mange timer skal jeg lægge her? Nogen kan også have slået sig på noget frivilligt arbejde før og have siddet længe med et ansvar, der har været for tungt.  Vi har fokus på at gøre det attraktivt for de frivillige at komme.” 

Hvordan gør I så det? 
”Det, jeg gør, er meget inspireret af Smukfest. Men essensen er, at det er fællesskabet mellem de frivillige der fastholder. De skal lære hinanden at kende, og det skal være hyggeligt at ses. Et faciliteret fællesskab – som kan man understøtte med små greb. Noget, jeg har været optaget af er, at på smukfest får man en festivalbillet som tak, så hvad kan man give vores frivillige? Løsningen blev løbende at invitere de frivillige hen på steder, hvor man ellers ikke kan komme, i deres eget lokalområde. Og det er sjovt at komme ned i en fjernvarmetunnel nede under byen!” 

Ulla Lund tilføjer, at de orange jakker, som kom til ved en tilfældighed og et sponsorat (oprindeligt havde hun drømt om nydelige sorte jakker) nu er blevet til en del af en fælles identitet – som igen er en del af fastholdelsesstrategien.

Ikke konkurrence til kontinuerlig frivillighed

Man kunne få den tanke, at der kan opstå et modsætningsforhold mellem jeres tag-selv-frivillighed og de ’traditionelle’ tilbud, hvor man er frivillig for en bestemt organisation eller sag, som man føler noget særligt for. Er der det? 

”Jeg ser vores metode som en god muskel ved siden af den kontinuerlige frivillighed. Og så vil jeg sige, at fra et frivilligsynspunkt er det lidt ligesom med børn: Når man får første barn, storelsker man det – når man får det andet, elsker man ikke det andet barn mindre. Så det behøver ikke være enten eller. Vores frivillige siger, at de er frivillige for nærområdet. De kan sagtens tage den orange jakke på den ene dag og en anden uniform på den næste dag.”  

Hvis man bliver ved med at gøre mere af det, som ikke virker, så finder man heller ikke frem til løsninger: Man peger flasken hen på de frivillige, som ikke gider eller på de andre som stjæler ens frivillige…. det hjælper ikke.

Ulla Lund
Frivilligchef, VisitAarhus

Hos Rethinker er 60 procent af de frivillige også frivillige i andre sammenhænge. Men grundlæggende mener Ulla Lund ikke, der er tale om reel konkurrence, hvor Rethinker gør det sværere for andre organisationer at rekruttere. 

”Jeg har da mødt en organisation, som mente at jeg havde udkonkurreret dem og gjort det umuligt for dem at rekruttere frivillige, men mit svar er, at vi stjæler ikke noget fra nogen, vi øger rekrutteringsgrundlaget. Det nemme er at lade flasken pege på alle de andre – i stedet for at kigge ind og spørge sig selv:  er det fedt, det vi tilbyder vores frivillige?” 

Så mener du, at jeres model faktisk øger det samlede udbud af frivillige i stedet for ’bare’ at flytte rundt på, hvor det samme antal frivillige lægger deres tid og kræfter? 

”Jeg tror klart metoden kan få nogen, der ellers ikke ville være frivillige til at blive det. Vi har også en ’prøv og kom at være frivillig-ordning’ som man kan melde sig til, før man siger ja til en rigtig vagt. Men der er jo grupper – for eksempel børnefamilier, som har stort potentiale. Her tror jeg man kan arbejde med rammerne, så de kan passe til målgruppen – så man for eksempel kan tage af sted sammen som familie.” 

Har vi frivilligkrise i Danmark? 

”Jeg hælder mest til nej – men hvis man bliver ved med at gøre mere af det, som ikke virker, så finder man heller ikke frem til løsninger: Man peger flasken hen på de frivillige, som ikke gider eller på de andre som stjæler ens frivillige…. det hjælper ikke. Det er som om, det bliver mere interessant at tale om krisen i stedet for at gøre noget.” 

Så du mener ikke, vi har krise – men til dem, der mener, vi har, er jeres model så et bud på en løsning? 

”Jeg tror i hvert fald, vi får nogen med, som ellers ville holde sig tilbage. Og der ligger jo data på, at lige så mange mennesker er frivillige, men bare på en anden måde i færre timer. Så er der formentlig stadig en stor gruppe, som ikke er frivillige, fordi de bare ikke er blevet spurgt. Vores opgaver, kan vi se, tiltaler aldersgruppen på cirka 60 år, og den gruppe holder så at sige sig selv ved lige. Faldgruben er selvfølgelig at man let kommer til at reproducere den samme målgruppe.”