FTF: Vi kan ikke undvære de frivillige

STAFETTEN: De frivillige er uundværlige, og deres hjælp stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer. Det er budskabet fra FTF-formand Bente Sorgenfrey i ugens udgave af Stafetten.

Hvad skal der til, for at fagbevægelsen og den frivillige sektor kan arbejde sammen om nye løsninger? Det spørgsmål søger formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup, svar på i denne uges stafet, hvor formanden for FTF, Bente Sorgenfrey gør status på hovedorganisationens syn på frivillighed.

Er du bekymret for, at frivillige fortrænger dine medlemmers arbejdsopgaver?
Vi har desværre set en del eksempler på, at forestillinger om, hvor meget de frivillige kræfter bidrager med, bruges til at kompensere for besparelser og nedskæringer i den offentlige sektor. Det er ikke de frivilliges skyld. Det er snarere udtryk for politikere, der ønsker både at blæse og have mel i munden. Men resultatet er ofte, at de ansatte ender med urimelige arbejdsvilkår.

Netop fordi den grundlæggende kvalitet af de ydelser, som vores velfærdsinstitutioner skal levere, også afhænger af de ressourcer, man politisk har prioriteret, er der et behov for klare linjer om roller i samspillet mellem de fagprofessionelle og civilsamfundet.

Hvordan kan civilsamfundet bidrage til at løse sociale problemer?
Når pædagogen, sygeplejersken eller læreren løser deres faglige opgaver, så sker det altid gennem interaktion med omgivelserne. Eksempelvis frivillige, der på forskellig vis støtter op om den velfærdsopgave, som de fagprofessionelle udfører. Og netop ved at aktivere ressourcer og kompetencer hos den enkelte, i familien eller frivilligorganisationer kan vi løfte velfærdsopgaverne bedre, end hvis opgaven kun blev løftet af de fagprofessionelle.

De frivillige bidrager dermed til at understøtte de velfærdsløsninger, som de fagprofessionelle producerer i kraft af deres job. Og netop for at sikre, at samspillet får den ønskede effekt, lægger vi vægt på, at der er klarhed om rammerne for eksempelvis samarbejdet med de frivillige.

Hvordan sikrer vi, at samskabte løsninger bliver en realitet?
FTF anbefaler, at man i eksempelvis samarbejdsudvalg får et overblik over samarbejdet med frivillige og civilsamfundet. Samarbejdsudvalgene kan således etablere spilleregler for, hvordan vi sikrer medarbejderinddragelse på de institutioner, hvor det frivillige arbejde skal foregå.

Det er vigtigt, at et samarbejde med frivillige ikke bliver en belastning for hverken medarbejderne eller institutionens brugere eller for den sags skyld stiller de frivillige i en urimelig situation. Den frivillige indsats skal være et positivt supplement i dagligdagen. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne bliver inddraget og får ejerskab, når der startes en ny aktivitet, hvor frivillige inddrages. De bedste til at vurdere fordele og ulemper ved en konkret frivillig aktivitet er institutionens leder og medarbejdere.

Hvordan kan fagbevægelsen og den frivillige sektor arbejde sammen om at udvikle nye løsninger?
Medarbejdernes synsvinkel kan inddrages på flere måder. I Holbæk og Gentofte har man for eksempel udarbejdet en guide for samarbejdet med frivillige. Her er arbejdet forankret i Hovedmedindflydelsesudvalget. I Silkeborg Kommune har man ligefrem indgået en aftale med de lokale faglige organisationer om samarbejdet.

Der er også gode erfaringer med at drøfte frivillighed på personalemøder, hvor den samlede personalegruppe inddrages. Retningslinjerne kan fungere som en slags drejebog for opstartsfasen, men også være med til at anvise, hvem der fungerer som tovholdere, hvordan man byder de frivillige velkommen, hvordan eventuelle konflikter med og mellem de frivillige håndteres osv.

Når spillereglerne er klare, og ikke mindst den gensidige dialog er etableret, ser jeg mange muligheder for, hvordan vi kan udvikle samarbejdet og dermed bidrage til udvikling af nye løsninger samt aktivering af civilsamfundet.

Kræver det andre og nye kompetencer hos dine medlemmer at samarbejde med de frivillige?
Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at udviklingen vil stille nye krav til de fagprofessionelles kompetencer – eller i hvert fald at kompetencerne bliver bragt i spil på nye måder. Ved at have dialogen i samarbejdsudvalg om, hvordan vi samarbejder med de frivillige, får vi til gengæld et klart billede af de nye krav, der måtte blive stillet til de ansatte og deres kompetencer. Og dermed får arbejdsgiverne og de ansatte et godt grundlag for at aftale, hvilke kompetenceudviklingsaktiviteter der måtte være brug for.

Forrige artikel Amerikansk filantrop: Derfor virker lån bedre end donationer Amerikansk filantrop: Derfor virker lån bedre end donationer Næste artikel KL: Frivillighed er centralt i udviklingen af velfærden KL: Frivillighed er centralt i udviklingen af velfærden
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.