Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Af Mette Dahlgaard

Mens store ngo’er ansætter telefon- eller gadesælgere og har kapacitet til at lave landsindsamlinger, kan det være en stor udfordring for mindre foreninger, netværksgrupper og ngo’er at indsamle penge. For som underviser og ejer af Konsulenthuset Kontingens Lea Gry von Cotta-Schønberg påpeger, så er der mange flere initiativer i den gode sags tjeneste, end der er penge til at dække.

“Kigger du ud i Velgørenhedsdanmark er drift vidt forskellige ting. Nogle har brug for løn til ansatte i et sekretariat, for andre handler drift om at skrabe penge sammen til kaffe, facebook-boost og en hjemmeside,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg. 

LINK: Her kan du finde Lea Gry von Cotte-Schønbergs kursus.

Fundraising = salg og kommunikation
Lea Gry von Cotta-Schønberg påpeger, at fundraising dybest set handler om salg og kommunikation. Hendes analyse er, at alt for mange i det frivillige Danmark mangler erfaring med og træning i at skrive en ansøgning eller i det hele taget formulere, hvorfor deres arbejde er vigtigt. Derfor er hendes første og overordnede råd, at civilsamfundets aktører skal blive skarpere på deres kommunikation og forstå, hvordan man appellerer til sin modtager.  

“Du skal kunne fortælle på en engageret måde, hvorfor din organisations arbejde er nødvendigt at fastholde. Uanset om du står nede i den lokale Brugs og beder om kaffepenge til din lokale forening eller sender en skriftlig ansøgning til en fond for at få flere hundred tusinde kroner,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg. 

LINK: Altinget har tidligere indsamlet fondenes bedste råd til ansøgninger. Dem kan du læse her.  

Så vidt det overordnede råd. Nu til de fire alternative veje til at finde midler til at dække drift: 

Fif 1: Husk de mindre legater 
Der findes mellem 100 og 200 legater, som administreres af advokatfirmaer, og som organisationer også kan søge. Oftest vil der ikke være noget krav om afrapportering, når pengene er modtaget. Det giver en frihed for en organisation til at prioritere eksempelvis udgifter til drift, forklarer Lea Gry von Cotta-Schønberg.

“De har oftest lidt forældede navne som eksempelvis Enkefru Villumsens Legat og kan findes i Legathåndbogen. Formulér en side, der beskriver, hvad din forening, netværksgruppe eller ngo’s formål er. Hvad lavede man sidste år, og hvad man godt kunne tænke sig at lave næste år. Den side kan man med fordel sende ud til de legater, som man har fundet frem til. Det er en nem måde at komme bredt ud på, og det koster ikke mange kræfter, når først den gode ansøgning er skrevet,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg. 

Fif 2: Overvej arv og testamente
Det næste råd kræver mere fingerspidsfornemmelse og etikette. Men hvis man er en forening med særligt fokus på en bestemt målgruppe, kan man tænke over, hvordan man gør sig interessant i forhold til testamenter og arv, påpeger Lea Gry von Cotta-Schønberg.

“Det lyder måske en smule kynisk, men hvis man eksempelvis er en forening, der har fokus på psykisk sårbarhed, vil der med garanti være pårørende, der gerne vil støtte velgørende arbejde inden for det felt, hvor deres nærmeste har en sygdom eller er sårbare,” forklarer Lea Gry von Cotta-Schønberg. 

Det er selvsagt en kæmpe formidlingsopgave at kaste sig ud i at få midler gennem testamente og arv, for sådan noget skal gøres med gefühl og lempe. Men det kan også ud fra et økonomisk synspunkt give mening for pårørende at tænke i arv og testamente, da der er nogle særlige fradragsregler.

En af de organisationer, der faciliterer donationer i forbindelse med dødsfald, er Kræftens Bekæmpelse. Når en afdød skal bisættes, er det blevet mere almindeligt at give organisationen penge til dens arbejde med bekæmpelse af kræft i stedet for eksempelvis blomster. 

LINK: Kræftens Bekæmpelse har lavet en gennemgang af fradragsregler i forbindelse med testamente, som du kan finde her.

Fif 3: Tænk i mulige erhvervssamarbejder
Det er også helt oplagt, at civilsamfundet tænker i erhvervssamarbejde, når man skal finde penge til drift. CSR er ikke kun noget, store virksomheder tænker i. Også mindre, lokale virksomheder vil gere have pudset deres CSR-profil af, påpeger Lea Gry von Cotta-Schønberg. Her kan et meningsfuldt samarbejde derfor opstå: 

“Lokale virksomheder har en interesse i at være synlige i deres nærområde og støtte op om det lokale forenings- og frivillighedsliv. Tilsvarende har de fleste lokalområder en afdeling af Lions, Rotary eller en lokal bank, der også har blik for lokalområdet.” 

LINK: Her kan du læse guide til, hvordan ngo’er indgår partnerskaber med erhvervslivet.

Fif 4: Brug frivillige mere målrettet 
Som det sidste råd opfordrer Lea Gry von Cotta-Schønberg foreninger, netværksgrupper og ngo’er til at tænke mere strategisk, når de rekrutterer frivillige til særlige funktioner. For der er mange med mange forskellige profiler, der gerne vil lave frivilligt arbejde: 

“Det kan være en kommunikationsstuderende, der kan lave pressemateriale og styre sociale medier. Eller det kan være den pensionerede bankansatte, som viser sig at være god til at netværke og lave fundraising. Hvis man formulerer et egentlig jobopslag, er chancerne for at tiltrække de rette frivillige kræfter størst, og her kan hjemmesiden www.frivilligjob.dk være gavnlig,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg.  

LINK: Her kan du finde en generel guide til, hvordan du rekrutterer frivillige. 

 

Forrige artikel Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin Næste artikel Mød civilsamfundets fem generationer Mød civilsamfundets fem generationer
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.