Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Af Mette Dahlgaard

Mens store ngo’er ansætter telefon- eller gadesælgere og har kapacitet til at lave landsindsamlinger, kan det være en stor udfordring for mindre foreninger, netværksgrupper og ngo’er at indsamle penge. For som underviser og ejer af Konsulenthuset Kontingens Lea Gry von Cotta-Schønberg påpeger, så er der mange flere initiativer i den gode sags tjeneste, end der er penge til at dække.

“Kigger du ud i Velgørenhedsdanmark er drift vidt forskellige ting. Nogle har brug for løn til ansatte i et sekretariat, for andre handler drift om at skrabe penge sammen til kaffe, facebook-boost og en hjemmeside,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg. 

LINK: Her kan du finde Lea Gry von Cotte-Schønbergs kursus.

Fundraising = salg og kommunikation
Lea Gry von Cotta-Schønberg påpeger, at fundraising dybest set handler om salg og kommunikation. Hendes analyse er, at alt for mange i det frivillige Danmark mangler erfaring med og træning i at skrive en ansøgning eller i det hele taget formulere, hvorfor deres arbejde er vigtigt. Derfor er hendes første og overordnede råd, at civilsamfundets aktører skal blive skarpere på deres kommunikation og forstå, hvordan man appellerer til sin modtager.  

“Du skal kunne fortælle på en engageret måde, hvorfor din organisations arbejde er nødvendigt at fastholde. Uanset om du står nede i den lokale Brugs og beder om kaffepenge til din lokale forening eller sender en skriftlig ansøgning til en fond for at få flere hundred tusinde kroner,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg. 

LINK: Altinget har tidligere indsamlet fondenes bedste råd til ansøgninger. Dem kan du læse her.  

Så vidt det overordnede råd. Nu til de fire alternative veje til at finde midler til at dække drift: 

Fif 1: Husk de mindre legater 
Der findes mellem 100 og 200 legater, som administreres af advokatfirmaer, og som organisationer også kan søge. Oftest vil der ikke være noget krav om afrapportering, når pengene er modtaget. Det giver en frihed for en organisation til at prioritere eksempelvis udgifter til drift, forklarer Lea Gry von Cotta-Schønberg.

“De har oftest lidt forældede navne som eksempelvis Enkefru Villumsens Legat og kan findes i Legathåndbogen. Formulér en side, der beskriver, hvad din forening, netværksgruppe eller ngo’s formål er. Hvad lavede man sidste år, og hvad man godt kunne tænke sig at lave næste år. Den side kan man med fordel sende ud til de legater, som man har fundet frem til. Det er en nem måde at komme bredt ud på, og det koster ikke mange kræfter, når først den gode ansøgning er skrevet,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg. 

Fif 2: Overvej arv og testamente
Det næste råd kræver mere fingerspidsfornemmelse og etikette. Men hvis man er en forening med særligt fokus på en bestemt målgruppe, kan man tænke over, hvordan man gør sig interessant i forhold til testamenter og arv, påpeger Lea Gry von Cotta-Schønberg.

“Det lyder måske en smule kynisk, men hvis man eksempelvis er en forening, der har fokus på psykisk sårbarhed, vil der med garanti være pårørende, der gerne vil støtte velgørende arbejde inden for det felt, hvor deres nærmeste har en sygdom eller er sårbare,” forklarer Lea Gry von Cotta-Schønberg. 

Det er selvsagt en kæmpe formidlingsopgave at kaste sig ud i at få midler gennem testamente og arv, for sådan noget skal gøres med gefühl og lempe. Men det kan også ud fra et økonomisk synspunkt give mening for pårørende at tænke i arv og testamente, da der er nogle særlige fradragsregler.

En af de organisationer, der faciliterer donationer i forbindelse med dødsfald, er Kræftens Bekæmpelse. Når en afdød skal bisættes, er det blevet mere almindeligt at give organisationen penge til dens arbejde med bekæmpelse af kræft i stedet for eksempelvis blomster. 

LINK: Kræftens Bekæmpelse har lavet en gennemgang af fradragsregler i forbindelse med testamente, som du kan finde her.

Fif 3: Tænk i mulige erhvervssamarbejder
Det er også helt oplagt, at civilsamfundet tænker i erhvervssamarbejde, når man skal finde penge til drift. CSR er ikke kun noget, store virksomheder tænker i. Også mindre, lokale virksomheder vil gere have pudset deres CSR-profil af, påpeger Lea Gry von Cotta-Schønberg. Her kan et meningsfuldt samarbejde derfor opstå: 

“Lokale virksomheder har en interesse i at være synlige i deres nærområde og støtte op om det lokale forenings- og frivillighedsliv. Tilsvarende har de fleste lokalområder en afdeling af Lions, Rotary eller en lokal bank, der også har blik for lokalområdet.” 

LINK: Her kan du læse guide til, hvordan ngo’er indgår partnerskaber med erhvervslivet.

Fif 4: Brug frivillige mere målrettet 
Som det sidste råd opfordrer Lea Gry von Cotta-Schønberg foreninger, netværksgrupper og ngo’er til at tænke mere strategisk, når de rekrutterer frivillige til særlige funktioner. For der er mange med mange forskellige profiler, der gerne vil lave frivilligt arbejde: 

“Det kan være en kommunikationsstuderende, der kan lave pressemateriale og styre sociale medier. Eller det kan være den pensionerede bankansatte, som viser sig at være god til at netværke og lave fundraising. Hvis man formulerer et egentlig jobopslag, er chancerne for at tiltrække de rette frivillige kræfter størst, og her kan hjemmesiden www.frivilligjob.dk være gavnlig,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg.  

LINK: Her kan du finde en generel guide til, hvordan du rekrutterer frivillige. 

 

Forrige artikel Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin
Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH. 

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

HYPE: Blockchain belaster klimaet, skaber udfordringer i forhold til privatlivslovgivning og sikrer ikke nødvendigvis mod menneskeligt fusk. Trods hypen er teknologien endnu præget af meget usikkerhed, fordi den endnu er på et tidligt stadie. Altinget gennemgår en række svagheder, du skal være opmærksom på. 

Forstå blockchain på tre minutter

Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

FORTALERVIRKSOMHED: Indtag ekspertrollen, udvis diplomatisk sans og tænk dig om, før du kontakter pressen. Sådan lyder nogle af de gode råd fra ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og public affairs- og kommunikationsrådgiver Benny Damsgaard. 

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

GUIDE: Som NGO kan man arbejde strategisk med at påvirke politiske processer, uanset om de magthavere, man vil bearbejde, befinder sig i et tredjeverdensland, på Christiansborg eller i en rådhussal i Vestjylland. Her tegner partner i Strategihouse.dk Morten Ronnenberg Møller de overordnede linjer, når en organisation skal tilrettelægge sin fortalervirksomhed.