God genåbning: Sådan kommer din forening godt igang

Genåbningen af det danske foreningsliv står langt om længe for døren. Konsulent hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde Anita Sørensen guider her til, hvordan din forening kommer godt fra start.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Efter en lang vinter i nedlukningens tegn er der endelig givet grønt lys til en genåbning af foreningslivet. 
 
Men selvom det kribler i jeres fingre for at komme i gang, så er det en god idé at skabe en struktureret ramme jeres forenings genåbning, inden I kaster jer ud i det praktiske arbejde.
 
Derfor har Center for Frivilligt Socialt Arbejde udarbejdet en model, som kan bruges af foreninger til at formulere en realistisk genåbningsplan. 
 
CFSA-konsulent Anita Sørensen underviser og rådgiver foreninger til den gode genåbning, og med hjælp fra hende tegner vi her et billede af, hvordan din forening kommer godt fra start igen.
 
Råd 1: Saml tropperne og skab overblik
Det er 14 måneder siden, foreningslivet første gang blev lukket ned, og de langvarige nedlukninger har haft konsekvenser. Første punkt på CFSAs genåbningsmodel er derfor at afholde et møde mellem de parter, der spiller en rolle i foreningens genåbning. 
 
“Den realistiske genåbningsplan er en plan, der matcher de muskler, man har i organisationen. Og dem skal man danne sig et overblik over, inden man går i gang med selve genåbningen,” fortæller Anita Sørensen og fortsætter:
 
“Derfor er det vigtigt at reflektere over og snakke om, hvad I vender tilbage til. Hvad kan vi reelt genåbne? Har vi stadig de samme frivillige, som vi havde før nedlukningen? Har vi stadig adgang til de samme lokaler, eller har vi brug for nye til vores aktiviteter?”
 
“Når det praktiske er på plads, så er genåbningen er også en oplagt mulighed for at overveje, om I vil fortsætte i samme spor som før coronaen. Meget har ændret sig, og derfor er det vigtigt at overveje, om I er et helt andet sted i dag end før krisen. Det er oplagt at diskutere, hvad der skal fastholdes, og hvad der skal forandres,” siger Anita Sørensen.

Råd 2: Skriv jeres erfaringer ned og vær realistiske
Selvom nedlukningerne har været hårde, så er der også spiret inspirerende nye idéer og arbejdsmetoder frem.
 
Mange tilbud er blevet gjort digitale eller blevet omlagt på anden vis, og for mange vil det være oplagt at holde fast i nogle af de nye tiltag, fortæller Anita Sørensen. Hun anbefaler, at man får talt om foreningens corona-erfaringer.
 
“Det er vigtigt, at I får skrevet jeres erfaringer, tanker og idéer ned, så i kan huske, hvad der er sket i det seneste år, når hverdagen melder sig igen. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at der er ressourcer til at gå i gang med alt med det samme, men når I har noteret det, I gerne vil tage med videre, så kan I begynde at udarbejde en realistisk plan for genåbningen.”
 
At genåbningsplanen skal være realistisk, er essentielt, forklarer Anita Sørensen. Hvis man gaber over for meget, kan det give bagslag.
 
“Det er vigtigt at være opmærksom på balancegangen mellem, hvad man gerne vil, og de ressourcer man har til rådighed. Hvis man kører for mange nye aktiviteter, så kan jeg godt være bekymret for, at nogle frivillige måske vil tabe pusten.”
 
Råd 3: Vær opmærksom på de frivilliges trivsel
Efter 14 måneder i corona-boblen kan det være svært for enkelte frivillige og ansatte at vende tilbage til foreningslivet. Det skal man være opmærksom på, fortæller Anita Sørensen, som advarer mod at tabuisere emnet.
 
“Der kan være en angst forbundet med at komme tilbage til en ny virkelighed. Er det sikkert at komme tilbage? Hvordan bliver det at indgå i fysiske fællesskaber igen? Nu har vi været i vores egne små bobler i lang tid, og derfor kan der være nervøsitet forbundet med at komme tilbage igen.” 
 
“Vi oplever, at der kan være en smule tabu forbundet med angsten for at vende tilbage. Det kan være en frivillig, der er tilbageholdende med at vende tilbage. Det kan være en ansat, der lige skal vænne sig til at være tilbage i den klassiske foreningskontekst. Det skal man gerne kunne tale åbent om og finde en måde at tage hensyn til.”
 
Råd 4: Bryd genåbningsplanen ned i delmål
Genåbningen er en stor opgave og kan være svær at overskue i sin helhed. Derfor anbefaler Anita Sørensen, at man bryder sin planlægning ned i delmål. Det kan CFSAs genåbningsmodel hjælpe med, forklarer hun.
 
“Når I har nedfældet jeres erfaringer og idéer og har overblik over det praktiske, skal opgaverne prioriteres. Her kan I bruge genåbningsmodellen til at sikre, at I når i mål med jeres opgaver.”
 
“I vores model er genåbningen brudt ned i syv delkomponenter, så man kan lave en overskuelig plan. Det er en rigtig god idé at prioritere sine indsatser i modellen og helt generelt, så man hele tiden har et overblik over, hvor man befinder sig i processen.”
 
Hvert delmål inkluderer et statusmøde. Anita Sørensen anbefaler, at man aftaler tidspunktet for statusmøderne tidligt, så man løbende kan mødes og diskutere, hvorvidt tingene forløber som planlagt, eller om der er behov for justeringer.
 
Ifølge Anita Sørensen og CFSA er der en række spørgsmål, som er oplagte at diskutere på sine statusmøder.

  • Forløber genåbningen organisatorisk som planlagt, eller er der brug for justeringer?
  • Hvordan fungerer de forandringer, vi har sat i gang?
  • Husker vi at bruge erfaringerne fra corona-året mest muligt?
  • Hvordan går det med vores frivillige?
  • Hvordan fungerer samarbejde i ledelse og bestyrelse?

Du kan se flere spørgsmål på CFSAs hjemmeside her.
 
Råd 5: Sæt spot på foreningen med en fejring
Efter en lang nedlukning er en fejring ikke bare tiltrængt. Det er faktisk også en særdeles god idé, forklarer Anita Sørensen. 
 
En genåbnings-fejring er nemlig en oplagt anledning til at sætte spot på din forening og skabe værdi - både for eksisterende og potentielle frivillige.
 
“Efter en lang nedlukning skal det være attraktivt at være frivillig igen, og det er genåbningen en rigtig god anledning til. En fejring giver mulighed for at sparke noget energi ind i de frivillige igen, og for mange foreninger skal der også rekrutteres nye. Det kan en fejring være med til,” siger Anita Sørensen og fortsætter:
 
“Fejringen kan også være en god anledning til at skabe opmærksomhed om jeres forening og sætte spot på, hvad I kæmper for. Man kan for eksempel invitere brugere, frivillige og medier med til et arrangement, hvor man fortæller om nye aktiviteter.”
 
Det er ikke kun genåbningen, der skal fejres. Når jeres forening har opnået et delmål, er det også værd at fejre, fortæller Anita Sørensen afslutningsvist. 
 
“Det er vigtigt, at man sætter nogle milepæle og fejrer dem. Hvis I har nået det, I har sat jer for, så husk at fejre det. Det behøver ikke at være med et stort fyrværkeri, men man skal huske at anerkende det, når man når i mål med sine delkomponenter.”

Forrige artikel Lang rapport eller kort video? Lær hvordan man formidler den gode evaluering Lang rapport eller kort video? Lær hvordan man formidler den gode evaluering Næste artikel CSR for civilsamfundet: Gør de etiske forandringer målbare CSR for civilsamfundet: Gør de etiske forandringer målbare
Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.