Gode råd fra eks-praktikanter til ngo'er og foreninger

FORBEDRINGER: Unge ekspraktikanter råder organisationer til at formalisere evalueringer, holde trivselssamtaler og sikre gode fysiske faciliteter for deres praktikanter.

I løbet af september forlader mange studerende skolebænken til fordel for at komme i lære hos en ngo eller en forening. For mange er dét det første møde med arbejdsmarkedet, og for de fleste bliver det en udfordrende og lærerig tid.

Altinget har talt med fire ekspraktikanter, der har været i praktik hos både store og små danske ngo'er og foreninger inden for de sidste to år. Fælles for alle fire er, at de i dag kigger tilbage på praktiktiden som en givende tid, hvor de både fagligt og personligt udviklede sig meget.

Trods den generelle tilfredshed, oplevede ekspraktikanterne også udfordringer, som de mener, kan blive udbedret ved at praktikstederne udarbejder formelle systemer, der kan sikre praktikanternes faglige udvikling.

Her er ekspraktikanternes ti gode råd til ngo'er og foreninger:

Råd 1: Oversælg ikke opgaverne
I praktikopslaget skal man være ærlig om arbejdsopgaverne. Praktikopslaget skal skrives ud fra de opgaver, man med sikkerhed ved, man har til en praktikant. Man skal ikke basere et praktikopslag på formodninger om kommende opgaver, som risikerer ikke at blive til noget, hvis finansieringen til et bestemt projekt ikke kommer igennem.

Det er ærgerligt for den studerende at få stillet opgaver i udsigt, der ikke bliver til noget. Man skal som organisation huske, at praktikforløbene er en måde at brande sig på. Hvis praktikanter ikke er tilfredse med organisationen, vil den fortælling sprede sig til kommende praktikanter.

Råd 2: Sørg for at have tid og overskud
Overvej grundigt, om din organisation har overskuddet, ressourcerne og kompetencerne til at ansætte praktikanter. Det kræver tid at oplære praktikanter. Ligeledes skal man sørge for at have tid i hverdagen til at rådgive og vejlede de unge studerende. Har man så travlt i organisationen, at der ikke er tid til at være mentor for en praktikant, bør man overveje, om organisationen er et godt læringssted, selvom man som organisation har behov for de ressourcer, som praktikanterne er.

Råd 3: Skræddersy et godt introforløb
Flere ekspraktikanter efterspørger bedre introforløb. De råder organisationer til at udarbejde et standard-introduktionsforløb for alle praktikanter. Det er vigtigt at få et udførligt introforløb, hvor arbejdsopgaver, arbejdsrutiner og organisationsstruktur bliver introduceret.

Organisationer bør også udarbejde informationsmapper med medarbejderhåndbog, relevant litteratur, research og data om det konkrete projekt, praktikanten skal være en del af.

Det er en god idé at lave et skriftligt program til introforløbet, som bliver sendt til praktikanterne inden første arbejdsdag. Det sikrer, at praktikanterne ved, hvad de kan forvente. Med et konkret skriftligt program kan man undgå, at praktikanten forventer sig andet og mere af introforløbet.

Råd 4: Husk at evaluere løbende
Husk at evaluere på praktikforløbet løbende, så praktikantens sparring med den nærmeste leder ikke kun kommer til at handle om de konkrete opgaver, der skal løses, men også kommer til at handle om praktikantens udvikling. Det er en god idé at formalisere evalueringerne, så de falder på faste tidspunkter under praktikforløbet.   

Løbende evalueringer sikrer, at forløbet kan tilpasses løbende, hvis en af parterne ikke er tilfreds. Den første evaluering bør være tidligt i forløbet. Allerede efter fire uger bør man have en forventningsafstemning, derefter kan man holde korte evalueringer hver sjette uge, foreslår flere af ekspraktikanterne.

Råd 5: Husk, at det er jeres ansvar at spørge
De fleste praktiksteder gør en dyd ud af at understrege, at praktikanterne skal spørge løs, hvis de er i tvivl om noget. De ekspraktikanter, Altinget har talt med, peger på, at man som ung praktikant ikke altid føler, man kan stille spørgsmål uden at føle, at man forstyrrer de travle kollegaer. Rådet fra ekspraktikanterne lyder derfor: Husk, at det i lige så høj grad er praktikværtens ansvar at spørge praktikanterne, om de har det godt med opgaverne.

Råd 6: Afhold formaliserede trivselssamtaler
Ét er at have opmærksomhed på den faglige udvikling, noget andet er at have fokus på trivsel. Især når organisationer sender praktikanter til udlandet, bør de være ekstra opmærksomme på trivsel. En praktikant kan have en fagligt meningsfuld hverdag, men ikke trives socialt i det land, han eller hun er udsendt til. Det har praktikværten et ansvar for at tale med praktikanten om. Derfor bør der indføres formelle trivselssamtaler, hvor fokus ikke er det faglige, men den udsendtes personlige trivsel.

Råd 7: Sørg for ordentlige faciliteter
Organisationer bør sikre, at der er styr på det fysiske arbejdsmiljø, og sikre, at der er ordentlige forhold for alle i form af skriveborde, skrivebordsstole og computere.

Råd 8: Gratis frokostordning
Universitetspraktikanter får SU under deres praktik, men mange har ikke tid til også at have et studiejob ved siden af praktikken, da de fleste praktikforløb er på fuld tid. Derfor råder flere ekspraktikanter organisationerne til at overveje, om de har råd til at give gratis frokostordning til praktikanterne og betale for transportomkostninger for praktikanter, der rejser på udlandspraktik.

Råd 9: Send praktikanten godt videre
Sørg for at have en formel afsluttende samtale, hvor praktikantens kvalifikationer og faglighed er i fokus. Her kan man pege på den enkeltes kvalifikationer og styrker på den ene side og på de områder, som praktikanten skal arbejde videre med.

Snak med praktikanten om, hvordan han/hun kan bruge sine faglige styrker i kommende stillinger, og rådgiv de unge i forhold til deres karriereønsker og fremtiden på arbejdsmarkedet.

Råd 10: Udarbejd en skriftlig kulturguide til udlandspraktik
Når man sender praktikanter til udlandet bør organisationer give en god introduktion til kulturen i det pågældende land, som klæder den unge kulturelt på.

En ekspraktikant, som Altinget har talt med, beskriver, hvordan begyndelsen af hendes udlandspraktik var præget af kulturelle misforståelser, som kunne have været undgået ved bedre kommunikation og bedre kulturel indførelse. Hun råder organisationer til at udarbejde en skriftlig kulturguide, der beskriver uskrevne regler, tabuer, etikker og vaner, for eksempel hvordan man hilser, og hvordan man opfører sig over for chefer.

En kulturguide skal sørge for at italesætte og beskrive de underliggende magtbalancer, der findes på den pågældende arbejdsplads, som er vigtige at forstå og lære at begå sig i.

Forrige artikel Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere Næste artikel Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.