Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Det er vigtigt for enhver organisation at være klar i mælet, når en krise som coronakrisen rammer ikke bare et samfund, men også får konsekvenser ude på arbejdspladser. 

God krisekommunikation begrænser risikoen for fejlfortolkninger og misforståelser, samtidig med at det kan give sikkerhed for ens medarbejdere. Derfor bør man tænke sig godt om, når man kommunikerer under en krise, lyder det fra Mathias Kragelund, der er kommunikationsrådgiver og partner i Kragelund Kommunikation, som har mere end 20 års erfaring med krisekommunikation.

Han understreger, at ens udmeldinger skal være nemme at afkode og ikke stikke i forskellige retninger: 

“At være klar i mælet kan betyde, at man må sige: Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt. I forbindelse med coronavirus har vi set, at der er ting, man ikke kan forudse. Man gør sig sårbar for kritik ved at bevæge sig ud i spekulationer og mulige scenarier, der kan opstå. Det bliver tolket dårligt og kan skade din troværdighed.”

“... anbefaler Sundhedsstyrelsen”
En måde at holde sin egen sti ren er at lave klare kildehenvisninger, når man kommunikerer, forklarer Mathias Kragelund videre. Det kan eksempelvis være: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi begrænser fysisk kontakt. Derfor suspenderer vi generalforsamlingen på onsdag og udskyder den til august. 

Her finder du alle Sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar om covid-19.

“Læg kortene på bordet, og fortæl, på hvilken baggrund I handler, som I gør. Dem, du henvender dig til, skal have mellemregningerne med og ikke kun facit,” uddyber Mathias Kragelund. 

Læg en plan, og kommunikér
Krisekommunikation hænger uløseligt sammen med krisehåndtering. Skadevirkningerne af en krise kan være vidt forskellige, alt efter om man må aflyse sine aktiviteter i to uger eller i to måneder. Derfor må man tage et ærligt blik på sig selv og alle de interessenter, man har, og lægge en plan. Også selvom forudsætningerne risikerer at ændre sig, forklarer Mathias Kragelund videre:

“I det øjeblik, der opstår en krise, skal man se på, hvilke skadevirkninger den får. Så snart man har valgt, hvordan man håndterer krisen, skal man melde klart ud og sige: Ud fra de forudsætninger, der er lige nu, så vil det have disse konsekvenser for os. Hvis forudsætningerne ændrer sig, må man tage et skridt tilbage og gentage den samme øvelse.” 

Forrige artikel Nyt inspirationskatalog: Sådan inddrager du “folket” på årets Folkemøde Nyt inspirationskatalog: Sådan inddrager du “folket” på årets Folkemøde Næste artikel Inspirationskatalog: Lær af civilsamfundets nytænkning under coronakrisen Inspirationskatalog: Lær af civilsamfundets nytænkning under coronakrisen
Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.