Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Det er vigtigt for enhver organisation at være klar i mælet, når en krise som coronakrisen rammer ikke bare et samfund, men også får konsekvenser ude på arbejdspladser. 

God krisekommunikation begrænser risikoen for fejlfortolkninger og misforståelser, samtidig med at det kan give sikkerhed for ens medarbejdere. Derfor bør man tænke sig godt om, når man kommunikerer under en krise, lyder det fra Mathias Kragelund, der er kommunikationsrådgiver og partner i Kragelund Kommunikation, som har mere end 20 års erfaring med krisekommunikation.

Han understreger, at ens udmeldinger skal være nemme at afkode og ikke stikke i forskellige retninger: 

“At være klar i mælet kan betyde, at man må sige: Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt. I forbindelse med coronavirus har vi set, at der er ting, man ikke kan forudse. Man gør sig sårbar for kritik ved at bevæge sig ud i spekulationer og mulige scenarier, der kan opstå. Det bliver tolket dårligt og kan skade din troværdighed.”

“... anbefaler Sundhedsstyrelsen”
En måde at holde sin egen sti ren er at lave klare kildehenvisninger, når man kommunikerer, forklarer Mathias Kragelund videre. Det kan eksempelvis være: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi begrænser fysisk kontakt. Derfor suspenderer vi generalforsamlingen på onsdag og udskyder den til august. 

Her finder du alle Sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar om covid-19.

“Læg kortene på bordet, og fortæl, på hvilken baggrund I handler, som I gør. Dem, du henvender dig til, skal have mellemregningerne med og ikke kun facit,” uddyber Mathias Kragelund. 

Læg en plan, og kommunikér
Krisekommunikation hænger uløseligt sammen med krisehåndtering. Skadevirkningerne af en krise kan være vidt forskellige, alt efter om man må aflyse sine aktiviteter i to uger eller i to måneder. Derfor må man tage et ærligt blik på sig selv og alle de interessenter, man har, og lægge en plan. Også selvom forudsætningerne risikerer at ændre sig, forklarer Mathias Kragelund videre:

“I det øjeblik, der opstår en krise, skal man se på, hvilke skadevirkninger den får. Så snart man har valgt, hvordan man håndterer krisen, skal man melde klart ud og sige: Ud fra de forudsætninger, der er lige nu, så vil det have disse konsekvenser for os. Hvis forudsætningerne ændrer sig, må man tage et skridt tilbage og gentage den samme øvelse.” 

Forrige artikel Nyt inspirationskatalog: Sådan inddrager du “folket” på årets Folkemøde Nyt inspirationskatalog: Sådan inddrager du “folket” på årets Folkemøde Næste artikel Inspirationskatalog: Lær af civilsamfundets nytænkning under coronakrisen Inspirationskatalog: Lær af civilsamfundets nytænkning under coronakrisen
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.