Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Coronakrisen har fået mange danske civilsamfundsorganisationer til at tænke innovativt for at tilpasse deres indsatser under nye omstændigheder, hvor vi både skal holde afstand og lette livet for de borgere, hvor krisen rammer hårdest. 

Visirproduktion, nye digitale mødesteder eller skolepakker til særligt udsatte børn er blot nogle eksempler på, at civilsamfund tænker opfindsomt og tager samfundsansvar under en krise. Nogle organisationer begynder nu at skue ud over den danske grænse for at hjælpe, fordi covid-19 synes under nogenlunde kontrol herhjemme. 

Tre gode råd 
Men hvordan gør man det bedst, så de fine intentioner får reel betydning? Vi starter med tre gode råd til mindre civilsamfundsorganisationer fra Dansk Røde Kors' internationale chef, Birgitte Bischoff Ebbesen. Hun giver desuden indblik i, hvordan covid-19 har påvirket organisationens arbejde rundtom i verden. 

Råd 1: Drop indsamlinger af udstyr, telte og tøj
Det er sjældent en god idé at starte en indsamling af udstyr, bamser, telte eller tøj. For det første er det rigtig dyrt at få sendt afsted. Hvis man får held til at få varerne gennem landets toldmyndighed, bliver det ofte set som unfair konkurrence, fordi man kommer med varer, der er gratis. Man kan altså utilsigtet risikere at belaste de lokale økonomier ude i landene. 

Råd 2: Team op med andre organisationer
Hvert land har sine særlige udfordringer. Der er mange af verdens fattigste, der ved siden af covid-19 må slås med såkaldte secondary effects, der bliver forstærket i kølvandet på sygdommen. Det kan være sult, fattigdom eller udefrakommende naturkatastrofer. Landets borgere er derfor ikke kun udfordret sundhedsmæssigt. Som en dansk ngo kan det være en idé at slå sig sammen med en af de store organisationer, der allerede er i landet, og som man har tillid til. De har indblik i, hvor der er mest behov for en indsats.

Råd 3: Gør det, du er god til – i Danmark
Du kan sagtens hjælpe verdens nødlidende fra Danmark. Lav eksempelvis en event eller indsamling, som du kan generere et overskud på. Indsatser rundtom i verden har allermest behov for rede penge, som kan sættes i spil til eksempelvis oplysningskampagner, værnemidler eller mikrolån ude i de små lokalsamfund. 

Således de tre råd. Vi spoler nu tiden tilbage til begyndelsen af marts. 

Kriseberedskab i to spor
Det var nemlig her – en god uges tid før statsminister Mette Frederiksen tog det drastiske skridt at lukke Danmark ned – at Dansk Røde Kors fik de første indikationer på, at covid-19 var noget, man måtte forholde sig til. Især udviklingen i Italien gjorde det klart, at sygdommen ville få usædvanligt store konsekvenser. Ikke bare i Europa, men også hos verdens mest sårbare folk. 

I Dansk Røde Kors håndterede man groft sagt katastrofen i to spor. Herhjemme har Dansk Røde Kors en forpligtelse til at være støtteaktør for regeringen i krisetider og skal stille et beredskab til rådighed. Parallelt med at det danske kriseberedskab blev kørt i stilling, kunne man se, at sygdommen nærmest med lynets hast spredte sig fra land til land. Det rejste i første omgang en række praktiske spørgsmål. 

Dansk Røde Kors har udsendt cirka 120 delegater i godt 20 lande fordelt mellem Asien, Mellemøsten, Afrika og Europa. Første opgave var at sikre de mennesker, der arbejder for organisationen, forklarer Dansk Røde Kors' internationale chef, Birgitte Bischoff Ebbesen:

“Vi går meget op i at vores udsendte skal føle sig trygge og sygdommen rejste nogle spørgsmål, som vi hurtigt måtte forholde os til: Var nogle af dem i særlige risiko for at blive syge? Kan de få lægehjælp? Hvad med deres medrejsende familier? Og kan de overhovedet komme på et fly?”

Lukkede grænser og kapløb med tiden
Dansk Røde Kors tog hurtigt en beslutning om, at udsendte praktikanter og unge i organisationens ungeprogrammer skulle kaldes hjem. De medrejsende familiemedlemmer fik samme mulighed. Det var et kapløb med tiden, for landegrænser lukkede på stribe, husker Birgitte Bischoff Ebbesen. Det hele gik så hurtigt, at nogle delegater endte med at blive fanget på den forkerte side af grænsen i forhold til det land, de var udsendt til. 

“Mange ting kunne ikke lade sig gøre længere, så vi konstaterede hurtigt at vores kernemedarbejdere skulle blive, hvor de var udsendt til. For formålet for os er jo at være en del af beredskabet og lave forebyggelsesaktiviteter i alle de partnerlande, vi har.” 

At lære en ny sygdom at kende
En stor del af befolkningen i Afrika kender til kolera eller ebola og ved, hvordan man skal forholde sig til de sygdomme. Når nye sygdomme udbryder, handler meget af Dansk Røde Kors’ arbejde om at frembringe troværdig og nøgtern information helt ud i de fjerneste afkroge af et land. Covid-19 udfordrede den gængse måde oplysningsarbejdet foregår på. For man må ikke samles i store forsamlinger, og det er langtfra alle steder, hvor man kan bruge mobiltelefoni og andre digitale løsninger. Så lokalt måtte man finde den rette strategi. 

“Afrika har ikke set de kæmpestore udbrud af covid-19 endnu. Det er en cocktail af mørketal og manglende anerkendelse af sygdommen. En stor del af vores arbejde i afrikanske lande er at lave oplysningsarbejde og mane dårlige råd i jorden, der ikke er evidens for,” forklarer Birgitte Bischoff Ebbesen. 

I lande som eksempelvis Yemen driver Røde Kors en stor del af landets sundhedsklinikker. Der koncentrerer indsatsen sig om direkte behandling og forebyggelse. I Kina har forebyggelse også været i fokus sammen med bekæmpelse af stigma og fake news. For konspirationer har god grobund i kølvandet på en krise, og der er derfor behov for en troværdig stemme som Røde Kors. 

LINK: Læs debatindlæg fra Folkekirkens Nødhjælp om pandemiens indvirkning på afrikanske lande her.

Langsigtet strategi: Covid-19 går ikke bare væk
Mens de forskellige indsatser fra land til land kører, fokuserer organisationen hjemme i Danmark nu på de sundhedsmæssige og økonomiske katastrofer, der ofte følger i kølvandet på en pandemi. Tørke, oversvømmelser og græshoppeplager kombineret med covid-19 er, hvad Birgitte Bischoff Ebbesen kalder “en dødelig cocktail”. Derfor forberedes genopretningsarbejdet: 

“Covid-19 kan føre til hungersnød, ekstrem fødevaremangel og tab af jobs. Mange i Syrien, Yemen og i afrikanske lande er enten daglejere eller sælger afgrøder på et marked. Deres dag-til-dag-indkomst brydes, og det bliver et stort problem. Vi kan se, det har en kæmpe effekt at få penge ud og arbejde i samfundet, og vi bruger forskellige cash-programmer til at booste den lokale økonomi. Det arbejde vil vi skalere op, så vi kan få folk på fode igen efter krisen, eller når næste bølge rammer,” siger Birgitte Bischoff Ebbesen.

At coronakrisen er noget, nødhjælpsorganisationer i udviklingslande skal forholde sig til ikke bare i år, står også klart hos Dansk Røde Kors. 

“Covid-19 er blevet en del af vores langsigtede strategi, for det går ikke bare væk. Indsatsen kommer til at foregå på mange planer. Helt lavpraktisk skal vi sørge for at beskytte vores frivillige med værnemidler. På det mere strategiske plan prøver vi at opbygge kapacitet og tænke i innovative tilgange til nødhjælp, så vi kan styrke lokalsamfundenes modstandskraft, når og hvis anden bølge rammer.”

Forrige artikel Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde Næste artikel Anbefalinger: Sådan støtter det danske civilsamfund trængte partnere under covid-19 Anbefalinger: Sådan støtter det danske civilsamfund trængte partnere under covid-19
Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.