Gode råd til at invitere flygtninge med i foreningsliv og fællesaktiviteter

METODE: Den autentiske kommunikation, som opstår, når man deltager i foreningslivet og fællesaktiviteter, er en effektiv måde at lære sprog på. Her får du gode råd til, hvordan du inviterer flygtninge med i din klub eller forening, og til, hvordan du håndterer mulige udfordringer. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvordan kan fællesaktiviteter fremme sprogtilegnelsen? 
Det er nemmere at lære et sprog, når der er et reelt behov for og ønske om at kommunikere. Hvis man har fælles interesser, har man sandsynligvis også noget at snakke om. Uanset om man er vild med sport, havearbejde, håndarbejde eller skak, kan aktivitetsgrupper være et godt sted for flygtninge at møde nye mennesker og få uformel støtte til deres sprogtilegnelse. Udgangspunktet er den snak, der opstår, når man er aktive sammen.

Det kan selvfølgelig være svært for dem, der lærer et nyt sprog, at finde nogen at snakke med; nogen, som er tålmodige nok til at sænke deres taletempo og tage sig tid til at forstå, hvad en sproglig begynder prøver at sige. I en gruppe med fælles interesser er der større sandsynlighed for at møde sådanne tålmodige samtalepartnere – især når de sproglige begyndere bidrager med relevant viden, erfaring og ekspertise.

Når flygtninge interagerer med folk og organisationer i lokalsamfundet, lærer de samtidig sprog. Den autentiske kommunikation, der opstår, når man deltager i samfundslivet, kan faktisk være en mere effektiv måde at lære sprog på end sprogøvelser, der er taget ud af en sammenhæng. Det er motiverende, man får autentisk feedback og kan føle sig mere sikker i forhold til det nye sprog. 

FØRSTE SKRIDT – sådan kan du invitere flygtninge med i foreningslivet 
Måske er du selv aktiv i en sportsforening, i en madlavningsklub eller lignende. I så fald kan du prøve at åbne din organisation, forening eller gruppe for nytilkomne borgere. Den frivillige indsats handler her ikke kun om sprog – det handler lige så meget om at byde flygtninge velkommen og fungere som kontaktperson.

Vær især opmærksom på, hvilken viden de nytilkomne kan bidrage med. De kan demonstrere deres færdigheder inden for de forskellige aktiviteter som sport eller håndarbejde.

Sproget bliver relevant gennem aktiviteten. For eksempel er det trænerens instruktioner, der er det centrale sprog i fodboldtræning. I forbindelse med madlavning er opskrifterne, ingredienserne og fremgangsmåden et nemt udgangspunkt for kommunikation. Fordelen ved at lære sprog på denne måde er, at betydningen af ord og udtryk fremgår af aktiviteterne.  

Sådan kan du få flere flygtninge med 
Du kan henvende dig til flygtningeorganisationer eller sprogskoler for at gøre reklame for din forening eller aktivitet og invitere interesserede. Hvis du gerne vil i kontakt med folk, der er særligt interesserede i madlavning, håndarbejde eller sport, så husk at gøre opmærksom på det – men vær åben for, at folk tager andre med, hvis de ikke bryder sig om at komme alene. 

Man kan også invitere en gruppe eller et hold fra en sprogskole til at komme på besøg for eksempel i fodboldklubben, når blot man husker, at ikke alle måske er lige interesserede i netop den aktivitet. Så kan det være en god idé at vise de almindelige aktiviteter på en måde, der både er henvendt til begyndere og til nogle, der har erfaring med aktiviteten. 

UDFORDRINGER, DU MÅSKE VIL MØDE – og bud på løsninger 
Kulturelle forskelle kan hindre deltagelse 
Det er ikke altid nemt at gøre det muligt for folk at blive en del af eksisterende grupper. Det hjælper, hvis man kan tale åbent om vanskelighederne. Vær opmærksom på eventuelle kulturelle forskelle, der kan være en hindring for deltagelse.

Overvej, hvor imødekommende jeres forening vil være. Er I parate til at foretage ændringer i foreningen? Eller skal andre tilpasse sig? I dag er det almindeligt at tage hensyn til vegetarer. Er I villige til også at tage hensyn til religiøst betingede spisevaner?  

Økonomiske barrierer 
Hvis det koster penge at deltage i aktiviteten eller blive medlem af foreningen, kan det være en hindring for mange flygtninge. Det er vigtigt at tage højde for den udfordring og overveje, hvordan socialt og økonomisk dårligt stillede på længere sigt kan deltage. Undersøg, om foreningen kan finde sponsorer eller har adgang til andre midler, der kan støtte flygtninges medlemskab. 

Manglende opbakning i foreningen 
Hvis du ønsker at åbne en eksisterende klub eller forening for flygtninge, er det vigtigt, at der er reel støtte til projektet, og at du ikke står alene med det. Tal med de andre medlemmer om planerne og hør, hvad de mener, så du ved, om du har støtte. Det er altid vigtigt at have nogen at samarbejde med, så man ikke er den eneste, der kæmper for projektet.

Hvis der er blandede følelser over for idéen, kan du starte i det små og invitere en eller to flygtninge for at se, hvordan de andre medlemmer reagerer. Men vær opmærksom på, at det sætter folk i en vanskelig situation, hvis du inviterer dem uden at vide, om de er velkomne i de andre klubmedlemmers øjne. 

Deltagerne taler deres modersmål 
Selvom målet er at støtte flygtninge i deres sprogtilegnelse, så lad være med at se det som et problem, hvis de taler et andet sprog indbyrdes. Det kan faktisk være nyttigt, fordi de måske hjælper hinanden ved at oversætte ord og udtryk, så alle forstår. Hvis folk taler privat eller laver sjov på et sprog, som andre ikke forstår, og det skaber splittelse i gruppen, kan man altid tale med folk om det. Lad være med at gennemtvinge regler – aftal i stedet i fællesskab de regler, I finder rimelige og relevante. 

Kom videre til næste del i modul tre her: Vigtige overvejelser, hvis du ønsker at blive sprogmentor

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

Forrige artikel Vigtige overvejelser, hvis du ønsker at blive sprogmentor Vigtige overvejelser, hvis du ønsker at blive sprogmentor Næste artikel Gode råd til at planlægge udflugter og ture Gode råd til at planlægge udflugter og ture
Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Festivalsommer lige om hjørnet: I år er der frivillige nok

Sidste år havde flere festivaller og de foreninger, der tjener deres penge dér, problemer med at få frivillige nok. Men i år er de frivillige tilbage, lyder det fra Skive Festival, som holdes her i weekenden, og fra Boldklubben Fremad Valby, som arbejder for Roskilde Festival. Men det har krævet en ekstra indsats.

Sager i modvind: Her er sagslobbyistens værktøjskasse

Sager i modvind: Her er sagslobbyistens værktøjskasse

Mange af de grundlæggende redskaber er de samme, hvad end man arbejder for en sag i modvind eller en sag i medvind. Men der er også nogle klare forskelle, fortæller Public Affairs chef i forandringsbureauet Operate, Louise Stenstrup.

Overblik: Her taler politikerne og fagbosserne 1. maj

Overblik: Her taler politikerne og fagbosserne 1. maj

Fejringen af arbejdernes internationale kampdag 1. maj 2023 markeres ved en lang række arrangementer. Blandt talerne er statsminister Mette Frederiksen og justitsminister Peter Hummelgaard. Få overblik her.

Nogle af dem uden stemmeret har fået en stemme og lyst til at bruge den

Nogle af dem uden stemmeret har fået en stemme og lyst til at bruge den

Unge med flygtningebaggrund kan have svært ved at komme til orde og har ofte heller ikke stemmeret. Derfor har DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom sat sig for at få inddraget de unge i den demokratiske debat. Nu har DFUNK fået indsatsen evalueret, og resultaterne er til at føle på.