Golden standard-forskningsprojekt skal undersøge effekten af civilsamfundsindsats for psykisk sårbare

En af de allerstørste hovedpiner for civile aktører på forskellige områder er at dokumentere, at deres arbejde gør en forskel. Det får to organisationer nu mulighed for at gøre noget ved – endda med den metode, som giver det allermest troværdige resultat.

Det har en særlig værdi at modtage støtte fra et andet menneske, som ikke er ansat til opgaven, men som alene er motiveret af lysten til at hjælpe andre.

Det er en sætning og – vil nogle sige – en påstand, som mange civilsamfundsaktører ofte fremfører. Som det, der gør en frivillig indsats særlig og i nogle tilfælde bedre end en myndighedsdrevet.

Men nu har den sætning fået et godt skub på vejen til at blive et dokumenteret faktum – med udgangspunkt i en indsats, hvor mennesker med psykisk sårbarhed deler erfaringer i et 10-ugers gruppeforløb. Grupperne ledes udelukkende af frivillige, såkaldte peers, og er drevet af organisationerne Det Sociale Netværk og SIND gennem tre år.

I et nyt fondsstøttet forskningsprojekt skal det blandt andet afdækkes, hvorvidt frivillige peers kan noget særligt, og hvorvidt det betyder noget, at indsatsen er drevet af civile aktører.

Den antagelse, man arbejder ud fra, er at ”det er mere ligeværdigt, at den der ’giver’ indsatsen, giver af hjertet og ikke fordi man er betalt.”

Det oplyser Lene Eplov, der er forskningsoverlæge i Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København, og som står i spidsen for forskningsprojektet.

Antagelsen er baseret på eksisterende forskning - interviews med dem, der har deltaget i gruppeforløbet og modtaget indsatsen. I det kommende projekt vil forskere tillige afdække, hvordan henholdsvis de frivillige og systemet oplever og påvirkes af indsatsen.  

De nævnte elementer er således med til at forklare en eventuel effekt eller mangel på samme – altså ikke blot om indsatsen virker eller ej, men også hvorfor/hvorfor ikke .

Den afgørende kontrolgruppe

Det element, der især skal bære argumentet for en forventet effekt af en afprøvet indsats, er et såkaldt lodtrækningsforsøg. Det vil sige, at en tilfældigt rekrutteret gruppe af psykisk sårbare udvælges til at deltage i gruppeforløbet, hvorefter effekten evalueres. Resultatet sammenholdes med en kontrolgruppe af tilsvarende psykisk sårbare, som ikke har deltaget i det samme forløb.

”Lodtrækningsforsøg er det man kalder golden standard – det, der giver det mest troværdige resultat, hvis man vil undersøge effekten af en indsats. Det betyder, at man undgår de bias, der normalt vil være, hvis man ikke har en tilfældig kontrolgruppe. Fordi man kan tage højde og ’rense’ for andre tilfældige elementer, der kan have betydning. Det kan være selvstigma, social status, alder og andre baggrundsfaktorer,” forklarer Lene Eplov.

Forskningsprojektet har krævet deltagelse af over 300 mennesker med psykisk sårbarhed, som det nu er lykkedes at rekruttere. De 300 deltagere er således opdelt i to grupper – en halvdel, der har deltaget i peer-forløbet og en, der ikke har.

Samfundsøkonomisk beregning følger

Som et af de allersidste skridt i projektet vil et konsulentfirma desuden foretage beregninger på, om de forventede forbedringer i trivsel og livskvalitet hos deltagerne kan føre til økonomiske besparelser. Altså en samfundsøkonomisk evaluering. Den kommer dog først i allersidste fase - om 2,5 år.

Den type beregninger er især relevante, hvis civilsamfundsdrevne indsatser er i spil i forhold til sociale investeringer, hvor eksterne investorer finansierer en indsats i forventning om, at den vil spare staten for nogle udgifter. Investor får nemlig andel i besparelsen – som afkast – og det er derfor væsentligt at have solid dokumentation for effekten af en given indsats.

Ud over VELUX FONDEN, som har støtter med mere end 11 millioner kroner, yder Helsingør, Fredericia og Københavns Kommuner medfinansiering.

Forrige artikel Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne Næste artikel Efter 10 år med EU borgerinitiativ har civile aktører fået et nyt redskab. Hr. og fru Jensen er stadig milevidt fra indflydelse i EU Efter 10 år med EU borgerinitiativ har civile aktører fået et nyt redskab. Hr. og fru Jensen er stadig milevidt fra indflydelse i EU
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.