Guide: Få succes med crowdfunding

FUNDRAISING: Der er mange penge at hente ved at crowdfunde, men kun de bedste og mest gennemarbejdede kampagner lykkes. Her får du en guide til, hvordan du stabler en succesfuld crowdfundingkampagne på benene.

Efter finanskrisen i 2008 blev det pludselig svært at finde risikovillig kapital til nye projekter og iværksætteri. Derfor fik en ny form for finansieringskilde vind i sejlene: crowdfunding, hvor helt almindelige mennesker og virksomheder går sammen om at finansiere eksempelvis et projekt, et produkt eller et godt formål.

Siden 2009 har der været en eksponentiel vækst i beløbene, som globalt er blevet rejst ved hjælp af crowdfunding. I 2015 blev der således på verdensplan rejst mere end 34,4 milliarder USD (ca. 230 mia kr.) ved hjælp af crowdfunding.

Her får du en guide til, hvordan du stabler en crowdfunding-kampagne på benene, og gode råd til, hvad du skal gøre, og hvad du bør undgå at gøre, fra Michael Eis som er næstformand i Dansk Crowdfunding Forening og stifter af crowdfundingportalen Booomerang.dk.  

Ud over penge kan crowdfunding skaffe frivillige
For NGO’er, foreninger og socialøkonomiske virksomheder kan crowdfunding være en ny og alternativ måde at skaffe finansiering på.

"Ud over at skaffe penge oplever mange organisationer og socialøkonomiske virksomheder også, at folk tager ejerskab over projektet og gerne vil være medskabere, så der f.eks. er nogle, der ringer og siger, at de gerne vil bruge to timer om ugen på at arbejde frivilligt på projektet. Det er en trend, som er upcoming og meget stærk," siger Michael Eis og fortsætter:

"Med crowdfunding får du et meget tæt forhold til dine fans eller din crowd, som både hjælper med finansieringen og med selve udførelsen af projektet."

En succesfuld kampagne = hårdt arbejde
Hvis en crowdfunding-kampagne skal blive en succes, kræver det imidlertid en stor arbejdsindsats, masser af knofedt, blod, sved og tårer.

“Det er en udbredt misforståelse, at et crowdfundingprojekt er en hurtig vej til nemme penge,” siger Michael Eis:

“Hvis ikke man er indstillet på at arbejde som en gal for at få det til at lykkes, skal man hellere holde sig væk og søge en fond, som man plejer.”  

Michael Eis fortæller, at næsten alle projekter kunne lykkes på hans egen crowdfundingplatform, Booomerang.dk, de første år.

"I dag er brugerne blevet langt mere selektive med, hvad de ønsker at kaste deres hårdt tjente, beskattede kroner efter,” siger Michael Eis.

Til gengæld er fortjenesten også blevet markant større for de projekter, der lykkes, og det kan i dag lade sig gøre at rejse beløb, som havde været utænkelige for blot få år siden. Ifølge Michael Eis har ngo’er, socialøkonomiske virksomheder og frivillige almennyttige foreninger desuden den fordel, at deres projekter taler direkte til hjertet.  

“Vi kan se, at projekter, der taler til følelserne, går rent ind og er meget nemmere at sælge,” siger Michael Eis.

Sådan forbereder du kampagnen
Et crowdfundingprojekt, som skal opnå succes, begynder lang tid inden, projektet lægges på selve crowdfundingplatformen.  

Forberedelsesperioden skal bruges til at udarbejde præsentationsmateriale til projektet, en god salgsvideo (få gode råd til salgsvideoen her), en mediestrategi og en markedsføringsplan.

“Når projektet kommer på platformen, er det vigtigt, at folk kan se, at man har arbejdet med projektet i lang tid og virkelig har gennemtænkt og gennemarbejdet det her, for ellers vil folk ikke have tillid til, at man kan gennemføre projektet,” siger Michael Eis. Han foreslår derfor, at man dokumenterer forberedelsesperioden ved f.eks. at skrive en blog eller lave en videodagbog, som kan bruges til markedsføring.

En klassisk fejl, han ofte ser, er, at folkene bag et crowdfundingprojekt har brugt al deres tid og energi på produktet eller udformningen af projektet, og at de så har glemt at lave en markedsføringsplan.

"Mange ville have godt af at skrive på en A4-side: Hvem er vores potentielle crowdfundere – er det mænd eller kvinder? Er de unge eller gamle? Via hvilke kanaler skal vi kommunikere til dem? Hvordan skal vi angribe pressen? Egner vores projekt sig til at komme i Go’ Morgen Danmark, Politiken eller en lokalavis? De succesfulde kampagner er næsten altid baseret på sådan en plan,” siger Michael Eis.

Disse strategiske overvejelser skal du gøre dig
Inden du er klar til at launche din crowdfundingkampagne, skal du have truffet en række strategiske valg, som kan få stor betydning for kampagnens succes. På de fleste crowdfundingplatforme gælder der en "alt eller intet”- regel, hvilket vil sige, at du skal sætte et målbeløb for indsamlingen. Hvis ikke beløbet nås, ryger pengene retur til dem, der har støttet projektet. Både målbeløbet og kampagnens varighed er derfor store og afgørende beslutninger. Desuden fungerer mange crowdfundingplatforme sådan, at dem, der støtter projektet, modtager en form for "reward” eller belønning, og du skal derfor beslutte, hvilken form for belønning bidragsyderne skal modtage for at støtte dit projekt.    

Hvor lang tid skal kampagnen vare?
En crowdfundingkampagne varer typisk mellem én og 90 dage. Hvilken længde der passer bedst, afhænger af typen af kampagne og af, hvor meget energi man har mulighed for at lægge i kampagnen. Fordelen ved korte kampagner er, at man kan skabe en “nu eller aldrig”-effekt, hvor folk ved, at de skal slå til med det samme, hvis de vil være med. Fordelen ved længere kampagner er, at budskabet har længere tid til at sprede sig, hvis man vel at mærke arbejder for det. Crowdfundingplatformen Kickstarter anbefaler, at kampagnerne maks varer 30 dage, mens en anden crowdfundingplatform Indiegogo anbefaler maks. 40 dage. På den danske crowdfundingplatform Booomerang.dk varer nogle af kampagnerne flere måneder.

Du kan læse mere om varigheden af kampagnen her 

Hvor mange penge skal du satse på at samle ind?
Fordi konceptet på mange crowdfundingplatforme er “alt eller intet”, og man altså skal sende alle pengene retur, hvis ikke man når det fastsatte målbeløb, er det en fordel at sætte målbeløbet så lavt som muligt.

"Beløbet skal være det mindste beløb, hvormed man kan få fuldført sit projekt i den mest skrabede version,” lyder Michael Eis’ råd.

Samtidig skal beløbet selvfølgelig være realistisk og heller ikke virke uambitiøst, men matche størrelsen på den kampagne, man sætter i søen.

"For to år siden ville jeg have sagt, at alt over 100.000 kroner var urealistisk, men det udvikler sig hele tiden, og i dag kan det godt lade sig gøre at nå en million kroner. Nu rynker jeg først på næsen, hvis et projekt ligger på halvanden eller to millioner kroner,” siger Michael Eis.

For store projekter, som har behov for at indsamle mere end en million kroner, kan en crowdfundingkampagne desuden bruges som døråbner til at finde en del af finansieringen, og så kan man med den pose penge i hånden lettere få fonde eller andre til også at skyde penge i projektet.    

Og så skal man huske, at alt, hvad projektet opnår af støtte ud over målbeløbet, også går til kampagnen.

“Mange læner sig tilbage, når først målbeløbet er nået, men der skal de trykke på speederen en ekstra gang. Hvis kampagnerne først når målbeløbet og 100 procent funding, når de typisk også 150 procent. Man skal blot sørge for at fortsætte kampagnen med en update og en video på de sociale medier, hvor man siger 'superfedt, vi nåede i mål, men bliv ved med at dele, for vi kan bruge alle pengene’,” siger Michael Eis.

Du kan læse mere om, hvordan du fastsætter et realistisk mål for din crowdfundingkampagne her hos Dansk Crowdfunding Forening.

Hvad skal du give i “belønning”?
På mange crowdfunding-platforme er det et krav, at man skal give brugerne en form for belønning som tak for deres støtte til kampagnen. Denne type crowdfunding kaldes reward-crowdfunding. Belønningen kan antage mange former. Nogle tilbyder en version af det produkt, de har udviklet, andre tilbyder synlighed for dem, der donerer. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan tilbyde som belønning for at støtte projektet.  

“Folk tenderer til at være lidt for karrige med deres rewards. Alle undersøgelser viser, at dem, der støtter, sidder og shopper rewards. De er ude på at lave en god handel,” siger Michael Eis og tilføjer: “Men i forhold til ngo’er og socialøkonomiske virksomheder er der selvfølgelig også mange, der støtter, fordi sagen taler til deres følelser.”  

For ngo’er og frivillige foreninger kan det måske være en udfordring at finde på en passende reward, fordi organisationerne ikke søger penge til et konkret produkt, som de kan forære væk.

“De kan selvfølgelig forære T-shirts og merchandise væk, men det er ikke supersexet. Til gengæld er nogle af de mest eftertragtede rewards synlighed. Især virksomheder donerer gerne større beløb væk, hvis de kan markedsføre sig selv på donationen i form af synlighed på Facebook eller på ngo’ens hjemmeside eller i deres nyhedsbrev. Og det samme gælder faktisk for private, som gerne vil kunne poste på Facebook, at de har støttet et godt formål,” siger Michael Eis.

Når kampagnen er i luften, skal benarbejdet laves
Når forberedelserne er færdige, kampagnen ligger på crowdfundingplatformen, og man er klar til at gå i luften, skal man ikke forvente, at arbejdet er overstået, og man blot kan læne sig tilbage og lade platformen klare resten af arbejdet.

Nu gælder det om at skaffe så meget opmærksomhed omkring kampagnen som muligt. Det er nu, man skal i gang med at effektuere den markedsføringsplan, som man lagde i forberedelsesfasen. Det er nu, man skal pitche historien til medierne, stille op til interviews, stå til rådighed for alle de henvendelser og spørgsmål, der kommer fra potentielle bidragsydere, og føre kampagne på de sociale medier. I den forbindelse kan det ifølge Michael Eis være en god idé at have allieret sig med et korps af ambassadører, som sidder klar til at dele kampagnen på de sociale medier, når man launcher den.

Og så skal man løbende holde øje med, om ens markedsføringsstrategi viser sig at holde vand, eller om man skal sadle om.

“Når man efter 14 dage finder ud af, at det alligevel ikke var kvinder i 30’erne, som ens kampagne henvendte sig til, men i stedet unge under 20 år, der blev fanget af kampagnen, skal man være omstillingsparat og villig til hurtigt at sadle om og lave en ny markedsføringsplan,” siger Michael Eis og fortæller, at det derfra er klassisk salgsarbejde, som kræver et stort benarbejde.

“Man kan ikke køre en crowdfundingkampagne ene kvinde eller mand. Man er nødt til at være et hold, ellers kører man træt,” siger Michael Eis og fortæller, at når han spørger projektindehaverne, hvad de har lært af forløbet efter en endt crowdfundingkampagne, så svarer de typisk, at de har været overraskede over, hvor meget de skulle arbejde for at få det til at lykkes.

“Når jeg spørger, om det var alt det hårde arbejde værd, og om de ville gøre det igen, så siger de lige umiddelbart: 'Nej, det ville jeg ikke, for det var hårdt.’ Men så tænker de sig om, og så siger de 'jo. det ville jeg gerne, for jeg har både fået pengene ind, og så har jeg fået et kæmpe netværk af folk, der gerne vil være medskabere på projektet, og når jeg lancerer den næste crowdfundingkampagne, kan jeg løfte alle de mennesker med over, og så vil de hjælpe med at støtte og dele den næste kampagne’", fortæller Michael Eis.

Forrige artikel Sådan får jeres forening indflydelse på kommunalpolitik Sådan får jeres forening indflydelse på kommunalpolitik Næste artikel Kom godt i gang med at håndtere persondata forsvarligt Kom godt i gang med at håndtere persondata forsvarligt
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.