Guide: Sådan indsamler du penge til nødhjælp og velgørenhed uden at bryde loven

Krigen i Ukraine har vakt et næstekærligt behov for at hjælpe personer i nød. Herhjemme arrangerer private kræfter bustransporter og sender doneret tøj og sko til nærområdet, andre huser ukrainske flygtninge og atter andre samler penge ind, der skal gå til nødhjælp. 

Men selv gode gerninger er reguleret af et regelsæt, som kan synes lidt fjernt, når man står midt i at skrabe penge sammen til mennesker på flugt. Civilsamfundets Videnscenter forsøger derfor her at skabe overblik over de gældende regler. Men først lidt baggrund. 

De seneste år er loven for indsamlinger blevet skærpet, fordi man i 2018 vurderede, at kun 20-25 procent af de offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet. Der var også eksempler på, at nogle indsamlinger ikke blev anvendt til det formål, de var tiltænkt, og at brodne kar endda slog plat på eksempelvis syge børn for at indsamle penge til egen lomme. 

Med de nye regler, er der nu indført bødestraf, hvis man overtræder “god indsamlingsskik”.

Indsamlingsnævnet kan også udtale kritik af en indsamler og pålægge indsamleren eller hjælpeorganisationen at offentligøre kritikken på eksempelvis egen hjemmeside. 

Den hurtige smutvej

Inden vi kommer nærmere ind på tilladelser, undtagelser og regnskabsaflæggelse er der en genvej, civile danskere kan skyde. For mange af de store patient- og nødhjælpsorganisationer stiller nemt tilgængelige programmer til rådighed, hvor du som privatperson på få minutter kan oprette en indsamling hjemme på computeren i samarbejde med dem. De har ofte en skabelon, der gør det nemt at poste din indsamling på sociale medier, og hvor der tilmed er tilknyttet betalingsløsninger som MobilePay. 

Du kan se et eksempel her

Skal alt virkelig anmeldes til indsamlingsnævnet? 

Det korte svar er nej. Der er visse undtagelser, hvor du ikke behøver at søge om tilladelse til indsamling. 

Du er undtaget reglerne, hvis din indsamling kan karakteriseres som privat. En indsamling er privat, når du kun beder dine venner, familie eller personer, som har særlig tilknytning til formålet om at bidrage. Det betyder også, at en indsamling i en snæver kreds - som eksempelvis medlemmer af en forening - kan kaldes privat. 

Indsamlingsnævnet fremhæver disse eksempler på, hvad der kan kaldes private indsamlinger: 

• En indsamling blandt kollegaer til en anden kollega
• En indsamling blandt medlemmerne af en klub eller forening til fordel for foreningen eller klubben.
• En indsamling i et lokalsamfund til et formål, som lokalbefolkningen er har en generel interesse i kan også være en privat indsamling. Eksempelvis, hvis der samles ind til en legeplads i landsbyen blandt dem, som bor i landsbyen.
• Du må også gerne indsamle brugte ting af såkaldt “ringe værdi” til et loppemarked uden tilladelse, ligesom indsamlinger ved indendørs møder (eksempelvis gudstjenester) samt indsamling til politiske partier er undtaget reglerne. 

Vær til gengæld opmærksom på, at en indsamling ikke er privat, hvis den annonceres på sociale medier, fx Facebook, eller en hjemmeside. En indsamling kan ikke gøres privat ved at lave en lukket gruppe på Facebook.

Min indsamling er ikke privat. Hvad gør jeg nu?

Minimum to uger inden din indsamling begynder, skal du søge om tilladelse til at samle ind via Indsamlingsnævnet. Du kan ansøge digitalt på hjemmesiden med dit NemID/MitID. 

Hvis du eksempelvis ansøger om tilladelse til at samle ind til et specifikt formål, som eksempelvis nødhjælp til Ukraine, skal du søge under paragraf 3. Du kan søge om tilladelse til at indsamle penge til dit formål i op til et år (det kan også være kortere tid) og koster 1200 kroner. 

Sådan skriver Indsamlingsnævnet om ansøgninger under paragraf 3: 

Ansøgning om tilladelse til specifik indsamling (§ 3)

For at søge efter § 3 skal man være mindst 3 personer der går sammen i en komité, eller en juridisk person med et CVR-nummer. En tilladelse efter § 3 kan gives for op til 1 år ad gangen, med et specifikt formål.

Bemærk, at en enkeltmandsvirksomhed ikke kan få en tilladelse, men skal ansøge som komité.

Hvis I omvendt repræsenterer en organisation med behov for at samle ind i en bredere kreds til flere forskellige formål, skal I søge under paragraf 4. Tilladelsen vil gælde i 3 år og koster 10.600 kroner. 

Her vil der være krav om en højere grad af professionalisering af organisationens virke. Blandt andet skal organisationen have eksisteret i mere end tre år for at få tilladelse gennem paragraf 4, skriver Indsamlingsnævnet: 

Ansøgning om tilladelse til indsamlinger i op til 3 år (§ 4)

En tilladelse efter §4 kan kun gives organisationer, som er godkendt efter ligningsloven som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelse, og har eksisteret i 3 år eller mere. Tilladelsen gælder op til 3 år. 

Hvad gør jeg med regnskab? 

Når du har fået tilladelse til at lave en indsamling, skal du huske at gemme alle relevante kvitteringer og bonner (eksempelvis på udgifter til din indsamlingstilladelse). For senest et halvt år efter, at din indsamling er afsluttet, skal du aflevere et regnskab over udgifter og indtægter. 

Det er også vigtigt, at du opretter en særskilt konto til indsamlingen, så alle transaktioner ind og ud kan tilgås og er overskuelige. 

Der er ikke noget loft på, hvor mange penge du må indsamle til dit formål. Men hvis du indsamler mere end 50.000 kroner, skal regnskabet revideres af en godkendt revisor. 

Hvis du indsamler mindre end 50.000 kroner, skal du udfylde Indsamlingsnævnets regnskabsblanket, som du finder på Indsamlingsnævnets hjemmeside.

Her kan du læse mere om regnskabsaflæggelse efter en indsamling.

Jeg vil i gang med min indsamling. Hvordan lever jeg op til god indsamlingsskik?

Som i mange andre af livets forhold kommer du langt på almindelig sund fornuft, når du samler ind. Her er desuden en tjekliste om god indsamlingsskik, som er god at have i baghovedet, inden du begynder din indsamling: 

• Alle midler skal bruges på indsamlingens formål. 
• Udgifter til administration skal begrænses mest muligt. 
• Husk, at det som udgangspunkt er ulovligt at samle ind ved at kontakte folk på gaden og stemme dørklokker. Dog kan større organisationer få en en særlig tilladelse til hus- og gadeindsamling.
• Anvendes begrebet ”Indsamlingen går ubeskåret til” skal det fulde indsamlede beløb gå til formålet, og dette skal dokumenteres i regnskabet. 
• Hvis et bidrag, herunder en gave, vare eller tjeneste, ikke kan anvendes til indsamlingen, bør det afslås. 
• Al information om indsamlingen og dens formål skal være relevant, sandfærdig og let at forstå. Det skal også være offentligt tilgængeligt, hvad midlerne skal anvendes til. 
• Personoplysninger om bidragsydere skal behandles med fortrolighed og i overensstemmelse med persondatalovens regler.
• Ved indsamling til et konkret formål, skal indsamler oplyse om, til hvem, hvor, hvornår og hvordan de samlede midler vil blive anvendt. 
• Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt formålet med en indsamling kan gennemføres, skal der oplyses om dette samtidig med at der oplyses om, hvad midlerne vil gå til, hvis formålet ikke gennemføres.
• Det bør også fremgå af informationsmaterialet, at regnskab for indsamlingen offentliggøres på Indsamlingsnævnets hjemmeside og at man som organisation også selv ligger regnskabet frem eksempelvis på hjemmeside/facebookgruppe.

Du kan læse mere om god indsamlingsskik her 

Hvordan så med digitale betalingsløsninger? 

Mange vælger at bruge sociale medier som eksempelvis facebook og instagram til at fortælle om deres indsamling. Hvis du vil tilkoble en af de forhåndenværende betalingsløsninger som eksempelvis MobilePay skal du være opmærksom på, at du ikke må bruge dit eget telefonnummer eller MobilePay Box, oplyser MobilePay. De løsninger er nemlig forbeholdt private indsamlinger, hvor pengene udveksles mellem personer, der kender hinanden, og som eksempelvis vil foretage en indsamling mellem kollegaer eller i bridgeklubben.   

I stedet skal du have fat i en erhvervsløsningen MyShop hos MobilePay. For at blive godkendt som velgørende organisation, er der en række betingelser, du skal leve op til. Bliver du godkendt, er der også mulighed for at få transaktions- og abonnementsfritagelse. 

Du kan læse mere her om kriterierne her