Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Kan man redde verden og samtidig drive en robust forretning? 

Nuvel. Spørgsmålet er måske lidt sort-hvidt, men spørger man hos arbejdsgiver- og interesseorganisationen Kooperationen lyder svaret: Ja selvfølgelig.  

Her rådgiver man nemlig opstartsvirksomheder i, hvordan man etablerer demokratisk ejede  virksomheder, der udover at skabe økonomisk værdi også ofte engagerer sig i at løse samfundsudfordringer. 

Typisk vil en kooperativ virksomhed bygge på følgende syv principper: 

1. Frit og ligeværdigt medlemskab 
2. Demokratisk medlemskontrol 
3. Medlemmernes økonomiske deltagelse 
4. Selvstændighed og uafhængighed 
5. Uddannelse, oplysning og information
6. Samarbejde mellem kooperativer 
7. Interesse for samfundet

Find mere her om de syv principper, kooperative virksomheder bygger på og find eksempler på kooperative virksomheder i Danmark

Sympatisk tanke er ikke nok

Peter Kellermann Brandorff er konsulent i Kooperationen og skyder denne guide i gang med at understrege, at kooperativer som udgangspunkt skal kunne konkurrere på det almindelige marked. Med andre ord: Man får ikke kunder i biksen, bare fordi man bygger sin forretning på en sympatisk tanke.  

“Man skal kunne drive en virksomhed, og det vil sige, at man skal agere på et konkurrencepræget marked. I producerer et produkt eller en ydelse, som nogen skal købe for penge. Så hvis du eksempelvis driver et bageri med en social profil, så skal brødet altså stadig smage godt og have en konkurrencedygtig pris,” siger Peter Kellermann Brandorff. 

Med den lille opsang i baghovedet begynder vi nu guiden. 

Vi antager, at I har fået en god idé, I gerne vil føre ud i livet. Det kan eksempelvis være udlejning af brudekjoler, et lokalsamfunds fælles drift af en købmandsforretning eller ciderbrygning på nedfaldsæbler. I har måske også lavet en markedsanalyse - for at finde ud af, om ideen kan bære - og et budget. I skal nu finde ud af, om et kooperativ er noget for jer.    

Hvad er formålet og hvem skal være med?

Styrken i et kooperativ ligger i ordet: At arbejde sammen mod et fælles mål. Det vil sige, at der er flere til at skubbe på, når man møder udfordringer, flere til at dele risikoen og flere til at få de gode ideer. Det er derfor også vigtigt, at I tænker grundigt over, hvem der er kernen i forretningen: hvem skal være medejere, og hvilket formål samles I om at nå?

I skal nu i gang med at lave vedtægter om det fællesskab, I er, og hvor I ser, at I er på vej hen. 

Over 9 uger kører blandt andre Kooperationen et gratis kursus i at starte kooperativer i Øresundsregionen. Læs mere her  

Er ejerkredsen alene jer, som er gået sammen om at føre idéen ud i livet? Eller skal kunder, medarbejdere eller lokalsamfundet også have indflydelse? Og hvis ja, følger der så et ansvar og/eller en økonomisk forpligtelse med den indflydelse?

“Er det OK, at nogle arbejder ved siden af? Hvor mange timer forventer vi, at vi arbejder om ugen og går vi op i, at nogle arbejder mere i perioder, mens andre skruer ned? Hvordan gør vi, hvis nogle af virksomhedens kompetencer efterspørges mere end andre? Alt det er vigtigt at man får sat ord på, så vi ved, hvordan vi vægter hinandens indsats og arbejde.” 

Peter Kellermann Brandorff
Konsulent i Kooperationen

I denne del af opstarten er det også vigtigt at tage en grundig diskussion af jeres forventninger til hinanden og til det fælles projekt. Har I den samme vision for virksomheden? Og er I enige om, hvad det kræver af jer hver især, spørger Peter Kellermann Brandorff:

“I skal eksempelvis overveje, hvordan man på sigt udvider ejerkredsen, hvis flere gerne vil være med. Skal man fordele overskuddet til andelshaverne eller skal det geninvesteres i forretningen? Og hvis man er en genbrugsforretning, madspild-supermarkeder eller en lokal købmandsbutik, der drives af frivillige, skal det selvfølgelig også tænkes ind i vedtægterne,” siger han og uddyber: 

“Det er supervigtigt, at man får snakket om, hvordan man er solidariske, og hvordan man arbejder sammen om at udvikle sin virksomhed.” 

Kooperationen har formuleret følgende spørgsmål, som I kan tage udgangspunkt i, når I skal finde ud af, hvem og hvad der er kernen i virksomheden: 

• Hvorfor vil I starte et kooperativ? 
• Hvad vil I opnå – og til gavn for hvem? 
• Hvad er jeres personlige ønsker og mål? Er de ens? 
• Selvfølgelig kan I drive og eje en virksomhed – men vil I?
• Hvem skal være medlemmer og medejere? 
• Hvad er medlemmernes forhold til virksomheden: Kunder, medarbejdere, leverandører e. lign. Eller en blanding? 
• Skal det være muligt at arbejde i virksomheden uden at være medlem? 
• Hvordan træder man ind og ud? 
• Hvor skal startkapitalen komme fra? Skal medlemmerne bidrage med kapital?
• Hvad skal der ske med den værdi og det overskud, I skaber?
• Skal man kunne tage penge med sig ud?

Her får I Kooperationens oversigt over de mest anvendte selskabsformer: 

Andelsselskab (A.M.B.A.) 

• Et A.m.b.a. er ejet af andelshaverne og har til formål at fremme deres behov og interesser. 
• Andelshaverne deltager i virksomheden, fx som kunder, leverandører eller medarbejdere. 
• Der stemmes i udgangspunktet efter ét hoved = én stemme. 
• Overskuddet bliver i virksomheden eller uddeles blandt medlemmerne efter deres andel af omsætningen. 
• Der er vekslende deltagerantal. Dvs. mulighed for ind- og udtræden

Forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) 

• En F.m.b.a. er grundlæggende en helt almindelig forening, der driver virksomhed. 
• Medlemmerne i en F.m.b.a. kan fx være en virksomheds ansatte, kunder eller andre virksomheder. 
• En F.m.b.a. er ejet af foreningens medlemmer og har til formål at fremme medlemmernes økonomiske interesser. 
• Medlemmerne betaler kontingent, og den højeste myndighed er generalforsamlingen, hvor hvert medlem typisk har én stemme. 
• Der er vekslende deltagerantal. Dvs. mulighed for ind- og udtræden.

Anpartsselskab (Aps) 

• Et Aps er et selskab, hvor ejernes indskud er fordelt på anparter. 
• Normalt afhænger anpartshavernes indflydelse og deres andel af virksomhedens overskud af, hvor stor en del af kapitalen, de ejer. Men det er også muligt at danne et ApS, hvor ejerne har lige indflydelse. 
• Et Aps ejes af anpartshavere, der ikke behøver at deltage i virksomheden på anden vis. 
• Der er ikke krav om vekslende deltagerantal. 
• Der skal ved stiftelse indskydes en startkapital på mindst 40.000 kr og virksomheden skal have en direktion.

Hvilken type kooperativ er vi og hvilken virksomhedsform passer bedst?

Traditionelt findes der tre forskellige typer kooperativer:

1. Producentejede kooperativer (som eksempelvis andelsmejerier)

2. Medarbejderejede kooperativer (som eksempelvis konsulentvirksomheder)

3. Forbrugerejede kooperativer (som eksempelvis brugsforeninger).

Kooperationen har flest medarbejderejede kooperativer blandt deres medlemmer, men det er forskelligt, hvilken selskabsform, de vælger at basere deres virksomhed på. 

For virksomhedsformen afhænger af mange forskellige parametre. Herunder hvilken type kooperativ man er, hvilken idé og branche man tilhører og temperamentet hos de mennesker, der er kernen i projektet, påpeger Peter Kellermann Brandorff. 

I Danmark arbejder blandt andet Kooperationen på at massere det politiske niveau til at skrue en lovgivning og en selskabsform sammen, der gør det nemmere at starte og drive et kooperativ. Indtil det sker, er det op til den enkelte virksomhed eller organisation at finde den selskabsform, der passer bedst til jeres idé og selskab. Her er det en god idé at opsøge professionel hjælp, forklarer Peter Kellermann Brandorff: 

“Det kan virke en smule uoverskueligt og det er svært at sige noget generelt om, hvilken form, man skal vælge. Men vi plejer at finde nogle gode skræddersyede løsninger. Derfor er det mit råd, at man søger hjælp hos os eller andre, der har erfaring med at etablere en kooperativ virksomhed.”

I denne guide fra Kooperationen kan du læse mere om kooperativer 

Hvem bestemmer og hvad forventer vi af hinanden? 

Den øverste myndighed i et kooperativ vil oftest være generalforsamlingen, der på det årlige møde vedtager budget og retningen for virksomheden. Herunder har I den daglige ledelse. Den kan i princippet være topstyret med en direktion, som man kender det fra det “almindelige” erhvervsliv, men ofte har især medarbejderejede kooperativer en fladere og mere demokratisk struktur med ugentlige eller månedlige fællesmøder. 

Netop spørgsmålet om ledelse skal man huske også at fastlægge i sine vedtægter eller på anden måde skrive ned, påpeger Peter Kellermann Brandorff fra Kooperationen.

“Det er vigtigt, at man har nogle klare aftaler. For det er forskelligt, hvad man forventer af fællesskabet i en opstart og når man kommer videre,” siger han og giver eksempler på mulige tvister, der skal tales igennem: 

“Er det OK, at nogle arbejder ved siden af? Hvor mange timer forventer vi, at vi arbejder om ugen og går vi op i, at nogle arbejder mere i perioder, mens andre skruer ned? Hvordan gør vi, hvis nogle af virksomhedens kompetencer efterspørges mere end andre? Alt det er vigtigt at man får sat ord på, så vi ved, hvordan vi vægter hinandens indsats og arbejde.” 

Kom ud over rampen

Når I har alt det formelle på plads med selskabsform, cvr-nummer, vedtægter og styreform er det bare om at komme igang. Her gælder de samme råd som for alle andre nystartede virksomheder, siger Peter Kellermann Brandorff. 

“I skal være helt skarpe på, hvad I særligt gode til, og hvad der adskiller jer fra andre. Brug gerne jeres kooperative profil som en del af jeres markedsføring, for det ligger i tiden, at vi gerne vil forbedre miljøet, bekæmpe social ulighed eller booste vores nærmiljø. Men ellers gælder de samme kneb som i helt almindelige salg. Så kom ud over rampen.”