Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal lobbyisme', kommer med seks bud på, hvordan man som civilorganisation kan sætte sit aftryk på kommunalpolitikken.
Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal lobbyisme', kommer med seks bud på, hvordan man som civilorganisation kan sætte sit aftryk på kommunalpolitikken.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I november vælges de nye byråd, der sætter den politiske kurs i vores lokalområder de næste fire år. Som lokal civilsamfundsorganisation kan det give stor mening at arbejde med interessevaretagelse for at påvirke den politiske dagsorden i din organisations retning.

Skal der være flere vilde haver i kommunen? Hjemmelavet mad på plejehjem? Eller hvad med at gøre kommunens legepladser røgfrie?

Kommunalvalget nærmer sig og din civilsamfundsorganisation har muligheden for ikke bare at påvirke politikernes valgløfter, men det lokalpolitiske virke i det hele taget.

Maria Steno er medforfatter til bogen 'Lokal lobbyisme' og hjælper foreninger og organisationer med at få politisk indflydelse. Her guider hun til lokal interessevaretagelse.

1. Bliv skarp på egne mærkesager

Før man kan få andre til at engagere sig i sin sag, må man selv have et godt kompas at styre efter. Derfor er det en god øvelse, at man som organisation giver sine egne mærkesager et serviceeftersyn.

En god mærkesag skal leve op til tre ting, siger Maria Steno:

  • Den skal være bredt delt i ens bagland.
  • Den skal være dybtfølt. Ellers er der ikke nogen, der vil bruge tid på det.
  • Det skal være realistisk. Undgå forslag, der er for store til kommunalpolitik.

Eksempelvis har Kræftens Bekæmpelse på landsplan en ambition om, at færre unge skal begynde at ryge. Den målsætning kan man ikke kun løse landspolitisk. En del af vejen derhen foregår i det lokale spor. Derfor har interesseorganisationen lavet et katalog af forskellige små brikker, der kan sættes i spil, og som de lokale afdelinger kan arbejde med. Et af forslagene er eksempelvis røgfrie legepladser og idrætscentre.

Den tilgang bør de store landekontorer i foreninger og organisationer være meget mere bevidst om, lyder det fra Maria Steno.

“De landsdækkende organisationer kan med fordel tænke mere strategisk i at koble de store mærkesager med konkrete forslag til, hvordan vi når derhen. Det skaber for det første synergi mellem mærkesagerne og bygger bro mellem den lokale og den nationale interessevaretagelse. Hvis man ikke klæder sine lokalforeninger på, gør man det sværere, end det behøver,” fremhæver Maria Steno.

2. Jo mere konkret, jo bedre

Efter seneste valg undersøgte man, hvad kandidaternes mærkesager centrerede sig om. De fleste mærkesager var ultralokale, som eksempelvis bevarelsen af en bestemt skole eller flere parkeringspladser på et bestemt torv.

Netop politikeres forkærlighed for det nære og det konkrete vidner for Maria Steno om, at civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum. For politikere vil rigtig gerne have hjælp at få øje på borgernære og konkrete initiativer.

Jo mere konkrete forslagene er fra organisationerne, jo bedre chance har man for, at politikerne arbejder på ens hold.

Maria Steno
Forfatter

“Mange politikere vil formentlig forsøge at fremstille sig som grønne ved dette valg. Men det bliver i de konkrete forslag, at vælgerne ser, hvem der er grønnest - og på hvilken måde de er grønne. Politikere har brug for blandt andet civilsamfundet til at få øje på de gode valgløfter. Jo mere konkrete forslagene er fra organisationerne, jo bedre chance har man for, at politikerne arbejder på ens hold,” siger Maria Steno og skærer ud i pap:

“En politiker vil hellere gå til valg på at få kødfri kantine end, at man skal have en ny indkøbspolitik i kommunen. Det sidste er absolut vigtigt og kan rykke noget. Det er bare ikke meget energi i det, og det er ikke særlig valgkampsegnet.”

Hun fremhæver videre, at politikere har travlt. De oplever det som en generel udfordring, at civilsamfundsorganisationer er for uklare på, hvad de egentlig vil. Mange politikere er efter Maria Stenos opfattelse gået fra kaffeaftaler uden at blive særlig meget klogere på, hvad det var, organisationen ønskede med den opmærksomhed, de fik.

3. Pak din private stemmeseddel væk

Når man forsøger at påvirke politikere, skal man se på, hvem der bestemmer og forsøge at forudsige, hvem der kommer til at bestemme efter valget, forklarer Maria Steno. Derfor er det vigtigt, at man som repræsentant for en organisation henvender sig i den samme gode tone til alle, også selv om politikeren stiller op for et parti, man ikke selv vil stemme på. Det er også vigtigt at have for øje, at lokalpolitikere ofte er mindre optagede af at følge partilinjen på Christiansborg, men mere interesseret i at finde lokale løsninger.

“Det handler om at komme i dialog med spidskandidaterne og udvalgsformændene. Tag dem fra toppen og dem, der har mest indflydelse, først. Man vinder ikke noget ved at bruge krudtet på politikere uden indflydelse.”

4. Tap ind i politikernes opmærksomhedsbehov

Politikere i valgkamp higer efter opmærksomhed om deres person og politiske profil. Så hvis man kan tænke opmærksomheden om sin egen sag sammen med politisk deltagelse, er det en god måde at få lydhørhed på, siger Maria Steno:

“Et eksempel er konceptet frivillig fredag, som mange frivillige organisationer holder her i slutningen af september. Der er et koncept, der går ud på at invitere politikere i praktik. Det er et godt eksempel på, hvordan man kan fortælle politikere, hvad der bliver lavet i ens organisation, og hvad der er vigtigt set fra organisationens synspunkt. Samtidig vil politikere gerne lytte og være i praktik i det regi, for det giver dem synlighed.”

Her kan du kan finde mere om konceptet 'politiker i praksis'.

5. Beløn med synlighed

I det hele taget er det en rigtig god idé at tænke i at belønne politikere med synlighed, hvis du vil lave lobbyisme under en valgkamp. Det gælder også, hvis man som organisation arrangerer et vælgermøde og inviterer politikere til debat, fremhæver Maria Steno.

“Det er sjældent, at vælgermøder trækker et stort publikum. Derfor skal man sørge for, at de budskaber og den dialog, der er på mødet, kommer bredere ud. Det øger den politiske interesse for at deltage, hvis det bliver for flere end en lille eksklusiv skare i et lokale.”

Det er bedre at lave lidt interessevaretagelse hele tiden, end at fyre alt krudtet af de næste måneder.

Maria Steno
Forfatter

Synlighed kan opnås på mange måder. Eksempelvis ved at samarbejde med et lokalmedie om mødet eller ved at reklamere uforskammet meget på eksempelvis facebook om arrangementet. Også efter mødet er overstået, kan man tænke i at skabe synlighed, uddyber Maria Steno:

“Kan man lave en lille, kort videohilsen fra alle de politikere, der deltog. Eller fremhæve citater og dele til de medlemmer, der ikke var med. Så er du med til at fastholde dit fokus og få tydeliggjort eventuelle valgløfter. Jo tydeligere valgløfterne bliver fremhævet og jo flere der hører dem, jo sværere er det at løbe fra dem bagefter.”

6. Spar på kræfterne

Interessevaretagelse er ikke kun noget, man gør, når der er valg. I stedet advarer Maria Steno mod, at man bruger alle sine kræfter nu. For det virkelige slag står først, når de nye byråd mødes 1. januar. Det er her, de flotte politiske hensigtserklæringer skal tryktestes og omsættes til resultater, formaner Maria Steno:

"Man må simpelthen ikke bruge alle sine kræfter nu. Det virkelige arbejde med at forsøge at påvirke politikerne begynder først, når det nye byråd mødes. Det er først 1. januar, det er alvor, og hvor vi skal have politikerne til at følge op på vores mærkesager. Det er bedre at lave lidt interessevaretagelse hele tiden, end at fyre alt krudtet af de næste måneder."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00