Håndtryk, nøgler og god tid – sådan engagerer unge i Næstved andre unge

Unge skaber i fællesskab projekter i ungdomsprojekthuset JB10 i Næstved. Huset har eksisteret i knap ti år og trækker fortsat flere og flere unge til. Tillid, ejerskab og en lyst, der gennemsyrer hele miljøet er nogle af nøgleordene bag husets succes.

Af Af Victoria Dahl Understrup, projektmedarbejder på Ungdomsbureauet

”Alle der vil ha’ en nøgle, må få en nøgle,” fortæller Christoffer Tauber mig, idet han låser op til ungdomsprojekthuset, JB10 i Næstved.

Christoffer Tauber kom selv i huset som gymnasieelev og er i dag ansat som en af husets projektledere.

I huset hænger portrætbilleder af husets frivillige, der er sofa-øer over det hele, en sodavandsbar med stregsystem, en større hjemmebygget scene, sort fra gulv til loft og hjemmelavet kunst i gården.

Christoffer Tauber og jeg går videre, og han fortæller mig mere om nøglerne. De har valgt at dele dem ud, så husets unge kan komme ind, lige når de vil – ligegyldigt om det er i weekenden, efter skole eller om aftenen. Når de selv har nøgler, kan de lave deres projekter på deres egne præmisser. Det er et af husets primære tilgange til at involvere unge.

”Husets unge skal føle, at huset er ligeså meget deres som andres,” fortæller Christoffer Tauber.

Alt starter med et håndtryk

Lige nu er der 50-60 nøgler i omløb, og Christoffer Tauber kender de fleste, der har en nøgle i dag. Men sådan har det ikke altid været.

Da Christoffer Tauber fik ansvaret for huset i 2017, valgte han at hive alle nøglerne tilbage og starte forfra. Ikke fordi de gamle ikke måtte være med, men fordi han havde et behov for at indgå i dialog med alle påny.

At arbejde på JB10 er et relationsarbejde, og som Christoffer Tauber fortæller, er det meget vigtigt for ham, at alle nye ansigter bliver mødt af et håndtryk.

Ungdomshuse kan være mærkelige at træde ind, især første gang man gør det. Hvor skal man sætte sig, og hvem skal man tale med?

Christoffer Tauber har selv bemærket, at folk typisk tropper op med en ven eller to om armen. Men det er intet problem, så længe de kommer ind. For når først de er i JB10 kan han, hans kollegaer og husets faste gæster hurtigt skabe relationer på tværs. Blandt andet med et håndtryk.

Synergi – ungdomsskolen uddanner deres egne

”Jeg kommer ud af ungdomsskolen,” siger Christoffer Tauber og fortsætter: ”Hvis du får en eller anden ind, der ikke kender til byen, til huset eller til menneskerne, så tager det bare længere tid. For det første at bygge relationerne op og for det andet at forstå jargonen og byen”.

Centralt for JB10s involvering og aktivering af unge er den fælles referenceramme, huset værner om. Husets ansatte er selv vokset op i Næstved, har besøgt ungdomsskolen og været engagerede i JB10. De taler alle samme sprog.

Samskabelse – Voksenstyret og ungedrevet

Christoffer Tauber fortæller om de ansattes funktion i JB10, at de fastholder og skaber rammerne – ”driver butikken”, som Christoffer Tauber kalder det, men selve indholdet og ALT det, der sker i huset, bestemmer de unge selv.

De unge får både mulighed for at skabe projekter og udvikle idéer, lige så tosset de vil og på deres præmisser, ligesom de har mulighed for at få sparring, vejledning og penge af de ansatte

I øvrigt lægger Christoffer Tauber vægt på, at han ikke ser sig selv som voksen, på trods af sin alder på 26 år.

”Jeg er her udelukkende, fordi, jeg synes, det er sjovt. Ligesom de unge, der kommer her,” siger han og uddyber:

”Jeg har ikke en uddannelse inden for det her, og jeg ved heller ikke noget om pædagogik.”

Skellet mellem ansat og ung er lille på JB10. De mødes ikke, fordi de skal, men fordi de har lyst. Den fælles interesse for huset, og den mindre aldersforskel kan også betragtes som en måde, hvor JB10 lykkes med at involvere Næstveds unge.

Husets unge mødes om projekterne

Hos JB10 er det projekterne, der bærer hele huset og engagerer unge til at deltage. Har man en idé, kan man få lov at udvikle og afvikle den på JB10.

Lige nu bliver der lavet mange nye projekter:

Blandt andet Ung Lyd, der et koncertprojekt, hvor unge mennesker skal på scenen og får et publikum at spille for. Der er også Film Fra Undergrunden, der viser subkulturelle film og kunstprojekter ude i byen.

Fælles for projekterne er kreativiteten og musikken.

Kan man være med, hvis ikke man går op i musik?

"Alle bestemt kan være med, men der en overvægt af unge fra gymnasiets musiklinje – så huset rammer nok ikke  helt bredt."

Men det er måske heller ikke helt skidt, mener Christoffer Tauber.

”Man kan ofte spænde ben for sig selv, hvis man forsøger at nå ud til alle – så når man sjældent ud til nogen overhovedet. Det mere nichede, nørdede fokus er altså også en tilgang til involvering af unge på JB10.

TID 

En vigtig pointe fra Christoffer Tauber er, at JB10 har krævet tid. Sådan er det med alle projekter. I dag har JB10 eksisteret i knap ti år, og initiativet trækker kun flere og flere unge til.

"Mange kommuner, virksomheder og NGO’er starter et projekt, og så to år efter evaluerer de på, hvordan det er gået. 'Nå, det fungerer ikke, vi lukker det.' Havde Næstved Kommune gjort sådan, havde JB10 måske ikke eksisteret dag. Det tager tid at bygge en så stærk ungdomsskole op. Lad os sige at JB10 eksisterer i 50 år mere, så er to år, hvor det ikke fungerer, meget lidt tid,” siger Christoffer Tauber  

Forrige artikel Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre Næste artikel Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.