Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere

UPS: Ny bog klæder frivilligmedarbejderne på til at undgå de største brølere, så organisationerne bedre kan fastholde nye frivillige. 

Der er stor kamp om de frivilliges gunst. Antallet af danskere, der arbejder frivilligt, er ikke steget de sidste 10 år, så det gælder om at have en skarp fastholdes-strategi, hvis man vil have succes med sin frivilligindsats.

Derfor har Center for Frivilligt Socialt Arbejde udgivet bogen Motivér den frie vilje, der er en antologi om rekruttering og fastholdelse af frivillige. Bogen afslører fem klassiske fejl, som organisationerne skal undgå, hvis de vil have succes med at fastholde frivillige.


De fem brølere er:

1. Dæng den frivillige til med ekstra opgaver, som hun ikke har bedt om
Forestil dig, at du sidder i en patientforening og har fået en ny gruppe frivillige til at tage rundt på uddannelser for at fortælle om deres sygdom. De frivillige tror altså, der er tale om en ren oplysningskampagne. Så får du den lyse idé, at de unge ved samme lejlighed også lige kan forsøge at rekruttere medlemmer eller nye frivillige. Når nu de alligevel er ude hos målgruppen, tænker du måske, mens du begejstret opdaterer effektmålene i din projektbeskrivelse. Og det er muligt, at idéen ser godt ud på bundlinjen på kort sigt. Men du risikerer, at dine frivillige smutter lige så hurtigt, som de kom ind. For de meldte sig til at oplyse - ikke til at sælge.

"Mange frivillige har svært ved at sige nej. Hvis ikke vi respekterer deres grænser, vil de ofte forsvinde lige så hurtigt, som de kom."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

2. Skab et lukket miljø i foreningen
Hvis I har fået skabt en kultur med indforståede samtaler og selvros over jeres storslåede resultater, har den nye frivillige sandsynligvis ingen anelse om, hvad I taler om, eller hvad I har opnået. Hun vil bare gerne føle, at hun er kommet ind et sted, hvor hun bliver taget alvorligt og kan gøre en forskel.

"Hvis ikke frivillige føler sig velkomne, finder de andre steder at være frivillige."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

3) Vent et par måneder med at kontakte den frivillige
Vagtplanen går sådan set op, og efter måneder med stor udskiftning har du endelig fået en sammentømret gruppe, der ved, hvem der gør hvad. Derfor holder du lige de to nye tilmeldte lidt i baghånden, til der opstår et hul. Det er muligvis fint nu og her. Men der er kamp om de frivillige i de her år, så der er ingen garanti for, at de har samme tålmodighed som dig.

"Når man melder sig som frivillig, forventer man en hurtig og positiv respons fra foreningen."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

4) Reducer den frivillige til en ubetydelig brik
Pas på med kun at holde skåltaler om jeres frivilligstrategi og tusindvis af frivillige. Det kan let få den enkelte frivillige til at føle sig overset. Husk at skabe en kultur, hvor man roser de frivillige for alle de små forskelle, de gør i hverdagen.

"Frivillige har brug for at føle, at de personligt gør en positiv forskel."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

5) Sæt den frivillige til at løse opgaver, som hun ikke kan finde ud af
Den frivillige på caféen troede egentlig bare, at hun skulle servicere gæsterne ved at lave kaffe og sandwiches. Men en dag er der et arrangement på caféen, og ingen fra PR-teamet kan komme. Så du får overtalt den frivillige til lige at tage nogle billeder og skrive lidt på Facebook, selvom hun tydeligvis ikke er komfortabel med det.
Det løser muligvis et problem nu og her. Men er der tale om en ny frivillig, risikerer du, at hun ikke kommer igen.

"Mennesker vil gerne gøre det, de er dygtige til – det gælder også, når vi arbejder frivilligt."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

 

 

 

Forrige artikel 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige Næste artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH.