Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere

UPS: Ny bog klæder frivilligmedarbejderne på til at undgå de største brølere, så organisationerne bedre kan fastholde nye frivillige. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Der er stor kamp om de frivilliges gunst. Antallet af danskere, der arbejder frivilligt, er ikke steget de sidste 10 år, så det gælder om at have en skarp fastholdes-strategi, hvis man vil have succes med sin frivilligindsats.

Derfor har Center for Frivilligt Socialt Arbejde udgivet bogen Motivér den frie vilje, der er en antologi om rekruttering og fastholdelse af frivillige. Bogen afslører fem klassiske fejl, som organisationerne skal undgå, hvis de vil have succes med at fastholde frivillige.


De fem brølere er:

1. Dæng den frivillige til med ekstra opgaver, som hun ikke har bedt om
Forestil dig, at du sidder i en patientforening og har fået en ny gruppe frivillige til at tage rundt på uddannelser for at fortælle om deres sygdom. De frivillige tror altså, der er tale om en ren oplysningskampagne. Så får du den lyse idé, at de unge ved samme lejlighed også lige kan forsøge at rekruttere medlemmer eller nye frivillige. Når nu de alligevel er ude hos målgruppen, tænker du måske, mens du begejstret opdaterer effektmålene i din projektbeskrivelse. Og det er muligt, at idéen ser godt ud på bundlinjen på kort sigt. Men du risikerer, at dine frivillige smutter lige så hurtigt, som de kom ind. For de meldte sig til at oplyse - ikke til at sælge.

"Mange frivillige har svært ved at sige nej. Hvis ikke vi respekterer deres grænser, vil de ofte forsvinde lige så hurtigt, som de kom."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

2. Skab et lukket miljø i foreningen
Hvis I har fået skabt en kultur med indforståede samtaler og selvros over jeres storslåede resultater, har den nye frivillige sandsynligvis ingen anelse om, hvad I taler om, eller hvad I har opnået. Hun vil bare gerne føle, at hun er kommet ind et sted, hvor hun bliver taget alvorligt og kan gøre en forskel.

"Hvis ikke frivillige føler sig velkomne, finder de andre steder at være frivillige."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

3) Vent et par måneder med at kontakte den frivillige
Vagtplanen går sådan set op, og efter måneder med stor udskiftning har du endelig fået en sammentømret gruppe, der ved, hvem der gør hvad. Derfor holder du lige de to nye tilmeldte lidt i baghånden, til der opstår et hul. Det er muligvis fint nu og her. Men der er kamp om de frivillige i de her år, så der er ingen garanti for, at de har samme tålmodighed som dig.

"Når man melder sig som frivillig, forventer man en hurtig og positiv respons fra foreningen."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

4) Reducer den frivillige til en ubetydelig brik
Pas på med kun at holde skåltaler om jeres frivilligstrategi og tusindvis af frivillige. Det kan let få den enkelte frivillige til at føle sig overset. Husk at skabe en kultur, hvor man roser de frivillige for alle de små forskelle, de gør i hverdagen.

"Frivillige har brug for at føle, at de personligt gør en positiv forskel."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

5) Sæt den frivillige til at løse opgaver, som hun ikke kan finde ud af
Den frivillige på caféen troede egentlig bare, at hun skulle servicere gæsterne ved at lave kaffe og sandwiches. Men en dag er der et arrangement på caféen, og ingen fra PR-teamet kan komme. Så du får overtalt den frivillige til lige at tage nogle billeder og skrive lidt på Facebook, selvom hun tydeligvis ikke er komfortabel med det.
Det løser muligvis et problem nu og her. Men er der tale om en ny frivillig, risikerer du, at hun ikke kommer igen.

"Mennesker vil gerne gøre det, de er dygtige til – det gælder også, når vi arbejder frivilligt."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

 

 

 

Forrige artikel 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige Næste artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening
Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det civile samfund er i opbrud. Frem vokser et mylder af bevægelser, der vidner om stor lyst til folkelig deltagelse hos borgerne. De etablerede organisationer bør omfavne de nye bevægelser og komme tættere på det folkelige engagement, viser ny analyse fra Globalt Fokus. 

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.