Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere

UPS: Ny bog klæder frivilligmedarbejderne på til at undgå de største brølere, så organisationerne bedre kan fastholde nye frivillige. 

Der er stor kamp om de frivilliges gunst. Antallet af danskere, der arbejder frivilligt, er ikke steget de sidste 10 år, så det gælder om at have en skarp fastholdes-strategi, hvis man vil have succes med sin frivilligindsats.

Derfor har Center for Frivilligt Socialt Arbejde udgivet bogen Motivér den frie vilje, der er en antologi om rekruttering og fastholdelse af frivillige. Bogen afslører fem klassiske fejl, som organisationerne skal undgå, hvis de vil have succes med at fastholde frivillige.


De fem brølere er:

1. Dæng den frivillige til med ekstra opgaver, som hun ikke har bedt om
Forestil dig, at du sidder i en patientforening og har fået en ny gruppe frivillige til at tage rundt på uddannelser for at fortælle om deres sygdom. De frivillige tror altså, der er tale om en ren oplysningskampagne. Så får du den lyse idé, at de unge ved samme lejlighed også lige kan forsøge at rekruttere medlemmer eller nye frivillige. Når nu de alligevel er ude hos målgruppen, tænker du måske, mens du begejstret opdaterer effektmålene i din projektbeskrivelse. Og det er muligt, at idéen ser godt ud på bundlinjen på kort sigt. Men du risikerer, at dine frivillige smutter lige så hurtigt, som de kom ind. For de meldte sig til at oplyse - ikke til at sælge.

"Mange frivillige har svært ved at sige nej. Hvis ikke vi respekterer deres grænser, vil de ofte forsvinde lige så hurtigt, som de kom."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

2. Skab et lukket miljø i foreningen
Hvis I har fået skabt en kultur med indforståede samtaler og selvros over jeres storslåede resultater, har den nye frivillige sandsynligvis ingen anelse om, hvad I taler om, eller hvad I har opnået. Hun vil bare gerne føle, at hun er kommet ind et sted, hvor hun bliver taget alvorligt og kan gøre en forskel.

"Hvis ikke frivillige føler sig velkomne, finder de andre steder at være frivillige."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

3) Vent et par måneder med at kontakte den frivillige
Vagtplanen går sådan set op, og efter måneder med stor udskiftning har du endelig fået en sammentømret gruppe, der ved, hvem der gør hvad. Derfor holder du lige de to nye tilmeldte lidt i baghånden, til der opstår et hul. Det er muligvis fint nu og her. Men der er kamp om de frivillige i de her år, så der er ingen garanti for, at de har samme tålmodighed som dig.

"Når man melder sig som frivillig, forventer man en hurtig og positiv respons fra foreningen."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

4) Reducer den frivillige til en ubetydelig brik
Pas på med kun at holde skåltaler om jeres frivilligstrategi og tusindvis af frivillige. Det kan let få den enkelte frivillige til at føle sig overset. Husk at skabe en kultur, hvor man roser de frivillige for alle de små forskelle, de gør i hverdagen.

"Frivillige har brug for at føle, at de personligt gør en positiv forskel."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

5) Sæt den frivillige til at løse opgaver, som hun ikke kan finde ud af
Den frivillige på caféen troede egentlig bare, at hun skulle servicere gæsterne ved at lave kaffe og sandwiches. Men en dag er der et arrangement på caféen, og ingen fra PR-teamet kan komme. Så du får overtalt den frivillige til lige at tage nogle billeder og skrive lidt på Facebook, selvom hun tydeligvis ikke er komfortabel med det.
Det løser muligvis et problem nu og her. Men er der tale om en ny frivillig, risikerer du, at hun ikke kommer igen.

"Mennesker vil gerne gøre det, de er dygtige til – det gælder også, når vi arbejder frivilligt."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

 

 

 

Forrige artikel 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige Næste artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening
Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre green washing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med en reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

NYTÆNKNING: Når skoler lukkes som følge af coronakrisen, rammer det udsatte og anbragte børn hårdest. Med telefoniske livliner, bogpakker og en faglig styrkelse af de mentorer, der løbende følger børnene, har Læringsprogrammet Lær for Livet sat alle sejl til for at bevare kontakten og styrke skolegangen for alle børn og unge i programmet.

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark.