Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere

UPS: Ny bog klæder frivilligmedarbejderne på til at undgå de største brølere, så organisationerne bedre kan fastholde nye frivillige. 

Der er stor kamp om de frivilliges gunst. Antallet af danskere, der arbejder frivilligt, er ikke steget de sidste 10 år, så det gælder om at have en skarp fastholdes-strategi, hvis man vil have succes med sin frivilligindsats.

Derfor har Center for Frivilligt Socialt Arbejde udgivet bogen Motivér den frie vilje, der er en antologi om rekruttering og fastholdelse af frivillige. Bogen afslører fem klassiske fejl, som organisationerne skal undgå, hvis de vil have succes med at fastholde frivillige.


De fem brølere er:

1. Dæng den frivillige til med ekstra opgaver, som hun ikke har bedt om
Forestil dig, at du sidder i en patientforening og har fået en ny gruppe frivillige til at tage rundt på uddannelser for at fortælle om deres sygdom. De frivillige tror altså, der er tale om en ren oplysningskampagne. Så får du den lyse idé, at de unge ved samme lejlighed også lige kan forsøge at rekruttere medlemmer eller nye frivillige. Når nu de alligevel er ude hos målgruppen, tænker du måske, mens du begejstret opdaterer effektmålene i din projektbeskrivelse. Og det er muligt, at idéen ser godt ud på bundlinjen på kort sigt. Men du risikerer, at dine frivillige smutter lige så hurtigt, som de kom ind. For de meldte sig til at oplyse - ikke til at sælge.

"Mange frivillige har svært ved at sige nej. Hvis ikke vi respekterer deres grænser, vil de ofte forsvinde lige så hurtigt, som de kom."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

2. Skab et lukket miljø i foreningen
Hvis I har fået skabt en kultur med indforståede samtaler og selvros over jeres storslåede resultater, har den nye frivillige sandsynligvis ingen anelse om, hvad I taler om, eller hvad I har opnået. Hun vil bare gerne føle, at hun er kommet ind et sted, hvor hun bliver taget alvorligt og kan gøre en forskel.

"Hvis ikke frivillige føler sig velkomne, finder de andre steder at være frivillige."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

3) Vent et par måneder med at kontakte den frivillige
Vagtplanen går sådan set op, og efter måneder med stor udskiftning har du endelig fået en sammentømret gruppe, der ved, hvem der gør hvad. Derfor holder du lige de to nye tilmeldte lidt i baghånden, til der opstår et hul. Det er muligvis fint nu og her. Men der er kamp om de frivillige i de her år, så der er ingen garanti for, at de har samme tålmodighed som dig.

"Når man melder sig som frivillig, forventer man en hurtig og positiv respons fra foreningen."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

4) Reducer den frivillige til en ubetydelig brik
Pas på med kun at holde skåltaler om jeres frivilligstrategi og tusindvis af frivillige. Det kan let få den enkelte frivillige til at føle sig overset. Husk at skabe en kultur, hvor man roser de frivillige for alle de små forskelle, de gør i hverdagen.

"Frivillige har brug for at føle, at de personligt gør en positiv forskel."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

5) Sæt den frivillige til at løse opgaver, som hun ikke kan finde ud af
Den frivillige på caféen troede egentlig bare, at hun skulle servicere gæsterne ved at lave kaffe og sandwiches. Men en dag er der et arrangement på caféen, og ingen fra PR-teamet kan komme. Så du får overtalt den frivillige til lige at tage nogle billeder og skrive lidt på Facebook, selvom hun tydeligvis ikke er komfortabel med det.
Det løser muligvis et problem nu og her. Men er der tale om en ny frivillig, risikerer du, at hun ikke kommer igen.

"Mennesker vil gerne gøre det, de er dygtige til – det gælder også, når vi arbejder frivilligt."
- Citat fra kapitlet Fem klassiske fejl

 

 

 

Forrige artikel 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige 6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige Næste artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening
Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

FACILITERING: Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tips og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

FREMTID: Folkemødet har 10-årsjubilæum, og Civilsamfundets Videnscenter har spurgt en række organisationer og andre interessenter, hvor Folkemødet skal bevæge sig hen i fremtiden. Nogle vil revolutionere hele måden, Folkemødet foregår på, andre spiller ind med nye koncepter.