Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg

OMLÆGNING: Rundt om i landet tænder det danske maker-miljø for sine 3D-printere og producerer visirer, der skal beskytte sundhedspersonale mod smittefaren fra coronavirus covid-19. Vi zoomer ind på Symb i Kalundborg, der på rekordtid er blevet omdannet til værksted og pakkecentral.

Hvad gør man, når ens aktiviteter som socialøkonomisk virksomhed sættes ud af spil fra den ene dag til den anden? I Kalundborg, hvor iværksætterhuset Symb ligger, har man fundet ny anvendelse for de lokaler, der ellers skulle stå gabende tomme under coronakrisen. 

3D-print i døgndrift
I den gamle stationsbygning, der nu huser Symb, snurrer 3D-printere i nærmest døgndrift for at lave visirholdere, som under coronakrisen er en mangelvare hos landets pleje- og sundhedspersonale. Visirproduktionen er en del af en national trend, hvor det såkaldte maker-miljø på rekordtid har designet visirer, sat dem i produktion og sendt dem videre til brug i sundheds- og plejesektoren. 

LINK: Læs mere om DK-makers mod coronavirus her.

En af dem er Brian Hilding Svendsen, der bor i Kalundborg, men arbejder hos det kreative værkstedsfællesskab Fablab i Valby. Da Danmark lukkede ned, tog han kontakt til Symbs sekretariatsleder, Louise Kolbjørn, for at fortælle om visirproduktionen og bede om tilladelse til at bruge Symbs lokaler. 

"Vi er et hus, der har mange ressourcer i spil, og som hurtigt kan indstille sig på en dag-til-dag-forandring. Så da Brian ringede og fortalte om makermiljøet, tænkte jeg: Hvorfor egentlig ikke?," siger Louise Kolbjørn.  

Med lokalpressen under armen
For Symbs vedkommende begyndte det med fem 3D-printere. Printerne bruger det plastiklignende materiale filament til at printe den del af visiret, der skal holde den transparente skærm, som forhindrer smitte. Mens printerne skød den ene visirholder ud efter den anden, begyndte Louise Kolbjørn at trække på sit netværk for at udbrede den gode historie både i lokalpressen og på Symbs facebookside. 

"Jeg har i forvejen pressenetværket og kan ret hurtigt få ting ud over rampen. Alliancen viste sig at være vigtig i forhold til at få historien til at flyve og til at holde produktionen kørende," forklarer Louise Kolbjørn.

Donationerne tikkede ind
Makermiljøet er nemlig drevet af frivillige kræfter, der ikke har uanet adgang til de materialer, som er nødvendige for at holde produktionen kørende. Da der opstod problemer med at få egnet materiale, var Symb klar til at hjælpe. Der blev skabt samarbejder mellem Kalundborg Kommune, fagforeningerne HK og FOA samt uddannelsesplatformen EUC. De donerede 5.000 plastikomslag af den rette tykkelse og kvalitet fra egne lagre, der kan bruges til at lave visir. Dermed kunne produktionen fortsætte.

Skoleeksempel på samskabelse
Der produceres dagligt omtrent 30 visirer i Symb. Samtidig er huset blevet opsamlingssted og pakkecentral for andre såkaldte makeres, der indstiller deres private 3D-printere og fra egne hjem sætter gang i produktionen af visirer. De færdige visirer bliver eksempelvis brugt af plejepersonalet i Kalundborg Kommune. 

For Louise Kolbjørn er visirproduktionen et skoleeksempel på samskabelse, der giver mening. For i regi af Symb kunne man hurtigt rykke på et behov i sundhedssektoren, uden at langsommelig bureaukrati og mange ledelseslag bremsede processen.

"Coronakrisen kræver, at man kan tilpasse sig fra dag til dag, og vi har den fordel, at vi er et dynamisk hus. Når de rette kræfter og personer mødes, kan man komme langt og være med til at finde løsninger på samfundsproblemer. Det er fedt at mærke, at vi godt nok er parate til meget."

Læs her Louise Kolbjørns tre råd til, hvordan du kan understøtte andres kreative idéer: 

  1. De, der har idéen, skal drive det selv. Vi kan ikke aflønne folk, men vi kan gøre tingene sammen med dem.
  2. Brug din kommunikationsplatform. Når vi fortæller de gode historier fra vores hus, kommer vi ud til mange. Det betød i dette konkrete tilfælde, at vi kunne bede om donationer, så produktionen kunne fortsætte.
  3. Agér hurtigt. Vi har ikke et politisk led eller et bureaukrati, der kan være stopklods. Hos os er der kort fra tanke til handling. Vi ved eksempelvis, at behovet for visirer er midlertidigt. Indtil de store medicinalproducenter kommer på banen, kan vi gøre noget nu og her.
Forrige artikel Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst Næste artikel Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.