Derfor kan Børnetelefonen lade frivillige rådgive børn med alvorlige problemer

BEST PRACTICE: Hos Børnetelefonen rådgiver ulønnede frivillige børn med problemer som mobning, vold og overgreb. Det kan kun lade sig gøre, fordi Børnetelefonen har grundige procedurer for ansættelse, oplæring og sparring. Her kan du lære af Børnetelefonens erfaringer.

Telefonen kimer i et kontorlokale i Valby. En kvinde i 40’erne, der selv har valgt at bruge sin onsdag aften som frivillig hos Børnetelefonen, griber røret. I den anden ende er en 13-årig pige, som trænger til én at snakke med. Pigen ringer, fordi hun føler, at hendes forældre ikke forstår hende.

Det skitserede forløb er en typisk scene hos Børnetelefonens rådgivning, hvor frivillige hver dag mellem kl. 11.00 om formiddagen og klokken 2.00 om natten sidder klar til at rådgive børn og unge med ondt i livet. Oftest ringer eller skriver børnene ind med spørgsmål, som de fleste børn og unge tumler med – for eksempel om sex, kærlighed og forholdet til forældrene. Men nogle af børnene kontakter også Børnetelefonen, fordi de har langt alvorligere problemer med eksempelvis vold i familien, selvmordstanker eller seksuelle overgreb.  

“Vi støder hver eneste dag på alvorlige emner. Nogle børn kontakter os og siger, ‘du må hjælpe mig, for jeg sidder i en svær situation’. Nogle gange rekvirerer vi ambulance og politi, og nogle gange hjælper vi børnene med at få en bisidder og anmelde sagen hos kommunen,” fortæller Marianne Rasmussen, som er chef for Rådgivning og Bisidning hos Børns Vilkår og leder af Børnetelefonen.

Hos Børnetelefonen rådgiver ulønnede frivillige nogle af de mest sårbare i vores samfund: Børn i problemer. Men hvad skal man som organisation have sikret sig, inden man lader frivillige stå for rådgivningen af sårbare grupper? Det har Marianne Rasmussen overvejet grundigt, ligesom Børnetelefonen siden etableringen i 1987 har udviklet procedurer, som skal sikre kvaliteten af rådgivningen. Her får du mulighed for at lære af Børnetelefonens erfaringer.

Børn får noget særligt ud af at møde frivillige
Når det gælder meget sårbare børn og unge, kan man måske med rette spørge, hvorfor det overhovedet er en god idé at lade frivillige stå for rådgivningen. Chef for Børnetelefonens rådgivning Marianne Rasmussen er klar i spyttet. Hun mener, at frivillige kan tilbyde noget ganske særligt og andet, end ansat personale kan:

“I Danmark er børn vant til at være omgivet af fagprofessionelle, som er på arbejde og får penge for det. Det er ikke noget særligt for børnene at kunne gå til en pædagog, socialrådgiver eller psykolog. Selvom de fagprofessionelle ikke har valgt deres job for pengenes skyld, så ved børnene godt, at der hele tiden er noget imellem dem, der handler om penge,” siger Marianne Rasmussen og fortsætter:

“Vi hører igen og igen fra børnene, at de oplever det som noget ganske særligt, at der i Børnetelefonens rådgivning er et voksent menneske, som har lyst til at bruge sin tid på dem, og som gør det af egen fri vilje,” siger Marianne Rasmussen.

Hun understreger imidlertid vigtigheden af, at man grundigt udvælger og oplærer de frivillige, inden man lader dem rådgive sårbare grupper:  

“Der er ingen af vores ansatte, som er dygtigere end vores frivillige rådgivere. Rent fagligt er der ikke noget at komme efter. Den eneste forskel er, at de frivillige er her sjældnere. Og derfor er det godt, at der også altid er en ansat, som kan skabe kontinuitet,” siger Marianne Rasmussen.

Stiller krav til de frivilliges uddannelse
Selvom Børnetelefonens rådgivere er frivillige, er det ikke ensbetydende med, at de er uuddannede. Børnetelefonen stiller nemlig tårnhøje krav til, hvem der kan få lov til at komme i betragtning til at blive rådgiver.

For at blive rådgiver skal man mindst være 21 år gammel, man skal være klar til at lægge minimum otte timers frivilligt arbejde om måneden, og så er det et krav, at man har en børnefaglig uddannelse på minimum bachelorniveau – det kan for eksempel være en grunduddannelse som pædagog, lærer, socialrådgiver, børnelæge eller børnepsykiater.

“Vi har nogle få rådgivere, som af særlige erfaringsmæssige grunde har fået lov til at blive frivillige hos os, selvom de ikke har en børnefaglig uddannelse – det kan eksempelvis være, fordi de har ti års erfaring med at arbejde på en døgninstitution,” siger Marianne Rasmussen.

Udover kravene til uddannelse og alder overvejer Børnetelefonen også grundigt, om potentielle frivillige rådgivere har de nødvendige personlige kompetencer.

“Man skal virkelig være opmærksom på, hvad det er for frivillige, man får ind, for hvis det er frivillige, som kommer til at bruge sig selv for meget, kan det være skidt,” siger Marianne Rasmussen og uddyber:  

“Når man har talt med et barn, der har været udsat for seksuelle krænkelser, bliver man altid berørt af det, men man er nødt til at kunne være i sig selv samtidig, for man skal også kunne være der for det næste barn, der ringer, og man skal også kunne gå ud ad døren og hjem og sove, når ens vagt slutter.”

Grundig oplæring med praktiske øvelser
Inden man begynder som frivillig hos Børnetelefonen, har man typisk først været på et informationsmøde, hvor man har hørt om, hvordan rådgivningen fungerer, og hvilke krav der stilles til én som rådgiver. Derefter har man skrevet en motiveret ansøgning. Hvis man lever op til kravene, bliver man sendt på et todages grundkursus, hvor man både får teoretisk og praktisk undervisning. Man bliver blandt andet undervist i emner som omsorgssvigt og børns rettigheder, og så bliver man undervist i den særlige rådgivningsmodel, som Børnetelefonen anvender.

“De frivillige bliver også sat til at prøve at anvende vores rådgivningsmodel i praksis ved at øve sig i at rådgive hinanden på telefonen. For det er ofte ikke så nemt at følge modellen, når man sidder i den konkrete rådgivningssituation og måske bliver grebet af problemet og glemmer at følge barnets tempo,” siger Marianne Rasmussen.

Den første dag på grundkurset giver de frivillige også tilladelse til indhentning af børneattester.

“Når børneattesten er i hus, får de nye frivillige en kode, så de kan booke vagter i vagtsystem. På deres første vagt skal de gå hen til en af de ansatte og sige ‘goddag det er min første vagt’, og så har vi et fast repertoire, de skal igennem,” siger Marianne Rasmussen.

Under den første vagt bliver den frivillige rådgiver således sat ved siden af en garvet rådgiver og bliver på den måde sidemandsoplært, ligesom den fastansatte koordinator, som også altid er til stede under vagten har særlig opmærksomhed på den nye frivillige under de første vagter.

Efter grundkurset skal de frivillige rådgivere deltage i endnu et heldagskursus, inden de eksempelvis kan sidde ved sms-rådgivningen, og endnu et heldagskursus, inden de kan betjene Forældretelefonen. De frivillige rådgivere bliver desuden løbende tilbudt individuel hjælp og opkvalificeringskurser i nogle af de emner, som dukker op og rører sig i tiden blandt de børn, der bruger rådgivningen.

Vigtigt at støtte rådgiverne løbende
Hos Børnetelefonen møder de frivillige rådgivere ofte børn i meget vanskelige situationer, og derfor er det vigtigt for Marianne Rasmussen at skabe en kultur, hvor rådgiverne altid kan bede om hjælp.

“Det er vigtigt, at der er en tone i rådgivningen, hvor det aldrig er pinligt at sige, at noget er svært. Vi har derfor gjort det til reglen frem for undtagelsen, at man spørger en naborådgiver til råds, hvis der er noget, man er i tvivl om undervejs i rådgivningen. Så siger man til barnet: ‘Ved du hvad, det vil jeg gerne lige vende med en kollega, og så spørger man sidemanden til råds, mens barnet kan høre det i telefonen’,” siger Marianne Rasmussen.

De frivillige rådgivere bliver desuden tilbudt gruppesupervision med to frivillige psykologer, og Børnetelefonen har også aflukkede lokaler, hvor den ansatte, som er på vagt, kan tage debriefende samtaler med de frivillige rådgivere efter hårde rådgivningssamtale.

“Hvis rådgiveren eksempelvis har måttet ringe efter hjælp og har siddet med barnet i røret, indtil hjælpen kom frem, så vil den ansatte sørge for, at det bliver snakket igennem efterfølgende, og man bliver desuden også altid tilbudt at få en samtale dagen efter,” siger Marianne Rasmussen.

Her kan du læse RådgivningsDanmarks og Børnetelefonens fem bedste råd til organisationer, der ønsker at lade frivillige rådgive sårbare grupper.

Forrige artikel Amnestys generalsekretær bekæmper stress med sårbarhed og åbenhed Amnestys generalsekretær bekæmper stress med sårbarhed og åbenhed Næste artikel Sådan forsøger tre organisationer at begrænse deres flyrejser. Hint: De synes også, det er svært Sådan forsøger tre organisationer at begrænse deres flyrejser. Hint: De synes også, det er svært
Medlemsfest: Voks med omtanke

Medlemsfest: Voks med omtanke

VÆKST: Det er grundlæggende positivt, at civilsamfundets organisationer vokser i medlemstal. For de øgede medlemsindtægter baner vejen for nye initiativer og virkelyst. Men vokseværket kommer også med en pris, og det er ikke sikkert, at din organisation får de politiske muskler, du drømmer om. 

Sådan mangedoblede Lungeforeningen sit medlemstal

Sådan mangedoblede Lungeforeningen sit medlemstal

BEST PRACTICE: På ti år har den lettere hensygnende Lungeforening genopfundet sig selv og sat afgørende aftryk til gavn for Danmarks lungesyge patienter. Succesen kan måles i foreningens medlemsskare, der på ti år er vokset fra 4.600 til over 22.000 medlemmer. Direktør Anne Brandt tager os her med på foreningens udviklingsrejse. 

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.