I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Vil du gå til gospel, linedance eller tysk? 

Med 220 forskellige varer på hylderne er mulighederne for fritidsaktiviteter mange på de i alt fem aktivitetscentre, som Ringkøbing/Skjern Kommune driver.

Bag aktiviteterne står 300 borgere, der af egen drift har meldt sig til arbejde gratis. Indsatsen kommer kommunens førtidspensionister og ældre borgere til gode.

Uge for uge stempler cirka 1700 borgere ind på de fem centre, fordi de enten visiteres til dem eller indløser medlemskab.

Janne Nielsen er leder af aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg i Ringkøbing/Skjern Kommune og har i over 20 år bygget bro mellem frivillige borgere og kommunen.

Hun fortæller, at kommunen aldrig har nogle faste ideer om, hvad der nu skal i kursusprogrammet. Mulighederne afsøges, når en ny frivillig melder sig.

“Samarbejdet opstår ved, at vi kigger på, hvilke ressourcer den frivillige har med. Hvis det eksempelvis er en pensioneret tysklærer, som drømmer om at starte et hold for seniorer, så er det den bold, vi griber. Vi respekterer meget, at arbejdet er ulønnet og derfor skal være drevet af deres motivation,” forklarer hun og uddyber:

“Det er meget nemt at gå som frivillig, hvis man ikke føler sig hørt eller forstået. Derfor handler meget af vores tilgang om dialog. Vi snakker om samarbejdet og ønsker til opgaver. Vi oplever også, at den grundige inddragelse er givet godt ud. Implementeringen forløber simpelthen bedre.” 

Det gode samarbejde
Få her Janne Nielsens bedste råd til et vellykket samarbejde med de frivillige

  • For at sikre ejerskab hos både kommune og den frivillige er det vigtigt at inddrage den frivillige tidligt i processen. På den måde føler den frivillige sig set og hørt, og det øger engagementet og følelsen af forpligtelse. 
  • Vær ikke nervøs for, at fagligheden går tabt. Tværtimod bliver man stærk fagligt, når man indgår i samarbejdet. Fra andre kommuner hører jeg betænkeligheder i forhold til, om en uuddannet frivillig godt kan håndtere en dement borger? Der opstår en bekymring for, om man får det nødvendige faglige niveau. Der er min oplevelse en helt anden. Når en frivillig går ind i arbejdet, bliver det en anden slags samvær end med det faglige personale. Men det kan sagtens have stor værdi alligevel.
  • Tænk på de frivillige som meget mere end flødeskum på lagkagen. For det område, jeg driver, er de en kæmpe del af kerneopgaven. De bruger deres egne ressourcer og bringer dem i spil på en helt anden måde, end fagpersoner gør. 
  • For os handler det frivillige setup også om forebyggelse. Det at den frivilliger mærker, at nogen har brug for dem, at de kan bruge deres evner og ressourcer, er med til at bevare og forlænge et mentalt og fysisk helbred.  
  • Pak din berøringsangst væk ved konflikter. Tag det på dig, og håndtér konflikten. Det kræver dialog og præcis det samme, som hvis man havde en konflikt mellem medarbejdere. 
  • Find de små åbninger, hvis en opgave bliver for uoverskuelig for en frivillig. Find en ny vinkel, så man ikke får ekskluderet den frivillige, der ellers har lagt en stor indsats. Hos os kan man udfolde sin frivillighed i stor og lille målestok. Nogle har de store yogahold, andre har som ansvar at tømme postkassen. 

Fastansatte er de frivilliges daglige støttehjul
På centrene arbejder også fastansat personale som social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter og pædagoger.

De har det overordnet ansvar for at drive de kommunale tilbud, som kommunen visiterer svage og ældre borgere til. 

Derudover skal de fastansatte være støttefunktioner til de frivillige og hjælpe med at afklare tvivlsspørgsmål:

Hvad gør jeg, hvis der opstår en konflikt på holdet? Kan vi købe nye yogamåtter? Hvad hvis jeg ikke længere kan overskue arbejdet? Hvilke regler og normer har vi om tavshedspligt?

Selvom Janne Nielsen og Ringkøbing/Skjern Kommune har fundet en model, hvor man i høj grad respekterer de frivilliges præmisser, så opstår der alligevel dilemmaer og konflikter, der skal håndteres.

Dagligdagen er fuld af dilemmaer - tal om dem
Et typisk dilemma kan eksempelvis være trænerens indstilling til, hvem der har ret til at komme på et hold, der er meget populært.

Skal der så være udskiftning, eller kan kun træneres darlings få plads? Coronakrisen har også affødt dilemmaer.

For nu gælder nye afstandsregler, og derfor kan man ikke samle så mange på én gang.

Men sørger den frivillige træner eller lærer for at give alle deltagere besked om, at holdet nu er genoptaget?

“Når den slags dilemmaer opstår, skal vi balancere den enkelte frivilliges interesser og samtidig være garanter for, at der er plads til alle medlemmer. Derfor handler det igen meget om dialog. Vi skal videreformidle den kultur, vi gerne vil have i husene og på den måde sætte nogle overordnede rammer,” forklarer Janne Nielsen, der kun én gang har måttet afbryde samarbejdet med en frivillig. 

Mange af de frivillige, som arbejder for Ringkøbing/Skjern Kommune, er selv oppe i alderen. Når noget skal justeres i samarbejdet, handler det ofte om fysiske og psykiske funktionsnedsættelser hos den frivillige.

Derfor strækker Janne Nielsen og hendes team sig langt for at finde en ny plads til den frivillige og justerer gerne forventningerne til den frivilliges engagement: 

“Vi er nødt til at tage den svære samtale, hvis nogen falder ud. Det kan føles ubehageligt, men i sidste instans har vi også nogle kommunale kvalitetsstandarder, vi skal leve op til. Heldigvis oplever vi, at vi ofte finder en ny vinkel eller løsning, så den frivillige kan fortsætte bare i en ny konstellation.”

Forrige artikel Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen Næste artikel Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact” Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.