I tal: Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt

MOTIVATION: Knap fire ud af ti danske unge deltager i frivilligt arbejde, og endnu flere ville arbejde frivilligt, hvis de blev opfordret til det. De unge engagerer sig, fordi de gerne vil hjælpe andre og gøre en forskel.

De danske unge ligger sammen med irske unge helt i top blandt europæiske unge, når det gælder frivilligt engagement. Blandt de europæiske unge var det således de danske og irske unge, som i højest grad svarede, at de havde arbejdet frivilligt i løbet af det seneste år. Det fremgår af en Europabarometerundersøgelse fra september 2017.

Teenagere er mest aktive blandt de unge
Ifølge 2018-tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde deltager næsten 4 ud af 10 unge i alderen 16-29 år i frivilligt arbejde.

37 procent af de unge svarer således, at de har arbejdet frivilligt de seneste 12 måneder, mens tallet for befolkningen generelt er 39 procent. Især ældre over 70 år engagerer sig meget i frivilligt arbejde, og de er med til at hive gennemsnittet for hele befolkningen op.

Tallene fra CFSA’s frivilligrapport 2016-2018 viser desuden, at knap hver tredje ung er frivillig i flere sammenhænge.

 

Blandt de unge tyder tallene på, at teenagerne er mest aktive. Hele 41 procent af de 16-19-årige er således frivillige. Blandt de 20-24-årige er andelen 37 procent, mens 34 procent af de 25-29-årige er engageret i frivilligt arbejde. Tallene kan bruges som et fingerpeg, men på grund af måden, data er indsamlet på, er der ikke garanti for, at tallene for underkategorierne 16-19-årige, 20-24-årige og 25-29-årige er repræsentative.

Endnu flere unge vil gerne være frivillige
63 procent af de unge har ikke arbejdet frivilligt det seneste år, men mange i den gruppe kunne faktisk godt tænke sig at engagere sig i frivilligt arbejde, hvis de blev opfordret til det.

43 procent af de 16-29-årige, som enten aldrig har været frivillige, eller som ikke har været det i løbet af de seneste 12 måneder, svarer, at de godt kunne tænke sig at blive frivillige, hvis de blev spurgt. Andelen blandt de unge er noget højere end i den generelle befolkning. Her svarer 36 procent af alle ikke-frivillige, at de godt kunne tænke sig at blive frivillige, hvis de blev spurgt, og andelen – og dermed potentialet for nye frivillige – falder med alderen.

Kendetegn ved de unge frivillige
Flere unge kvinder end unge mænd arbejder frivilligt. 39 procent af de unge kvinder i alderen 16-29 år har således udført frivilligt arbejde de seneste 12 måneder, mens andelen er 35 procent af de unge mænd i samme aldersgruppe. Det viser tal fra CFSA’s rapport: Tal om det frivillige Danmark. Frivilligrapport 2016-2018.

I snit bruger de unge omtrent lige så mange timer på frivilligt arbejde som resten af befolkningen. Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange timers frivilligt arbejde om måneden de forskellige aldersgrupper af unge arbejder frivilligt. Teenagerne lægger således markant færre timers frivilligt arbejde om måneden end de 20-24-årige:

 

Unge i alderen 20-24 år bruger sammen med de ældste på over 70 år allermest tid på frivilligt arbejde.

Vigtigste årsager til at unge engagerer sig i frivilligt arbejde
De unge engagerer sig i frivilligt arbejde, fordi de gerne vil hjælpe andre og gøre en forskel, have det sjovt og udvikle sig personligt. At styrke CV’et og øge jobmulighederne kommer først ind på en syvendeplads over motiverne til, at unge engagerer sig i frivilligt arbejde.

Forrige artikel I tal: Crowdfunding er i eksponentiel vækst I tal: Crowdfunding er i eksponentiel vækst Næste artikel Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.