I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Foreningsdanmark har historisk set afspejlet de sociale skel, som præger resten af samfundet. Tidligere har især de mest privilegerede grupper i samfundet også været dem, der i højest grad engagerede sig i frivilligt arbejde. Forskerne har typisk forklaret den sociale skævhed med, at ressourcestærke personer er mere efterspurgte som frivillig arbejdskraft og samtidig råder over det overskud (både økonomisk og socialt), som det kræver at engagere sig i en forening.

Nye tal fra Den Danske Værdiundersøgelse 2017 viser imidlertid, at den sociale skævvridning af Foreningsdanmark er mindsket, og forskellene mellem rig og fattig er i dag meget små, når det handler om, hvem der deltager i foreningslivet.  

Her får du et overblik over nøgletallene, som viser den markante ændring af Foreningsdanmarks sociale landskab.

Flere med lave indkomster er medlem af en forening
For knap 30 år siden i 1990 var kun halvdelen af borgerne i gruppen med de laveste indkomster medlem af en forening. I 2017 var tallet 86 procent. I samme periode har andelen af personer i den mest velbjærgede del af befolkningen, som er medlem af en forening, ligget stabilt (fra 91 procent i 1990 til 95 procent i 2017).

Udjævningen af de sociale skel mellem rig og fattig i foreningslivets skyldes således først og fremmest, at gruppen med relativt lave indkomster i langt højere grad er tilbøjelig til at melde sig ind i en forening i dag.

Præcis samme tendens tegner sig, hvis man kigger på uddannelsesniveauet. I 1990 var danskere med lang videregående uddannelse i langt højere grad tilbøjelige til at melde sig ind i en forening, end danskere, som kun havde en grundskole- eller gymnasieuddannelse. I 2017 var forskellen mellem de to grupper nærmest ikke eksisterende (86 procent af danskere med en grundskole- eller gymnasieuddannelse var i 2017 medlem af mindst én forening, mens det samme gjaldt for 91 procent af danskerne med en lang videregående uddannelse).

Ressourcesvage arbejder i lige så høj grad frivilligt som ressourcestærke
Forskellene mellem rig og fattig er også blevet mindre, når det handler om, hvem der udfører frivilligt arbejde. Gabet er både blevet lukket, fordi gruppen med de højeste indkomster især siden 2008 har oplevet et relativt stort fald i andelen, der arbejder frivilligt, mens gruppen med de laveste indkomster i stigende grad har engageret sig i frivilligt arbejde. I 1990 havde 14 procent af danskerne med de laveste lønninger udført frivilligt arbejde. I 2017 var det mere end hver tredje (35 procent).

Samme mønster går igen, når man ser på gruppen med de laveste uddannelser, som også i 2017 i langt højere grad engagerede sig i frivilligt arbejde, end de gjorde i 1990. Omvendt har en mindre andel af danskere med lange videregående uddannelser udført frivilligt arbejde i 2017 end i 1990, og faldet blandt de højtuddannede er især sket de senere år.

Her kan du læse mere om analysen af Lars Skov Henriksen, AAU og Klaus Levinsen, SDU, der blandt andet belyser årsagerne til, at de sociale skel er blevet mindsket i Foreningsdanmark, og finde flere af hovedkonklusionerne om udviklingen i frivillighed og foreningsdeltagelse fra Den Danske Værdiundersøgelse 2017.

Og her kan du læse et uddrag af bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017, der bygger på Den Danske Værdiundersøgelse 2017. En tilbagevendende spørgeundersøgelse, som bliver gennemført hvert niende år og beskriver udviklingen i danskernes værdier fra 1981 til 2017. Boguddraget handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Forrige artikel Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa Næste artikel Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.