I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Foreningsdanmark har historisk set afspejlet de sociale skel, som præger resten af samfundet. Tidligere har især de mest privilegerede grupper i samfundet også været dem, der i højest grad engagerede sig i frivilligt arbejde. Forskerne har typisk forklaret den sociale skævhed med, at ressourcestærke personer er mere efterspurgte som frivillig arbejdskraft og samtidig råder over det overskud (både økonomisk og socialt), som det kræver at engagere sig i en forening.

Nye tal fra Den Danske Værdiundersøgelse 2017 viser imidlertid, at den sociale skævvridning af Foreningsdanmark er mindsket, og forskellene mellem rig og fattig er i dag meget små, når det handler om, hvem der deltager i foreningslivet.  

Her får du et overblik over nøgletallene, som viser den markante ændring af Foreningsdanmarks sociale landskab.

Flere med lave indkomster er medlem af en forening
For knap 30 år siden i 1990 var kun halvdelen af borgerne i gruppen med de laveste indkomster medlem af en forening. I 2017 var tallet 86 procent. I samme periode har andelen af personer i den mest velbjærgede del af befolkningen, som er medlem af en forening, ligget stabilt (fra 91 procent i 1990 til 95 procent i 2017).

Udjævningen af de sociale skel mellem rig og fattig i foreningslivets skyldes således først og fremmest, at gruppen med relativt lave indkomster i langt højere grad er tilbøjelig til at melde sig ind i en forening i dag.

Præcis samme tendens tegner sig, hvis man kigger på uddannelsesniveauet. I 1990 var danskere med lang videregående uddannelse i langt højere grad tilbøjelige til at melde sig ind i en forening, end danskere, som kun havde en grundskole- eller gymnasieuddannelse. I 2017 var forskellen mellem de to grupper nærmest ikke eksisterende (86 procent af danskere med en grundskole- eller gymnasieuddannelse var i 2017 medlem af mindst én forening, mens det samme gjaldt for 91 procent af danskerne med en lang videregående uddannelse).

Ressourcesvage arbejder i lige så høj grad frivilligt som ressourcestærke
Forskellene mellem rig og fattig er også blevet mindre, når det handler om, hvem der udfører frivilligt arbejde. Gabet er både blevet lukket, fordi gruppen med de højeste indkomster især siden 2008 har oplevet et relativt stort fald i andelen, der arbejder frivilligt, mens gruppen med de laveste indkomster i stigende grad har engageret sig i frivilligt arbejde. I 1990 havde 14 procent af danskerne med de laveste lønninger udført frivilligt arbejde. I 2017 var det mere end hver tredje (35 procent).

Samme mønster går igen, når man ser på gruppen med de laveste uddannelser, som også i 2017 i langt højere grad engagerede sig i frivilligt arbejde, end de gjorde i 1990. Omvendt har en mindre andel af danskere med lange videregående uddannelser udført frivilligt arbejde i 2017 end i 1990, og faldet blandt de højtuddannede er især sket de senere år.

Her kan du læse mere om analysen af Lars Skov Henriksen, AAU og Klaus Levinsen, SDU, der blandt andet belyser årsagerne til, at de sociale skel er blevet mindsket i Foreningsdanmark, og finde flere af hovedkonklusionerne om udviklingen i frivillighed og foreningsdeltagelse fra Den Danske Værdiundersøgelse 2017.

Og her kan du læse et uddrag af bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017, der bygger på Den Danske Værdiundersøgelse 2017. En tilbagevendende spørgeundersøgelse, som bliver gennemført hvert niende år og beskriver udviklingen i danskernes værdier fra 1981 til 2017. Boguddraget handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Forrige artikel I tal: Den tredje sektor i Europa I tal: Den tredje sektor i Europa Næste artikel Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor
Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Sådan leder du frivillige under valget

Sådan leder du frivillige under valget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen, og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig i valgkampen.

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

FOLKEBEVÆGELSE: Siden hundeloven blev indført i 2010, er næsten 3.000 hunde blevet aflivet. Lige så længe har en “hundelobby” bekæmpet loven. Bevægelsen udnytter mediernes spilleregler og låner lidt af Linse Kesslers stjernedrys. Men den virkelige kamp bliver ført uden for rampelyset bag Christiansborgs mure.

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

FOLKEBEVÆGELSE: Da #Metoo rullede, stod græsrodsbevægelser i Sverige klar. I Danmark blev #Metoo modtaget mere afdæmpet. Men uanset hvilket land, sagen ramte, satte den dagsorden. Til inspiration for alle, som drømmer om at få deres mærkesag øverst på den globale dagsorden, er her historien om, hvordan #Metoo blev til den perfekte storm.

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

TEKNOLOGI: Mange civilsamfundsorganisationer kan med fordel overlade mange administrative opgaver til robotter. I denne artikel giver en ekspert fra Dansk Industris ekspertpanel dig overblik over fordelene ved at bruge robotteknologi i jeres organisation.

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Udfordringerne for det europæiske civilsamfund hober sig op, fastslår en af forskerne bag det hidtil største studie af civilsamfundet i Europa. Mangel på frivillige, fokus på målbar effekt og ansættelse af mindre fagligt kompetente personale er blot nogle af de tendenser, der presser den såkaldte tredje sektor, mener Bernard Enjolras.