I tal: Den tredje sektor i Europa

NØGLETAL: Den tredje sektor spiller en afgørende rolle i EU. Derfor har forskningsprojektet Third Sector Impact sat sig for at kortlægge størrelsen og betydningen af den tredje sektor i EU og Norge. Her får du et overblik over nøgletallene.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Den tredje sektor beskæftiger over 29 millioner europæere, og alene i Skandinavien står den tredje sektor for 14 procent af den samlede beskæftigelse. Alligevel findes der ikke et fyldestgørende overblik og data over sektoren på europæisk plan.

I bogen The Third Sector as a Renewable Resource for Europe har forskerne Bernard Enjolras, Lester M. Salamon, Karl Henrik Sivesind og Annette Zimmer samlet og behandlet data og statistik, der giver et samlede billede af størrelsen af den tredje sektor i EU og Norge. Bogen er resultat af det europæiske forskningsprojekt Third Sector Impact, som har haft til formål at forstå betydningen og omfanget af den tredje sektor i Europa. Her får du et udvalg af nøgletallene.

Begrebet den tredje sektor er en paraplybetegnelse for frivillige foreninger, ikke-statslige- og nonprofitorganisationer, der hverken tilhører den offentlige eller den private sektor. Den tredje sektor omfatter eksempelvis:

  • Velgørende organisationer
  • Frivillige organisationer
  • Organisationer og foreninger, der arbejder med folkeoplysning
  • Socialøkonomiske virksomheder og kooperativer

Størrelsen af den tredje sektor i Europa
Dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe viser, at den tredje sektor beskæftiger 29,1 millioner mennesker i EU og Norge. Den tredje sektor tegner sig således for over 13 procent af den europæiske arbejdsstyrke. Baseret på andel af arbejdsstyrken er den tredje sektor ifølge dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe den tredjestørste industri i EU.

Regional fordeling
Størrelsen af den tredje sektor varierer fra region til region, men i alle EU’s regioner er den tredje sektor i dag en vigtig sektor, der beskæftiger en betydelig andel af arbejdsstyrken.

Ansatte vs. frivillige i den tredje sektor
Ud af de 29,1 millioner mennesker, den tredje sektor beskæftiger i EU og Norge, er 13,1 millioner ulønnede medarbejdere og frivillige, mens 16 millioner er lønnede medarbejdere.


Hvor kommer pengene fra?
Den tredje sektor får sine indtægter fra tre hovedkilder:

  • Medlemskaber og salg af service
  • Offentlige midler
  • Private donationer og filantropi

Nedenstående lagkagediagram viser, hvordan indtægterne er fordelt mellem disse tre indtægtskilder.

 

Dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe er baseret på de seneste tilgængelige tal og statistik om den tredje sektor, som stammer fra 2014.

Forrige artikel I tal: Sociale foreninger oplever fremgang I tal: Sociale foreninger oplever fremgang Næste artikel Er sociale investeringer noget for dig som investor, kommune eller leverandør? Få overblikket her Er sociale investeringer noget for dig som investor, kommune eller leverandør? Få overblikket her
  • Anmeld

    Preben Beck Astrup · Ekstern Lektor AU og konsulent

    Er der ikke et eller andet der ikke stemmer?

    ”Ud af de 29,1 millioner mennesker, den tredje sektor beskæftiger i EU og Norge, er 13,1 millioner ulønnede medarbejdere og frivillige, mens 16 millioner er lønnede medarbejdere.” står der efter sigende at læse i rapporten om den tredje sektor i Europa, men da man i de fleste opgørelser der er gjort over antallet af frivillige i Danmark når frem til, at vi er cirka 2 millioner frivillige, kan man selvfølgelig godt få sin tvivl, om man nu også forstår og opgør antallet af frivillige på en måde, som overhovedet gør en sådan europæisk opgørelse valid. For hvis vi alene med en population på små 6 mil borgere, svarende til lidt over 1% af den europæiske befolkning, skulle have 15% af alle frivillige i Europa, så bør man nok stille spørgsmål ved, om det nu også kan passe. Kiggede vi alene på de frivillige der er i den folkeoplysende idræt i Danmark (1/2 mil.) ville det svare til næsten 4% af alle frivillige i Europa. Jeg tror, der er et eller andet der ikke stemmer.

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.