I tal: Den tredje sektor i Europa

NØGLETAL: Den tredje sektor spiller en afgørende rolle i EU. Derfor har forskningsprojektet Third Sector Impact sat sig for at kortlægge størrelsen og betydningen af den tredje sektor i EU og Norge. Her får du et overblik over nøgletallene.

Den tredje sektor beskæftiger over 29 millioner europæere, og alene i Skandinavien står den tredje sektor for 14 procent af den samlede beskæftigelse. Alligevel findes der ikke et fyldestgørende overblik og data over sektoren på europæisk plan.

I bogen The Third Sector as a Renewable Resource for Europe har forskerne Bernard Enjolras, Lester M. Salamon, Karl Henrik Sivesind og Annette Zimmer samlet og behandlet data og statistik, der giver et samlede billede af størrelsen af den tredje sektor i EU og Norge. Bogen er resultat af det europæiske forskningsprojekt Third Sector Impact, som har haft til formål at forstå betydningen og omfanget af den tredje sektor i Europa. Her får du et udvalg af nøgletallene.

Begrebet den tredje sektor er en paraplybetegnelse for frivillige foreninger, ikke-statslige- og nonprofitorganisationer, der hverken tilhører den offentlige eller den private sektor. Den tredje sektor omfatter eksempelvis:

  • Velgørende organisationer
  • Frivillige organisationer
  • Organisationer og foreninger, der arbejder med folkeoplysning
  • Socialøkonomiske virksomheder og kooperativer

Størrelsen af den tredje sektor i Europa
Dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe viser, at den tredje sektor beskæftiger 29,1 millioner mennesker i EU og Norge. Den tredje sektor tegner sig således for over 13 procent af den europæiske arbejdsstyrke. Baseret på andel af arbejdsstyrken er den tredje sektor ifølge dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe den tredjestørste industri i EU.

Regional fordeling
Størrelsen af den tredje sektor varierer fra region til region, men i alle EU’s regioner er den tredje sektor i dag en vigtig sektor, der beskæftiger en betydelig andel af arbejdsstyrken.

Ansatte vs. frivillige i den tredje sektor
Ud af de 29,1 millioner mennesker, den tredje sektor beskæftiger i EU og Norge, er 13,1 millioner ulønnede medarbejdere og frivillige, mens 16 millioner er lønnede medarbejdere.


Hvor kommer pengene fra?
Den tredje sektor får sine indtægter fra tre hovedkilder:

  • Medlemskaber og salg af service
  • Offentlige midler
  • Private donationer og filantropi

Nedenstående lagkagediagram viser, hvordan indtægterne er fordelt mellem disse tre indtægtskilder.

 

Dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe er baseret på de seneste tilgængelige tal og statistik om den tredje sektor, som stammer fra 2014.

Forrige artikel I tal: Sociale foreninger oplever fremgang I tal: Sociale foreninger oplever fremgang Næste artikel Er sociale investeringer noget for dig som investor, kommune eller leverandør? Få overblikket her Er sociale investeringer noget for dig som investor, kommune eller leverandør? Få overblikket her
  • Anmeld

    Preben Beck Astrup · Ekstern Lektor AU og konsulent

    Er der ikke et eller andet der ikke stemmer?

    ”Ud af de 29,1 millioner mennesker, den tredje sektor beskæftiger i EU og Norge, er 13,1 millioner ulønnede medarbejdere og frivillige, mens 16 millioner er lønnede medarbejdere.” står der efter sigende at læse i rapporten om den tredje sektor i Europa, men da man i de fleste opgørelser der er gjort over antallet af frivillige i Danmark når frem til, at vi er cirka 2 millioner frivillige, kan man selvfølgelig godt få sin tvivl, om man nu også forstår og opgør antallet af frivillige på en måde, som overhovedet gør en sådan europæisk opgørelse valid. For hvis vi alene med en population på små 6 mil borgere, svarende til lidt over 1% af den europæiske befolkning, skulle have 15% af alle frivillige i Europa, så bør man nok stille spørgsmål ved, om det nu også kan passe. Kiggede vi alene på de frivillige der er i den folkeoplysende idræt i Danmark (1/2 mil.) ville det svare til næsten 4% af alle frivillige i Europa. Jeg tror, der er et eller andet der ikke stemmer.

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

GUIDE: Som NGO kan man arbejde strategisk med at påvirke politiske processer, uanset om de magthavere, man vil bearbejde, befinder sig i et tredjeverdensland, på Christiansborg eller i en rådhussal i Vestjylland. Her tegner partner i Strategihouse.dk Morten Ronnenberg Møller de overordnede linjer, når en organisation skal tilrettelægge sin fortalervirksomhed.

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning

Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning

DIGITALT OPSLAGSVÆRK: Civilsamfundets Videnscenter er i gang med at opbygge et digitalt opslagsværk over nordisk civilsamfundsforskning. Nu er den danske del af opslagsværket klar til brug. Men vi har brug for dine input, så vi kan gøre opbygning, søgemaskine og så videre så brugbare som muligt.

Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

GODE RÅD: Unge er kreative, får et væld af originale ideer, og der er kort fra tanke til handling. Med andre ord en kæmpe ressource for civilsamfundet. Men hvordan engagerer man bedst en flygtig ungdomsgeneration, hvor også uddannelse, sociale medier og venner kæmper om deres opmærksomhed? Her får du ti gode råd.

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.