I tal: Den tredje sektor i Europa

NØGLETAL: Den tredje sektor spiller en afgørende rolle i EU. Derfor har forskningsprojektet Third Sector Impact sat sig for at kortlægge størrelsen og betydningen af den tredje sektor i EU og Norge. Her får du et overblik over nøgletallene.

Den tredje sektor beskæftiger over 29 millioner europæere, og alene i Skandinavien står den tredje sektor for 14 procent af den samlede beskæftigelse. Alligevel findes der ikke et fyldestgørende overblik og data over sektoren på europæisk plan.

I bogen The Third Sector as a Renewable Resource for Europe har forskerne Bernard Enjolras, Lester M. Salamon, Karl Henrik Sivesind og Annette Zimmer samlet og behandlet data og statistik, der giver et samlede billede af størrelsen af den tredje sektor i EU og Norge. Bogen er resultat af det europæiske forskningsprojekt Third Sector Impact, som har haft til formål at forstå betydningen og omfanget af den tredje sektor i Europa. Her får du et udvalg af nøgletallene.

Begrebet den tredje sektor er en paraplybetegnelse for frivillige foreninger, ikke-statslige- og nonprofitorganisationer, der hverken tilhører den offentlige eller den private sektor. Den tredje sektor omfatter eksempelvis:

  • Velgørende organisationer
  • Frivillige organisationer
  • Organisationer og foreninger, der arbejder med folkeoplysning
  • Socialøkonomiske virksomheder og kooperativer

Størrelsen af den tredje sektor i Europa
Dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe viser, at den tredje sektor beskæftiger 29,1 millioner mennesker i EU og Norge. Den tredje sektor tegner sig således for over 13 procent af den europæiske arbejdsstyrke. Baseret på andel af arbejdsstyrken er den tredje sektor ifølge dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe den tredjestørste industri i EU.

Regional fordeling
Størrelsen af den tredje sektor varierer fra region til region, men i alle EU’s regioner er den tredje sektor i dag en vigtig sektor, der beskæftiger en betydelig andel af arbejdsstyrken.

Ansatte vs. frivillige i den tredje sektor
Ud af de 29,1 millioner mennesker, den tredje sektor beskæftiger i EU og Norge, er 13,1 millioner ulønnede medarbejdere og frivillige, mens 16 millioner er lønnede medarbejdere.


Hvor kommer pengene fra?
Den tredje sektor får sine indtægter fra tre hovedkilder:

  • Medlemskaber og salg af service
  • Offentlige midler
  • Private donationer og filantropi

Nedenstående lagkagediagram viser, hvordan indtægterne er fordelt mellem disse tre indtægtskilder.

 

Dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe er baseret på de seneste tilgængelige tal og statistik om den tredje sektor, som stammer fra 2014.

Forrige artikel I tal: Sociale foreninger oplever fremgang I tal: Sociale foreninger oplever fremgang Næste artikel Er sociale investeringer noget for dig som investor, kommune eller leverandør? Få overblikket her Er sociale investeringer noget for dig som investor, kommune eller leverandør? Få overblikket her
  • Anmeld

    Preben Beck Astrup · Ekstern Lektor AU og konsulent

    Er der ikke et eller andet der ikke stemmer?

    ”Ud af de 29,1 millioner mennesker, den tredje sektor beskæftiger i EU og Norge, er 13,1 millioner ulønnede medarbejdere og frivillige, mens 16 millioner er lønnede medarbejdere.” står der efter sigende at læse i rapporten om den tredje sektor i Europa, men da man i de fleste opgørelser der er gjort over antallet af frivillige i Danmark når frem til, at vi er cirka 2 millioner frivillige, kan man selvfølgelig godt få sin tvivl, om man nu også forstår og opgør antallet af frivillige på en måde, som overhovedet gør en sådan europæisk opgørelse valid. For hvis vi alene med en population på små 6 mil borgere, svarende til lidt over 1% af den europæiske befolkning, skulle have 15% af alle frivillige i Europa, så bør man nok stille spørgsmål ved, om det nu også kan passe. Kiggede vi alene på de frivillige der er i den folkeoplysende idræt i Danmark (1/2 mil.) ville det svare til næsten 4% af alle frivillige i Europa. Jeg tror, der er et eller andet der ikke stemmer.

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.

5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

OMTALE: Folkemødet giver dig fire dage i juni, hvor du står ansigt til ansigt med pressen. Men hvordan skal du henvende dig med den gode historie? Det får du fem bud på her.

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.