I tal: Den tredje sektor i Europa

NØGLETAL: Den tredje sektor spiller en afgørende rolle i EU. Derfor har forskningsprojektet Third Sector Impact sat sig for at kortlægge størrelsen og betydningen af den tredje sektor i EU og Norge. Her får du et overblik over nøgletallene.

Den tredje sektor beskæftiger over 29 millioner europæere, og alene i Skandinavien står den tredje sektor for 14 procent af den samlede beskæftigelse. Alligevel findes der ikke et fyldestgørende overblik og data over sektoren på europæisk plan.

I bogen The Third Sector as a Renewable Resource for Europe har forskerne Bernard Enjolras, Lester M. Salamon, Karl Henrik Sivesind og Annette Zimmer samlet og behandlet data og statistik, der giver et samlede billede af størrelsen af den tredje sektor i EU og Norge. Bogen er resultat af det europæiske forskningsprojekt Third Sector Impact, som har haft til formål at forstå betydningen og omfanget af den tredje sektor i Europa. Her får du et udvalg af nøgletallene.

Begrebet den tredje sektor er en paraplybetegnelse for frivillige foreninger, ikke-statslige- og nonprofitorganisationer, der hverken tilhører den offentlige eller den private sektor. Den tredje sektor omfatter eksempelvis:

  • Velgørende organisationer
  • Frivillige organisationer
  • Organisationer og foreninger, der arbejder med folkeoplysning
  • Socialøkonomiske virksomheder og kooperativer

Størrelsen af den tredje sektor i Europa
Dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe viser, at den tredje sektor beskæftiger 29,1 millioner mennesker i EU og Norge. Den tredje sektor tegner sig således for over 13 procent af den europæiske arbejdsstyrke. Baseret på andel af arbejdsstyrken er den tredje sektor ifølge dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe den tredjestørste industri i EU.

Regional fordeling
Størrelsen af den tredje sektor varierer fra region til region, men i alle EU’s regioner er den tredje sektor i dag en vigtig sektor, der beskæftiger en betydelig andel af arbejdsstyrken.

Ansatte vs. frivillige i den tredje sektor
Ud af de 29,1 millioner mennesker, den tredje sektor beskæftiger i EU og Norge, er 13,1 millioner ulønnede medarbejdere og frivillige, mens 16 millioner er lønnede medarbejdere.


Hvor kommer pengene fra?
Den tredje sektor får sine indtægter fra tre hovedkilder:

  • Medlemskaber og salg af service
  • Offentlige midler
  • Private donationer og filantropi

Nedenstående lagkagediagram viser, hvordan indtægterne er fordelt mellem disse tre indtægtskilder.

 

Dataanalysen i The Third Sector as a Renewable Resource for Europe er baseret på de seneste tilgængelige tal og statistik om den tredje sektor, som stammer fra 2014.

Forrige artikel I tal: Sociale foreninger oplever fremgang I tal: Sociale foreninger oplever fremgang Næste artikel Er sociale investeringer noget for dig som investor, kommune eller leverandør? Få overblikket her Er sociale investeringer noget for dig som investor, kommune eller leverandør? Få overblikket her
  • Anmeld

    Preben Beck Astrup · Ekstern Lektor AU og konsulent

    Er der ikke et eller andet der ikke stemmer?

    ”Ud af de 29,1 millioner mennesker, den tredje sektor beskæftiger i EU og Norge, er 13,1 millioner ulønnede medarbejdere og frivillige, mens 16 millioner er lønnede medarbejdere.” står der efter sigende at læse i rapporten om den tredje sektor i Europa, men da man i de fleste opgørelser der er gjort over antallet af frivillige i Danmark når frem til, at vi er cirka 2 millioner frivillige, kan man selvfølgelig godt få sin tvivl, om man nu også forstår og opgør antallet af frivillige på en måde, som overhovedet gør en sådan europæisk opgørelse valid. For hvis vi alene med en population på små 6 mil borgere, svarende til lidt over 1% af den europæiske befolkning, skulle have 15% af alle frivillige i Europa, så bør man nok stille spørgsmål ved, om det nu også kan passe. Kiggede vi alene på de frivillige der er i den folkeoplysende idræt i Danmark (1/2 mil.) ville det svare til næsten 4% af alle frivillige i Europa. Jeg tror, der er et eller andet der ikke stemmer.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

NYTÆNKNING: Når skoler lukkes som følge af coronakrisen, rammer det udsatte og anbragte børn hårdest. Med telefoniske livliner, bogpakker og en faglig styrkelse af de mentorer, der løbende følger børnene, har Læringsprogrammet Lær for Livet sat alle sejl til for at bevare kontakten og styrke skolegangen for alle børn og unge i programmet.

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

INSPIRATION: Med live-yoga, fjernundervisning i musikredigering samt indkøb og uddeling af store mængder hackysacks forsøger ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ at række ud til sin målgruppe under coronakrisen. På de virtuelle mødesteder bliver det hurtigt tydeligt, om det, du gør, virker eller ej, siger direktør Stine Hamburger.

Oxfam Ibis går live 1. maj

Oxfam Ibis går live 1. maj

INSPIRATION: Fælledparken i København bliver underlig tom, når kalenderen viser 1. maj. Men Oxfam Ibis har besluttet at holde fast i den gamle tradition om at mødes og fejre den internationale kampdag. Denne gang via telefoner, tablets og computere.