Indhold i undervisningsforløbet: Sådan hjælper frivillige bedst flygtninge med at lære dansk

INDHOLDSFORTEGNELSE: I dette undervisningsforløb lærer du, hvordan frivillige på forskellige måder kan støtte flygtninge med at lære dansk. Undervisningsforløbet er inddelt i tre moduler og består blandt andet af øvelser, tjeklister, gode råd, videoforelæsninger og quizzer. Forløbet kan tages fra A til Z, eller du kan plukke de elementer ud, som er mest relevante for dig.

Flygtninge møder mange udfordringer, når de kommer til et nyt land. Men noget af det vigtigste for dem er normalt at lære sproget, fordi sprog er nøglen til at finde sig til rette, opbygge nye netværk og udtrykke sig.

Selvom professionelle sprogundervisere er absolut nødvendige, lærer man ikke kun sprog i et klasselokale. Jo flere muligheder der er for at øve sig på det nye sprog, jo bedre.

Frivillige er en yderst værdifuld ressource i sprogtilegnelsen, fordi frivillige blandt andet kan agere samtalepartnere, hjælpe til i klasselokalet, tage på ture og udflugter med flygtningene og inddrage dem i aktiviteter og foreningsliv.  

I dette undervisningsforløb lærer du, hvordan frivillige på forskellige måder kan støtte flygtninge med at lære dansk, og hvordan man bedst retter fejl og støtter sprogtilegnelsen.  

Undervisningsforløbet kan enten tages fra A til Z, eller du kan plukke de elementer ud, som er mest relevante for dig.


Indhold i undervisningsforløbet:  

INTRO 


MODUL 1: Hvad kan du som frivillig bidrage med i sprogundervisningen af flygtninge? Og er det overhovedet noget for dig?


MODUL 2: Hvordan hjælper du som frivillig bedst med sprogtilegnelsen? 

MODUL 3: Ideer til aktiviteter og innovativ sprogstøtte  

 

Hjælp os med at gøre fremtidige undervisningsforløb endnu bedre
Når du er færdig med undervisningsforløbet – eller de dele af det, som er relevante for dig – håber vi, at du har lyst til at hjælpe os med at svare på tre spørgsmål om forløbet, så vi kan justere og forbedre fremtidige undervisningsforløb:

 

Forrige artikel Det lærer du i undervisningsforløbet Det lærer du i undervisningsforløbet Næste artikel Nyt, gratis undervisningsforløb: Sådan hjælper frivillige bedst flygtninge med at lære dansk Nyt, gratis undervisningsforløb: Sådan hjælper frivillige bedst flygtninge med at lære dansk
 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.