Inspiration: Zetlands virtuelle forsamlingshus kan noget, det fysiske møde ikke kan

“Folk er bare mere forskellige, når man mødes virtuelt. I dag havde vi eksempelvis en frokostsamtale om klimaneutralt landbrug. Der var både landmænd og veganere og unge gymnasieelever med fra alle mulige steder i landet.”

Det er med stor entusiasme i stemmen, at Zetland-journalisten Sara Alfort indleder samtalen om Zetlands virtuelle forsamlingshus. For hende har corona-pandemiens omlægning fra den fysiske verden til den digitale nemlig ikke bare været en nødløsning. Det har også været en øjenåbner.

For når man mødes i Zetlands virtuelle forsamlingshus, opstår der “ét eller andet anderledes”, som Sara Alfort selv definerer det. Noget, som man ikke oplever til fysiske møder og forsamlinger. 

Derfor er det virtuelle forsamlingshus stadig på programmet hos Zetland, selv om genåbningen næsten er total. Det bliver det ved med at være, fortæller Sara Alfort. 

“Vi vil helt sikkert holde fast i det virtuelle forsamlingshus, for når vi mødes her, så kommer vi tættere på hinanden. Det bliver bare mere intimt, end hvis vi havde siddet inde på redaktionen, eller hvis vi havde mødtes i et lokale ude i byen.” 

I det virtuelle rum giver folk noget af sig selv
De praktiske omstændigheder bag det virtuelle forsamlingshuset er ret simple. Sara Alfort udstikker som bestyrer et tidspunkt og en artikel, som samtalen tager udgangspunkt i, og så dumper de interesserede Zetland-medlemmer ind på Zoom-opkaldet på det aftalte tidspunkt.

Efter 15 måneder i hjemmekontoret kender de fleste dén opskrift. Så hvad er det egentlig, civilsamfundet kan lære af det virtuelle forsamlingshus?

For Sara Alfort er det særligt én ting, der har overrasket. Deltagerne har åbnet sig på en helt anden måde, end de har for vane til de fysiske arrangementer, som Zetland også holder.

I forsamlingshuset taler medlemmerne anderledes åbenhjertigt. Kroniske sygdomme og sorgen ved at miste et spædbarn kan være tabubelagte emner mange steder i det offentlige rum, men i forsamlingshuset er det emner, der er blevet vendt i plenum.

“Jeg har har en oplevelse af, at folk giver mere af sig selv, når vi mødes virtuelt. De tør tage ordet, de tør stille spørgsmål, de tør fortælle om personlige ting,” fortæller Sara Alfort. 

Hun tror, det skyldes, at deltagerne i forsamlingshuset er mere trygge, når de sidder derhjemme, end hvis de deltager i et fysisk arrangement.

“I det virtuelle forsamlingshus sidder vi og kigger ind i hinandens stuer, og der opstår et ret fortroligt rum, når alle kan komme til orde hjemmefra sofaen. Der er anderledes trygt at være, og jeg tror, det skaber et rum, hvor alle kan mærke, at det er OK at stille spørgsmål og være i tvivl.”

Hils på folk og skab en afslappet stemning
Når Sara Alfort skal forklare årsagerne til det virtuelle forsamlingshus popularitet, fremhæver hun den uformelle tone, som hun allerede fra start forsøger at give plads til at blomstre.

“Jeg gør mig meget umage med at hilse på folk, når de drypper ind. Det er så vigtigt at hilse, at tale sammen, og det plejer at have den effekt, at folk tænder for deres mikrofon og selv siger hej. Så har alle hilst på hinanden og kan se, hvor de andre sidder,” forklarer Sara Alfort og giver et råd:

“Hvis man skal være lidt teater-inspireret, så er der jo nogle måder, hvorpå man kan nedbryde den fjerde væg. Det kan man gøre ved at hilse på, invitere folk ind og lade dem blive en del af det, der foregår. Det gør jeg mig ekstra umage med. Folk skal føle, at de er inviterede.”

Hvis et digitalt event skal være hyggeligt og inkluderende, så er det enormt vigtigt, at folk bag skærmen føler sig som deltagere og ikke som tilskuere, fortæller Sara Alfort. 

“Målet er at forbinde mennesker. Og så er det vigtigt, at alle er deltagere. Derfor hilser jeg på folk, når de kommer ind. Og jeg synes, det er en god idé, hvis man stiller om til dem, så de selv kan få lov at stille deres spørgsmål, frem for at de skriver dem i chatten.”

Mødet i forsamlingshuset skal nemlig ikke være den klassiske samtale mellem en journalist og en gæst, hvor resten af deltagerne er tilskuere, fortæller Sara Alfort. 

"Jeg tror, det er vigtigt for formatets succes, at det ikke er os journalister, der sidder på en scene, og så kan folk kigge op på os. Samtalen bliver langt bedre, når vi giver plads til det uforudsete, og når vi i stedet giver ordet til dem, der har tanker, undren og ny viden, som de har lyst til at dele. Det er sådan, vi alle sammen bliver klogere. Det gør faktisk også selskabet uendeligt meget sjovere, når man ikke aner, hvem der dukker op.”

Færre regler giver plads til læring og hygge
Antallet af regler skal helst holdes på et minimum, hvis det digitale event skal være hyggeligt, mener Sara Alfort. 

"Jeg var til et live digitalt event for nylig, hvor jeg lagde mærke til, at arrangørerne som det første uploadede et sæt retningslinjer, for hvordan man skulle tale i chatten. Jeg synes simpelthen, at det skabte sådan en dårlig stemning fra start.” 

Derfor er der særligt ét godt råd, hun gerne vil videregive til andre arrangører. 

“Hos os har vi ikke haft så mange regler, for jeg tror dybest set ikke, det fremmer interaktionen mellem deltagerne. Tværtimod. Jeg tror helt vildt meget på det uformelle, og når jeg åbner mødeplatformen og byder velkommen til gæsterne, så har jeg en idé om, at jeg skaber nogle usagte regler gennem min adfærd og ved at sige goddag til alle. Så har jeg ligesom introduceret, hvordan vi taler sammen her.” 

Samme fremgangsmåde brugte Sara Alfort, da Zetland tidligere på året arrangerede en digital samtalefestival.

“Vi havde en samtalefestival, hvor det hele var lidt mere programsat. Der havde jeg lavet et dokument til journalisterne om, hvordan vi kørte tingene. Jeg sagde til dem, at hvis der var noget, de var i tvivl om, så skulle de spørge mig i plenum, foran deltagerne,” siger hun og tilføjer: 

“Jeg tror, at den uformelle, afslappede tone skaber et mere frit rum for deltagerne, end hvis vi prøver at være mere formelle end nødvendigt.”

Risikerer man ikke, at folk taler i munden på hinanden, når der ikke er opsat regler? 

"Nej, vi fortæller folk, hvordan de markerer, hvis de vil bede om ordet. Deltagerne er gode til at give hinanden plads, og det tror jeg, man skal turde stole på."

Giv plads og få noget helt særligt tilbage
Til nogle samtaler har der været over 100 deltagere, fortæller Sara Alfort. Når de er så mange, skal deltagerne skrive deres spørgsmål i chatten, og så modererer den journalist, der er vært for samtalen, mellem gæsten og de medlemmer, der beder om ordet i chatten.  

Til den seneste frokostsamtale om klimaneutralt landbrug var der 32 deltagere, og så kan deltagerne bare række hånden op, hvis de har et spørgsmål.

Det kan måske virke lidt anarkistisk, men det mener Sara Alfort ikke, man skal være bange for. Et hyggeligt digitalt event skal give plads til det uventede, og når tingene klapper, så opstår der specielle øjeblikke, som er helt særegne for det digitale møde.

“Jeg kan blive helt rørt, når jeg sidder i det rum og lytter til folks spørgsmål og tanker. Når der dukker helt unge gymnasieelever op, som har nogle utroligt skarpe spørgsmål. Når et fremmed menneske deler ud af sine inderste tanker. Der opstår et ret vildt møde mellem vidt forskellige mennesker på tværs af generationer, fag og geografi, som jeg tror er sværere at skabe, hvis vi havde siddet på redaktionen eller en foredragssal.”