Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Danmark er med statsminister Mette Frederiksens (S) ord i den periode, hvor vi er i gang med “dansen” med coronavirus.

Udtrykket kan oversættes til den periode, hvor vi skal leve med, at sygdommen og virus er iblandt os samtidig med, at vi sætter gang i samfundsaktiviteter igen. 

Myndighederne vil gerne undgå at udløse den store hammer igen og lukke samfundet ned som i foråret.

Strategien er nu, at sygdomsudbrud skal håndteres lokalt og regionalt med test, smitteopsporing og isolation.

Når et smitteudbrud skal slås ned lokalt, vil mundbind, hjemmearbejde og nedlukning af samfundsaktiviteter være en del af værktøjskassen. 

Hvornår sættes ind lokalt? 
Det vil altid bero på en konkret vurdering, om der skal sættes ind i et givent område.

Men en strømpil for iværksættelsen af hjemmearbejde, lukning af skoler og fritidsaktiviteter er det såkaldte incidenstal.

Hvis antallet af nye smittede er over 20 personer per 100.000 inden for de seneste syv dage, vil lokale tiltag blive taget i brug.

Det ser vi lige nu i Aarhus, hvor gymnasieelever og andre ungdomsuddannelser eksempelvis har fået udskudt skolestart indtil 4. september.

Inddæmningstrategien vil de næste måneder også betyde, at spejdergrupper, idrætshold eller aftenskoler må lukke helt ned i en periode eller flytte aktiviteter online, indtil virus igen er under kontrol i det pågældende geografiske område

De fleste paraply- og brancheorganisationer har lavet deres egne guides og retningslinjer til foreninger om, hvordan man bør forholde sig, hvis der konstateres et smitteudbrud.

Hvis din forening ikke har en nødplan, kan du finde inspiration her, hvor DGI råder til, hvordan man håndterer en positiv coronatest blandt et af sine medlemmer.

Og her finder du til inspiration hos efterskolernes manualer til genåbning, smittehåndtering, afholdelse af generalforsamling og så videre.

Også Sundhedsstyrelsen har lavet denne 15 sider lange gennemgang af, hvordan vi forebygger smittespredning. Her finder du også gode råd til civilsamfundet. 

Udskudt fase fire og nye retningslinjer
Forsamlingsforbuddet og plan for genåbning er ændret. Hvad betyder det?

En stor del af samfundet er allerede åbnet igen.

Det skete før sommerferien efter en kontrolleret køreplan inddelt i faser.

Den sidste fase - fase fire - der blandt andet omfatter barer og spillesteder måtte vente til begyndelsen af august.

Men på baggrund af anbefalinger fra Statens Serums Institut (SSI) besluttede et politisk flertal på Christiansborg 14. august at udskyde fase fire yderligere.

Her er de nyeste retningslinjer:

  • Steder, hvor der drives natklub, diskotek eller lignende (det vil sige steder med få siddepladser, dansegulv og lignende), skal holde lukket til og med 31. oktober 2020.
  • Den tilladte åbningstid for restauranter, barer, caféer og lign. udvides til kl. 02.00, forudsat, at man ikke lukker nye gæster ind efter kl. 23.00.
  • Forsamlingsforbuddet på 100 personer forlænges til og med 31. oktober 2020, men aftaleparterne vil ved udgangen af september 2020 vurdere, om der er grundlag for at lempe forbuddet tidligere.
  • Arrangører, der er omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjer (lavet med forbund, paraplyorganisation og brancheforeninger, red.), må dog allerede i dag fortsat gerne afholde arrangementer med op til 500 mennesker, hvis de primært sidder ned og overholder afstandskravene - som for eksempel til en siddende koncert.
  • Forsamlingsforbuddet på 500 personer forlænges til og med 31. oktober 2020. Der er allerede åbnet for flere end 500 personer til stede ved superligafodbold.

Myndigheder vil se på, om der sundhedsmæssigt forsvarligt kan ske yderligere genåbning af spillesteder, professionel idræt og breddeidræt, kulturarrangementer, herunder teaterforestillinger, koncerter, biografforestillinger, tv-produktioner med videre, konference- og messecentre og lignende. 

Partierne er enige om, at så længe erhvervs-, kultur- og idrætsliv oplever disse restriktioner fra myndighederne som følge af COVID-19, vil der være behov for kompensation til de berørte virksomheder. 

Her kan du læse den samlede aftaletekst efter forhandlingerne 14. august.

Mundbind i offentlig transport
Lørdag 22. august blev det gjort obligatorisk at bære mundbind i offentlig transport. Nogle grupper i samfundet er dog undtaget kravet.

Det gælder blandt andet: 

  • Børn op til 12 år.
  • Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.
  • Mundbind skal fjernes, hvis bæreren får svære gener og ubehag, som for eksempel vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser med videre.

Da mundbind kan være en økonomisk udfordring, kan eksempelvis hjemløse, personer på kontanthjælp eller integrationsydelser henvende sig til Borgerservice, på væresteder eller på jobcentre for at få gratis mundbind.  

Sundhedsstyrelsen har udgivet disse retningslinjer om, hvornår vi skal bruge mundbind: 

  • Hvis du er smittet eller i risiko for at være smittet med ny coronavirus og undtagelsesvist er nødt til at bevæge dig ud, for eksempel fordi du skal testes.
  • Hvis du rejser med kollektiv transport.
  • Hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 og kommer i situationer, hvor enten du eller andre kan have svært ved at holde to meters afstand, for eksempel i indkøbscenteret, ved en fejring eller et kulturelt arrangement.
  • Hvis du skal besøge en person i øget risiko, som du ikke deler husstand med, for eksempel personer i plejebolig, kan du overveje at bruge mundbind, når du ikke kan holde minimum to meters afstand i situationer med særlig tæt kontakt, for eksempel ved behov for pleje og omsorg.
  • Ved store forsamlinger, for eksempel. optog, hvor det kan være svært at holde afstand.

Læs mere om anbefalingerne her.

Status over hjælpepakker
Da Danmark blev lukket ned i foråret, søsatte regeringen med støtte fra alle Folketingets partier en række hjælpepakker, som også civilsamfundet har fået del i.

Disse hjælpepakker bliver delvist udfaset i takt med genåbningen.

Det gælder hjælpepakker til...

  • at dække faste omkostninger, til sygdom
  • sygdom
  • aflyste arrangementer på kultur- og fritidsområdet

I det følgende får du et øjebliksbillede over de gældende hjælpepakker. 

Hjælpepakke til at dække faste omkostninger
Den generelle kompensationsordning for faste omkostninger såsom husleje udløb 8. juli 2020.

Dog blev der etableret en midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger for virksomheder og organisationer, der er omfattet af covid-19-relaterede restriktioner som eksempelvis forsamlingsforbuddet.

Den ordning gælder til 31. august 2020.

Da man 14. august besluttede ikke at hæve forsamlingsforbuddet yderligere, er der politisk vilje til at kigge på yderligere kompensation, fremgår det af aftaleteksten. 

Her kan du læse om den midlertidige ordning, der gælder til 31. august. 

Hjælpepakke til sygdom
Du kan som arbejdsgiver få kompensation, hvis en medarbejder bliver syg af coronavirus og ikke kan udføre sit arbejde.

Ordningen gælder indtil 1. januar 2021.

Her kan du læse om din organisations ret til sygedagpengerefusion. Og her kan du finde myndighedernes vejledning til, hvordan du bør agere, hvis du selv eller en frivillig/ansat bliver syg. 

Hjælpepakke til aflyste arrangementer på kultur- og fritidsområdet
Mange af sommerens velgørenhedskoncerter, sportsarrangementer og spejderstævner blevet aflyst, fordi de samler mere end 500 personer.

Det betyder tab af vigtige indtægter for civilsamfundet, men arrangører kan komme i betragtning til delvis økonomisk kompensation.

Ordningen løber fra 6. marts og foreløbig frem til 31. august. Du kan læse mere her.

Her finder du virksomhedsguidens overblik over de forskellige hjælpepakker. Og her kan du læse, hvordan Folkemødet blev reddet af hjælpepakker.

Sådan påvirker krisen civilsamfundet
Vi slutter denne status af med lidt nyt fra civilsamfundets egne rækker.

Idrættens Analyseinstitut er med støtte fra TrygFonden i gang med en undersøgelse af danskernes tilbagevenden til en idrætsaktiv hverdag under genåbningen.

Den første del af undersøgelse (fra slut juni) viste, at næsten 23 procent, der var aktive før nedlukningen, fortsat ikke dyrker sport - blandt andet på grund af frygt for  coronasmitte.

Anden del af undersøgelsen gennemføres i starten af september. Du kan læse mere om de første resultater her.

Center for Frivilligt Social Arbejde har i samarbejde med Københavns Universitet taget temperaturen på solidaritet og frivillighed under nedlukningen.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse med 3.000 respondenter har over halvdelen af befolkningen (54 procent) hjulpet andre under krisen.

Hjælperne fordeler sig i to grupper: Dem, der hjalp mennesker i deres eget netværk, og dem, der hjalp mennesker uden for deres eget netværk. Læs mere om undersøgelsen her

Coronakonsekvenser for arbejdspladser og aflysninger
Arbejdspladser er blevet mere opmærksomme på den mentale sundhed efter nedlukning i foråret.

Velliv Foreningen står bag Danmarks Mentale Sundhedsdag, hvor arbejdspladser kan søge om penge til at afholde et arrangement om mental sundhed.

Efter nedlukningen er der øget interesse for at søge penge til at lave aktiviteter på arbejdspladsen, der relaterer sig til trivsel og mental sundhed. Læs mere her.

Og endelig slutter Aarhus Festuge sig til andre store begivenheder, der hen over foråret og sommeren har måtte aflyse på grund af coronavirus Covid-19.

Festugen - der huser en lang række arrangementer indenfor kunst, musik og debatter - skulle efter planen begynde fredag 28. august til søndag 6. september.

Aflysningen kom efter klare anbefalinger fra Sundhedsmyndighederne. 

Forrige artikel Covid-19: Her står efterårets politiske slag for det civile Danmark Covid-19: Her står efterårets politiske slag for det civile Danmark Næste artikel SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.