Kirkens Korshær: Sådan ruster vi os til strategisk partnerskab og allianceopbygning

Gennem de seneste år har Kirkens Korshær været i transformation. Fokus kan ikke længere kun være på græsrødderne og det vigtige arbejde, der udføres der. Nu indgår korshæren også i alliancer og i partnerskab med aktører på Slotsholmen. Men hvordan foretager man den udviklingsrejse uden at miste sig selv?

Du kender helt sikkert til Kirkens Korshær. Du har måske været heldig at finde et par aflagte gummistøvler til dit barn i organisationens genbrugsbutikker, eller også har du bemærket, hvordan herberg og varmestuer i Danmarks største byer åbner døren for dem, der har det svært i livet.

Men ved siden af det vigtige arbejde ude hos græsrødderne i landets mange afkroge, har der fundet en indre – og mere usynlig – udvikling sted. Eller som korshærschefen Jeanette Bauer selv formulerer det, så har man de seneste år "bundet mange tråde sammen, som før var lidt langt fra hinanden". Den organisatoriske forandring har været nødvendig for at blive strategisk med- og modspiller på den politiske scene.

"I vores formålsparagraf står der, at vi skal lave socialt arbejde men også fortalervirksomhed. Den sidste intention, har jeg været med til at fremme og støve af. For som civilsamfundsaktør i dag, skal man kunne matche og følge med i det politiske arbejde på en anden måde, end man har skullet før. De politiske resultater kommer ikke af sig selv, dem skal vi arbejde for," forklarer Jeanette Bauer.

"Være, Gøre og Handle"

Den indre rejse hænger blandt andet sammen med udviklingsprojektet "Være, Gøre og Handle", som Kirkens Korshær har fået økonomisk støtte til fra Socialstyrelsens kompensationspulje efter Covid-19.

Projektets tre hjørnesten går ud på at styrke og videreudvikle de mange indsatser rundt om i landet, at finde en fælles forståelse og sprog for, hvad arbejdet går ud på, og endelig at sikre en dokumentation og registrering af organisationens sociale arbejde. Særligt det sidste ben i indsatsen er vigtig, når man som Kirkens Korshær indgår i et nationalt partnerskab med blandt andet det politiske niveau om at bekæmpe hjemløshed.

"Dokumenteret viden er jo med til at flytte dagsordener og gør os i stand til at skyde problematikker, vi ser, ind. Vores input er ikke bare en "synsning", eller noget vi siger, fordi vi har varme hjerter og rigtige meninger. Nu kan vi pege på dokumentation og sige klart, hvad der er problemer, og hvad der kan være løsninger," uddyber Jeanette Bauer.

Hvor meget hænger "Være, Gøre, Handle-projektet" sammen med det at blive en strategisk partner?

"Det er ikke det eneste tiltag, men det hænger meget sammen. Hvis vi gerne vil være der, hvor kuglerne støbes, så er vi nødt til at fortælle, hvad der sker hos os og fortælle det på en samlet måde. Historisk har vi som organisation været mere fragmenteret, men nu arbejder vi eksempelvis på en samlet rapport for at vise værdien af vores arbejde, og det har vi aldrig kunnet før. Det er en gamechanger for os ledelsesmæssigt, at organisationen bliver mere struktureret".

Hvad skal det gøre godt for?

Jeanette Bauer lægger ikke skjul på, at udviklingsrejsen også har betydet indre brydninger. For græsrødder, der er allermest drevet af at gøre en forskel lokalt, har måske svært ved at forstå, hvorfor man nu skal bruge dyrebar tid på dokumentation og ny struktur.

"Selvfølgelig har vi oplevet interne gnidninger. Når man laver socialt arbejde i mere end 30 byer og har mange forskelligartede tilbud, så er det en kæmpestor opgave at få masseret ind, at vi som organisation mener det samme og siger det samme. Vi lavede en midtvejsevaluering på vores strukturændringer. Heldigvis kan dem, der var skeptiske til at begynde med, nu se, at det giver mening," siger Jeanette Bauer.

Alliancer giver stærkere stemme

I bestræbelsen på at spille en større strategisk rolle har Kirkens Korshær også sagt ja til at indgå i alliancer som eksempelvis "Hjem til alle"-alliancen, hvor fonde, kommuner og civilsamfundsorganisationer samarbejder om at bekæmpe hjemløshed. For som Jeanette Bauer udtrykker det, så taler man med en stærkere stemme over for Slotsholmen, når man står sammen:

"Det er svært for det politiske system at holde styr på 60 forskellige aktører. Hvis vi kan gøre noget af forarbejdet, hvor vi tænker os om og i fællesskab leverer input, der er gennemarbejdet, så højner det kvaliteten af den politik, der bliver udviklet."

Men alliancer er vel også en intern armlægning mellem parterne i alliancen: Er mit formål ikke vigtigere end dit? Hvordan gør man det konstruktivt?

"Vi går pragmatisk ind i det og gør på forhånd op med os selv, hvad der er need to have og hvad er der er nice to have. Det nytter ikke noget at stå fuldstændig fast på sit eget. Alle er nødt til at bøje sig, for et budskab med 30 medunderskrivere står langt stærkere end et budskab, hvor du er alene," siger korshærschefen.

Men kan man ikke komme for tæt på ens alliancepartnere eller det politiske niveau? Har I eksempelvis oplevet, at I pålægger jer selv mundkurv i forhold til at udtrykke kritik af samarbejdspartnerne?

"Det er en refleksion, vi hele tiden gør os. For vi er i stor stil afhængig af økonomiske midler fra både private, fonde og kommuner og stat. Det er et komplekst felt at være i, for på den ene side skal vi holde fast i eget særkende og samtidig passe ind i kasser om, hvordan andre synes, vi skal være og agere. Men jeg synes, vi finder balancen, for vi ved godt, hvad vi leverer, og vi kender vores egne grænser," siger Jeanette Bauer og giver med et glimt i øjet et billede på samarbejdets dilemmaer og fordele:

"Jo bedre venner man er, jo sværere bliver det også at sige kritik højt. Omvendt er det også ens gode venner, der diskret fortæller dig, at du har spinat mellem tænderne. Jeg synes ikke, det er nemt, men det er ikke en spændetrøje for os." 

Forrige artikel To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’ To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’ Næste artikel Guide: Fire skridt til mere diversitet i din organisation Guide: Fire skridt til mere diversitet i din organisation
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.