Lær af de største bommerter på Bornholm

GODE RÅD: Hvad sker der, når dit telt opfattes som WC, eller en partybus med unge tømmer din bar. To organisationer lukker op for posen af dyrt købt erfaring fra Folkemødet. 

Fortalt til Claus Nordahl

Amnesty International og Landbrug & Fødevarer har lært at håndtere Folkemødet på den hårde måde. Altinget og Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt de to organisationer fortælle om de satsninger, der gik godt – og galt. Det blev til en snak om mangel på urin, dårlig kommunikation og pinlige koncerter.

Ole Hoff-Lund, pressechef hos Amnesty International, fortæller.

På Amnestys første Folkemøde i 2012 havde vi hyret den danske musiker Kira Skov til at spille en koncert. Fadølsanlægget var fyldt op, og vi var klar til at modtage publikum. Problemet var bare, at der ikke kom noget publikum. Til gengæld dukkede folk fra naboteltene op med ansigterne i stramme folder og panikken lysende ud af øjnene: ”Hvornår stopper det? Kan I skrue ned?”, lød det fra nær og fjern. Deres ministerdebatter om vigtige sundhedspolitiske emner og dagpengereformer druknede fuldstændig i den skønne støj fra vores scene.

En indkøbsvogn med håndgranater
Så nej, livemusik er ikke sagen, når politikere og organisationer krydser klinger eller indgår alliancer i de mange små telte. Det er et spil petanque med håndgranater og en indkøbsvogn med håndvåben heller ikke. I hvert fald ikke hvis du spørger politiet, som mødte os med berettiget skepsis, formaninger og eskorte, da vi lod en højtråbende diktator i uniform trække rundt med et mindre våbenlager på Cirkuspladsen, så vi kunne sætte fokus på våbenhandel med kontroversielle regimer. Men hold kæft, det var sjovt.

Når Politiet tigger efter merchandise
Året efter droppede vi livemusikken og fadølsanlægget. Til gengæld medbragte vi vores eget korps af ti kampklædte politibetjente – papfigurer i fuld størrelse med sloganet: ”Vil du have mit nummer?” Vi placerede de naturtro betjente i gadebilledet i Allinge og fastgjorde dem med plastikstrips. De var en del af vores kampagne for at få ID-numre på danske betjente, så de er lettere at identificere. Syv af de ti papbetjente blev stjålet på Bornholm. Men politiet kom forbi vores telt om søndagen og bad om at få en af de sidste figurer med hjem. Det fik de, og kampagnen virkede. ID-numrene er i dag en realitet.

Masseovervågning skaber rygskade
I 2014 fandt vi ved et tilfælde den hemmelige formel for, hvordan man får medieomtale, når hele det professionelle Danmark kæmper om eksponering på klippeøen. Vores fokus det år var ulovlig masseovervågning i lyset af Edward Snowdens afsløringer. Få dage før afrejsen til Bornholm afslørede vi, at det trådløse netværk, som Bornholms Regionskommune stillede til rådighed for de 60.000 deltagere, registrerede alle brugerne.

Med henvisning til terrorlovgivningen og logningsbestemmelserne stillede arrangørerne krav om, at gæsterne skulle afgive personoplysninger om blandt andet NemID og mobilnummer, før de fik adgang til det trådløse net. Det blev topnyhed i alle danske medier. Logning og overvågning kom på alles læber, og vores ”selfie med Snowden”-event fik virkelig vind i sejlene. Succesen var hjemme. Det samme var en rygskade til pressechefen, der slæbte et tre meter højt og 20 kilo tungt stativ med 10 påmonterede overvågningskameraer hele vejen fra Kæmpestranden til Cirkuspladsen og retur. Den fejl begår vi ikke igen. Events er sjove, og de tiltrækker opmærksomhed, men tænk jer godt om. Tag højde for vægt, vind og vejr, når I designer jeres drømmetingest.

Døde kroppe og dårlig planlægning
Med de erfaringer planlagde vi vores event i 2015 om druknede bådflygtninge på Middelhavet. Det skete under mottoet ”Skibet skal sejle i nat” for at få EU og Danmark til at bidrage med skibe til Italiens Mare Nostrum redningsoperation. I samarbejde med efterskoleelever på Bornholm stillede vi op en tidlig morgen i Allinge, hvor cirka 40 unge lagde sig på havnefronten i hvide ligposer. Og lige uden for havnen kæntrede en gummibåd med mennesker, som blev bragt ind til kajen. 

DR sendte live fra vores event og flere andre medier fortalte også om vores brutale, men tankevækkende event. Men spørger du vores kampagneleder, så var det lige lovligt omfattende og nervepirrende. Få dage før Folkemødet havde vi endnu ikke aftalerne på plads med efterskoleeleverne og deres forældre, og uden dem havde der ikke været en event. Så planlæg i god tid, det kan ikke understreges nok.

Lisbeth Olsgaard, brandingchef hos Landbrug & Fødevarer, fortæller.

Hos Landbrug & Fødevarer er vores strategi på Folkemødet at komme i dialog og debat med dem, vi i det daglige kæmper med og imod. Derfor havde vi for et par år siden fået lavet et lille skur på den fancy og smarte måde, så det faldt lækkert ind i teltets udtryk. Der skulle folk så gå ind og sige deres mening om landbruget til et Gopro-kamera. Lidt ligesom i X-faktor på DR.

Toiletkummen var væk
Men det design-hvide skur lignede åbenbart for meget et toilet. Så de fleste, der åbnede døren og gik derind, sagde aldrig noget til det lille kørende kamera. De forsøgte i stedet for at finde toiletkummen, mens de blev mere og mere forvirrede over situationen.

Så laver man den slags events, så gør jer selv den tjeneste at kommunikere budskaberne klart. Drop al det smarte og sørg i stedet for at folk ved, hvad tingene skal bruges til.

Luk for hanerne, når ungdommen vælter teltet
Hvert år åbner vi Folkemødet med en lounge, hvor vi serverer gourmethotdogs og gode øl. Det plejer at forløbe roligt med en masse gode snakke og meningsudvekslinger. Men et år gik det galt. Helt galt. En kæmpe gruppe unge mennesker havde åbenbart hørt godt om vores pølser, så de ankom i en gigantisk partybus i bedste distortionstil.

De tømte fadølsanlæggene og nedlagde pølser på stribe. De væltede simpelthen teltet med en voldsom appetit og tørst. Vi forsøgte med ID-kontrol og opfordrede til mådehold. Men lige lidt hjalp det. Til sidst måtte vi lukke for hanerne. Det var til gengæld effektivt, så vi fik genetableret den gode dialog. De unge mennesker på Folkemødet er fantastiske, men vi havde jo brugt oceaner af tid på at invitere interessenter, som pludseligt stod i noget der mindede om en blanding af et gedemarked og en uregerlig ungdomsfest.

Fra pis til pilsner
I 2015 havde organisationen en kæmpe event på Roskilde Festival, hvor vi samlede urin ind fra festivalens gæster til gødning af maltbygmarker. Malten skulle så ende op med brygning af en øl – altså et eksempel på cirkulær økonomi, også kaldet "Fra pis til pilsner". Det blev en kæmpe succes, og vi indsamlede 60.000 liter urin og blev omtalt i medier over hele verden. Så i 2016 tænkte vi, den sjove idé skulle med til Folkemødet.

Vi opstillede to kæmpe urinaler i samme koncept som på Roskilde Festival. Men nej, det var alligevel for meget for de tjekkede kommunikationsfolk og politikere. Der blev ikke presset mange dråber ud af gæsterne på Folkemødet. Så det siger absolut noget om, at lige meget hvor cool og berømt dit koncept er, så skal du være skarp på din målgruppe. Projektet var skræddersyet til rock’n roll og afslappet sommerstemning, Men deltagerne på Folkemødet havde ikke samme lyst til at smide bukserne, som de havde på Roskilde Festival. Derfor dropper vi urinalerne i år og lancerer i stedet for den færdigbryggede "Pisner" på Folkemødet. Så må vi se, om gæsterne har nemmere ved at drikke end at pisse.

Find det ægte og ukomplicerede frem
Vores erfaring er også, at man skal lade være med at gøre ting for akademiske. Folk elsker virkeligheden og det man kan se, smage og føle. Vi har jo dyrene og fødevarerne, og samtidig er vi udfordrede af kløften mellem by og land. Derfor har vi hvert eneste år et event eller en debat, hvor vi laver noget for at højne indsigten i vores produktioner. Vi har eksempelvis flået en hjort, vi har parteret en gris, og i år skal vi plukke måger og spise ny nordisk mågemad. Når Folkemødet er oppe på over 3.000 debatter, så skal du skille dig ud ved noget ægte og ukompliceret. Men det skal samtidig rumme alt det, folk så gerne vil forstå, men desværre er kommet så langt væk fra.

 

Forrige artikel Sådan leder du frivillige i forskellige aldre Sådan leder du frivillige i forskellige aldre Næste artikel Guide til Folkemødet: Sådan tweeter du som en garvet #fmdk’er Guide til Folkemødet: Sådan tweeter du som en garvet #fmdk’er
Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

FACILITERING: Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tips og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

FREMTID: Folkemødet har 10-årsjubilæum, og Civilsamfundets Videnscenter har spurgt en række organisationer og andre interessenter, hvor Folkemødet skal bevæge sig hen i fremtiden. Nogle vil revolutionere hele måden, Folkemødet foregår på, andre spiller ind med nye koncepter.