Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

NYTÆNKNING: Når skoler lukkes som følge af coronakrisen, rammer det udsatte og anbragte børn hårdest. Med telefoniske livliner, bogpakker og en faglig styrkelse af de mentorer, der løbende følger børnene, har Læringsprogrammet Lær for Livet sat alle sejl til for at bevare kontakten og styrke skolegangen for alle børn og unge i programmet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Anbragte og udsatte børn er ekstra udsatte i forbindelse med coronakrisen. Mange har i forvejen svært ved at følge med i en normal skolegang. Når skoler lukkes, bliver forhindringerne endnu større, og børnenes chance for at følge med tilsvarende ringere. 

"Vi måtte gøre noget ekstra for børnene"
Det landsdækkende læringsprogram Lær for Livet, der giver cirka 400 børn fordelt på 47 kommuner i Danmark et sæt støttehjul til at gennemføre deres skolegang, har på rekordtid været nødt til at tilpasse sig den nye virkelighed. 

"De her børn har brug for den stabilitet og de ressourcer, skolelivet repræsenterer i deres hverdag. Derfor blev det hurtigt klart for os, at vi måtte gøre noget ekstra for dem," siger direktør Illa Westrup Stephensen. 

Få tager imod nødpasning 
Selv uden coronavirus er chancerne for at tage folkeskolens afgangseksamen væsentlig reduceret for udsatte og anbragte børn. Erfaringerne under nedlukningen af Danmark har også vist, at meget få ender med at tage imod den nødpasning, regeringen har sat i søen til blandt andet de børn, der har det svært. Det er måske ikke så mærkeligt, når man kender målgruppen, forklarer direktør Illa Westrup Stephensen.

"Disse børn er i forvejen rigtig svære at nå med indsatser. De bliver nemt overset, og ofte er de ikke gode til at bede om hjælp. De har ofte ikke ressourcer til at række ud, hvis der er noget, de ikke forstår og dermed kan de tabe terræn læringsmæssigt. De er sværere at nå i indsatser i det hele taget."

Helt konkret har Lær for Livet sendt målrettede bogpakker, hvor der er læringsmateriale, konkurrencer og bøger tilpasset det enkelte barns niveau og behov, ligesom der er taget hensyn til eksempelvis ordblindhed hos det enkelte barn. Ambitionen er, at materialet skal motivere og aktivere dem, så de bliver holdt på sporet. Derudover bliver alle børn ringet op og tilbudt både faglige og sociale livliner, hvor de kan få sparring og høste motivation. 

Det digitale møde mellem lærer og elev
Derudover skruer Lær for Livet op for digitale platforme, så Lær for Livets mentorer kan møde børnene en-til-en og hjælpe dem, hvor de nu er gået i stå i undervisningen. Netop den digitale læring stiller nye udfordringer –  ikke kun til børnene. Mange mentorer er pensionerede skolelærere eller lignende, der ikke alle har lige fintunede virtuelle kompetencer. Endnu. 

Ud over at ruste mentorernes tekniske og virtuelle kompetencer, kræver virtuel undervisning også, at mentorerne har antennerne slået ekstra meget ud for at registrere, hvornår børnene mentalt stempler ud af undervisningen.

"Når undervisningen foregår på en skærm, kan det være rigtig svært at vurdere, hvornår koncentrationen svigter, og børnene mister motivationen. Det betyder, at du som underviser skal gøre endnu mere for at række hånden ud til børnene," siger Illa Westrup Stephensen.  

Camps under nye forhold
I den nære fremtid håber Lær for Livet også at skrabe fondsmidler sammen, så man kan opretholde de camps, der hvert år sender udsatte børn ind i nogle intensive skoleforløb. Der bliver ikke gået på kompromis med sundhedsmyndighedernes anbefalinger til, hvordan vi skal være sammen, understreger direktør Illa Westrup Stephensen. Men i takt med at Danmark åbnes, kan man måske forestille sig at afholde de planlagte camps. Muligvis på flere lokaliteter, så færre er samlet på samme sted. Og måske vil en del af undervisningen foregå på digitale platforme for igen at reducere antallet af mennesker, der mødes på samme tid. 

"Vi står i en situation, hvor vi virkelig bliver nødt til at tænke ud af boksen. Ikke bare nu og her. Vi ser ind i en uforudsigelig fremtid, der kan nå at ændre sig mange gange, inden alle børn igen går i skole. Det er vores opgave at tilpasse os, så vi bedst muligt støtter de udsatte børn og unge inden for de rammer, der løbende udmeldes fra myndighederne. Heldigvis er der er også mange ting, der er mulige." 

Forrige artikel Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg Næste artikel Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem” Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?