Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

NYTÆNKNING: Når skoler lukkes som følge af coronakrisen, rammer det udsatte og anbragte børn hårdest. Med telefoniske livliner, bogpakker og en faglig styrkelse af de mentorer, der løbende følger børnene, har Læringsprogrammet Lær for Livet sat alle sejl til for at bevare kontakten og styrke skolegangen for alle børn og unge i programmet.

Anbragte og udsatte børn er ekstra udsatte i forbindelse med coronakrisen. Mange har i forvejen svært ved at følge med i en normal skolegang. Når skoler lukkes, bliver forhindringerne endnu større, og børnenes chance for at følge med tilsvarende ringere. 

"Vi måtte gøre noget ekstra for børnene"
Det landsdækkende læringsprogram Lær for Livet, der giver cirka 400 børn fordelt på 47 kommuner i Danmark et sæt støttehjul til at gennemføre deres skolegang, har på rekordtid været nødt til at tilpasse sig den nye virkelighed. 

"De her børn har brug for den stabilitet og de ressourcer, skolelivet repræsenterer i deres hverdag. Derfor blev det hurtigt klart for os, at vi måtte gøre noget ekstra for dem," siger direktør Illa Westrup Stephensen. 

Få tager imod nødpasning 
Selv uden coronavirus er chancerne for at tage folkeskolens afgangseksamen væsentlig reduceret for udsatte og anbragte børn. Erfaringerne under nedlukningen af Danmark har også vist, at meget få ender med at tage imod den nødpasning, regeringen har sat i søen til blandt andet de børn, der har det svært. Det er måske ikke så mærkeligt, når man kender målgruppen, forklarer direktør Illa Westrup Stephensen.

"Disse børn er i forvejen rigtig svære at nå med indsatser. De bliver nemt overset, og ofte er de ikke gode til at bede om hjælp. De har ofte ikke ressourcer til at række ud, hvis der er noget, de ikke forstår og dermed kan de tabe terræn læringsmæssigt. De er sværere at nå i indsatser i det hele taget."

Helt konkret har Lær for Livet sendt målrettede bogpakker, hvor der er læringsmateriale, konkurrencer og bøger tilpasset det enkelte barns niveau og behov, ligesom der er taget hensyn til eksempelvis ordblindhed hos det enkelte barn. Ambitionen er, at materialet skal motivere og aktivere dem, så de bliver holdt på sporet. Derudover bliver alle børn ringet op og tilbudt både faglige og sociale livliner, hvor de kan få sparring og høste motivation. 

Det digitale møde mellem lærer og elev
Derudover skruer Lær for Livet op for digitale platforme, så Lær for Livets mentorer kan møde børnene en-til-en og hjælpe dem, hvor de nu er gået i stå i undervisningen. Netop den digitale læring stiller nye udfordringer –  ikke kun til børnene. Mange mentorer er pensionerede skolelærere eller lignende, der ikke alle har lige fintunede virtuelle kompetencer. Endnu. 

Ud over at ruste mentorernes tekniske og virtuelle kompetencer, kræver virtuel undervisning også, at mentorerne har antennerne slået ekstra meget ud for at registrere, hvornår børnene mentalt stempler ud af undervisningen.

"Når undervisningen foregår på en skærm, kan det være rigtig svært at vurdere, hvornår koncentrationen svigter, og børnene mister motivationen. Det betyder, at du som underviser skal gøre endnu mere for at række hånden ud til børnene," siger Illa Westrup Stephensen.  

Camps under nye forhold
I den nære fremtid håber Lær for Livet også at skrabe fondsmidler sammen, så man kan opretholde de camps, der hvert år sender udsatte børn ind i nogle intensive skoleforløb. Der bliver ikke gået på kompromis med sundhedsmyndighedernes anbefalinger til, hvordan vi skal være sammen, understreger direktør Illa Westrup Stephensen. Men i takt med at Danmark åbnes, kan man måske forestille sig at afholde de planlagte camps. Muligvis på flere lokaliteter, så færre er samlet på samme sted. Og måske vil en del af undervisningen foregå på digitale platforme for igen at reducere antallet af mennesker, der mødes på samme tid. 

"Vi står i en situation, hvor vi virkelig bliver nødt til at tænke ud af boksen. Ikke bare nu og her. Vi ser ind i en uforudsigelig fremtid, der kan nå at ændre sig mange gange, inden alle børn igen går i skole. Det er vores opgave at tilpasse os, så vi bedst muligt støtter de udsatte børn og unge inden for de rammer, der løbende udmeldes fra myndighederne. Heldigvis er der er også mange ting, der er mulige." 

Forrige artikel Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg Næste artikel Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem” Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.