Løsninger: Sådan støtter kommuner foreningslivet under coronakrisen

INSPIRATION: Epidemien presser mange foreninger – ikke mindst på økonomien. Her er KL og DGI’s eksempler på, hvordan kommuner er med til at holde hånden under foreningslivet gennem coronakrisen.

Aflyste gymnastikopvisninger, dalende kontingentindbetalinger og manglende indtægter fra festivaler og markeder. Coronakrisen rammer foreningslivet – også på økonomien. 

“Det, der fylder rigtig meget for særligt de store foreninger, men også for de mindre, er, at de er ramt på økonomien. Og alle ved, at hvis ikke man har økonomi til rådighed, så kan man have nok så mange idealer, men de kan ikke praktiseres,” siger direktør i DGI Nordjylland Birgitte Nielsen. 

Et lignende billede tegner sig hos idrætsforeningerne i Storkøbenhavn. Kasper Lund Kirkegaard er idrætspolitisk konsulent i DGI Storkøbenhavn. Han fortæller, hvordan en række af foreningerne i DGI her har måttet aflyse aktiviteter, som plejer at finansiere store dele af deres drift og aktiviteter resten af året. Det gælder for eksempel en del af gymnastikforeningerne, som her i foråret plejer at afholde store gymnastikopvisninger, hvor nogle af dem tager entré. Det gælder også for de foreninger, der plejer at have boder på festivaler, som nu er blevet aflyst. 

“De indtægter står de jo nu og har mistet fuldstændig. Og for nogle af de her foreninger er det altså liv og død, vi taler om,” siger Kasper Lund Kirkegaard. 

Mange kommuner har rakt en hjælpende hånd ud til det trængte foreningsliv, og hjælpen kommer i mange forskellige former. Nedenfor giver direktør i DGI Nordjylland, idrætspolitisk konsulent i DGI Storkøbenhavn samt formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg Leon Sebbelin eksempler på og gode idéer til, hvad kommuner kan gøre, hvis de ønsker at række en støttende hånd ud til foreningslivet under coronakrisen. 

Økonomiske hjælpemuligheder 
I slutningen af marts ændrede kulturminister Joy Mogensen (S) reglerne for udbetaling af folkeoplysningsmidler, så kommunerne fortsat kan udbetale de for foreningslivet så afgørende folkeoplysningsmidler på trods af nedlukninger og aflyste aktiviteter.

Folkeoplysningsmidlerne er med DGI’s ord “den økonomiske rygrad i idrætsforeningerne”. Tilskuddet udbetales normalt på baggrund af afholdte aktiviteter i foreningerne, og indtil aftalen landede, frygtede foreninger derfor at miste de kommunale tilskudsmidler på grund af aflysninger. Med den nye aftale opfordrede både kulturminister Joy Mogensen og formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg Leon Sebbelin kommunerne til at bruge muligheden for at udbetale det allerede budgetterede tilskud til alle foreninger under nedlukningen. 

“Jeg tror, rigtig mange kommuner vil benytte sig af den mulighed, de har for at sige: ‘Vi skal selvfølgelig have en eller anden form for regnskab’. Men bortset fra det, så vil man ikke kræve tilbagebetaling. Det føler jeg mig forholdsvis overbevist om. Det er i hvert fald det, jeg hører, når jeg snakker med kollegaer rundtom i landet,” siger Leon Sebbelin, der er formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og borgmester i Rebild Kommune. 

Det er forskelligt fra kommune til kommune, om folkeoplysningsmidlerne normalt udbetales på forhånd, efter hvert enkelt arrangement eller periodevis.

“Og der er det mit indtryk, at der også mange steder har været stor velvillighed til at fremskynde udbetalingerne,” siger Leon Sebbelin.

Halv husleje og fremskudte udbetalinger hjælper på likviditeten
Netop fremrykkede udbetalinger har flere steder hjulpet de foreninger, der under coronakrisen oplever likviditetsproblemer på grund af pludseligt dalende eller ikke-eksisterende indtægter. 

“Jeg oplever, at kommunerne i vores område er velvillige til at støtte likviditeten – enten med indbetalinger, der ikke skal foretages eller med udbetalinger, der foretages tidligere. Det kan eksempelvis være ved at halvere huslejen eller ved at sende medlemstilskud ud tidligere,” siger DGI Nordjyllands direktør, Birgitte Nielsen, og fremhæver desuden Vesthimmerlands Kommune, som på grund af krisen har valgt at frigive en pulje på en million ekstra kroner som hjælp til foreningslivet.  

Når Kasper Lund Kirkegaard fra DGI Storkøbenhavn skal pege på, hvad der særligt kan hjælpe foreningslivet i denne coronatid, nævner han netop muligheden for at fremrykke de kommunale tilskud. Derudover vil det ifølge ham hjælpe foreningerne gevaldigt, hvis kommuner slækker på kravene til regnskabsaflæggelse: For at få kommunale tilskud udbetalt og for at opretholde sin status som godkendt, folkeoplysende forening skal foreningsregnskabet både være revisorgodkendt og godkendt på en generalforsamling. Men mange foreninger kan i disse tider ikke afholde deres årlige generalforsamling, fordi der er forbud mod forsamlinger på mere end ti personer.

“Så kommunerne bør afvente, at regnskabet bliver godkendt på en fremtidig generalforsamling og kun forlange at få et revisorgodkendt regnskab,” siger Kasper Lund Kirkegaard. 

Han foreslår desuden, at især de store kommuner laver en overbliksanalyse af coronakrisens konsekvenser for det lokale foreningsliv.

“Det er en god idé at få skabt et overblik over, hvor alvorligt det her egentlig er i kommunerne. Man kan sagtens komme til at male fanden på væggen, hvis man kun taler med de foreninger, som har det sværest. Men måske drejer det sig blot om nogle få procent, som virkelig har det hårdt, og som kæmper for overlevelse – det er jo som regel også dem, der er mest desperate og råber højest. Derfor vil det i en række af de store kommuner være på sin plads at etablere et bedre datagrundlag, som giver et bedre billede, end de personlige henvendelser og katastrofehistorierne repræsenterer. Det er forudsætningen for at træffe gode og effektive politiske beslutninger,” siger Kasper Lund Kirkegaard.

På baggrund af sådan en overbliksanalyse foreslår Kasper Lund Kirkegaard desuden, at kommunalpolitikerne vurderer, om der er behov for at oprette en særlig coronapulje, som kan komme nødstedte foreninger til undsætning.

“Det kan i mange tilfælde være relativt beskedne beløb, som foreningerne har brug for, for at holde sig oven vande, men selv mindre beløb i en kommunal kontekst kan i nogle frivillige foreninger være helt afgørende for deres muligheder for at komme igennem krisen,” siger Kasper Lund Kirkegaard.

Nytænkning og anderledes faciliteter udendørs
Under den gradvise genåbning kan kommunerne også være med til at holde en støttende hånd under foreningslivet ved at tænke ud af boksen og sætte nye udendørs faciliteter i spil, foreslår Kasper Lund Kirkegaard. 

“Der er mange foreninger, som normalt holder deres aktiviteter i kommunale indendørsfaciliteter, og de bliver ikke lukket op foreløbig, ser det ud til. Men foreningerne er ret gode, når det kommer til at lave supplerende eller nye træningsformer og -aktiviteter, som godt kan finde sted udendørs under de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen,” siger Kasper Lund Kirkegaard:

“Det, som disse foreninger mangler, er klare kommunale retningslinjer i forhold til, hvor de må have organiserede aktiviteter, nu hvor de ikke kan være i deres normale indendørs faciliteter.”

Kasper Lund Kirkegaards bøn til kommunerne er derfor at give en udmelding til foreningslivet om, at de gerne må genoptage dele af deres aktiviteter, så længe de overholder sundhedsmyndighedernes bestemmelser om afstand, deltagerantal osv.

“Det er en idé til kommunerne om ikke kun at se på deres klassiske matrikler og deres fysiske idrætsanlæg, men at se på hele kommunen som et stort motionsrum, hvor der både kan være foreningsaktiviteter i parker, grønne naturområder, gårdmiljøer og på strandbredder eller havnefronter for den sags skyld,“ siger Kasper Lund Kirkegaard.

Tæt dialog og kontakt er altafgørende
For Birgitte Nielsen, direktør for DGI Nordjylland, er den tætte relation og gode kommunikation altafgørende, når hun skal pege på, hvordan kommuner bedst hjælper med at støtte foreningslivet gennem coronakrisen. 

“Det kræver, at der er medarbejdere i forvaltningen, som har rigtig stor indsigt i foreningernes faktiske ståsted og situation – og den situation kan jo være meget forskellig, afhængig af hvilken slags forening, det er,” siger hun.

I DGI Nordjylland har de opbygget et meget tæt samarbejde med det kommunale led, og i 7 ud af 11 kommuner har DGI delte medarbejdere med kommunen. 

“Vi oplever, at det giver så meget mening, at vi i idrætsorganisationerne kommunikerer rigtig tæt med de kommunale ansvarlige i forhold til hele foreningslivet: at vi siger præcis de samme ting, så der ikke er divergerende anbefalinger i spil,” siger Birgitte Nielsen.

Leon Sebbelin fra KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg understreger, at foreningslivet og omstændighederne er forskellige fra kommune til kommune, og at recepten derfor også naturligt vil være det. Hans gode råd lyder derfor:

“Få taget dialogen, og så kig på det pragmatisk, og sig: ‘Jamen, alle er i og for sig enige om diagnosen og også enige om, at vi skal lykkes’. Og det er et godt udgangspunkt for, at man i fællesskab finder nogle gode lokale løsninger, som passer lige præcis der, hvor man selv bor.” 

KL er desuden gået i gang med at arbejde på at samle et idékatalog, hvor kommunerne kan finde inspiration til at holde hånden under idræts- og foreningslivet. 

“Så hvis man har gode eksempler som kommuner, så lad os få dem meldt ind til KL-huset, og så vil vi samle dem sammen og distribuere dem ud, når vi kommer ind i bare lidt mere smult vande,” siger Leon Sebbelin.

Forrige artikel Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe Næste artikel Videnscenteret Live Videnscenteret Live
Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

NYTÆNKNING: Når skoler lukkes som følge af coronakrisen, rammer det udsatte og anbragte børn hårdest. Med telefoniske livliner, bogpakker og en faglig styrkelse af de mentorer, der løbende følger børnene, har Læringsprogrammet Lær for Livet sat alle sejl til for at bevare kontakten og styrke skolegangen for alle børn og unge i programmet.

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark.