Løsninger: Sådan støtter kommuner foreningslivet under coronakrisen

INSPIRATION: Epidemien presser mange foreninger – ikke mindst på økonomien. Her er KL og DGI’s eksempler på, hvordan kommuner er med til at holde hånden under foreningslivet gennem coronakrisen.

Aflyste gymnastikopvisninger, dalende kontingentindbetalinger og manglende indtægter fra festivaler og markeder. Coronakrisen rammer foreningslivet – også på økonomien. 

“Det, der fylder rigtig meget for særligt de store foreninger, men også for de mindre, er, at de er ramt på økonomien. Og alle ved, at hvis ikke man har økonomi til rådighed, så kan man have nok så mange idealer, men de kan ikke praktiseres,” siger direktør i DGI Nordjylland Birgitte Nielsen. 

Et lignende billede tegner sig hos idrætsforeningerne i Storkøbenhavn. Kasper Lund Kirkegaard er idrætspolitisk konsulent i DGI Storkøbenhavn. Han fortæller, hvordan en række af foreningerne i DGI her har måttet aflyse aktiviteter, som plejer at finansiere store dele af deres drift og aktiviteter resten af året. Det gælder for eksempel en del af gymnastikforeningerne, som her i foråret plejer at afholde store gymnastikopvisninger, hvor nogle af dem tager entré. Det gælder også for de foreninger, der plejer at have boder på festivaler, som nu er blevet aflyst. 

“De indtægter står de jo nu og har mistet fuldstændig. Og for nogle af de her foreninger er det altså liv og død, vi taler om,” siger Kasper Lund Kirkegaard. 

Mange kommuner har rakt en hjælpende hånd ud til det trængte foreningsliv, og hjælpen kommer i mange forskellige former. Nedenfor giver direktør i DGI Nordjylland, idrætspolitisk konsulent i DGI Storkøbenhavn samt formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg Leon Sebbelin eksempler på og gode idéer til, hvad kommuner kan gøre, hvis de ønsker at række en støttende hånd ud til foreningslivet under coronakrisen. 

Økonomiske hjælpemuligheder 
I slutningen af marts ændrede kulturminister Joy Mogensen (S) reglerne for udbetaling af folkeoplysningsmidler, så kommunerne fortsat kan udbetale de for foreningslivet så afgørende folkeoplysningsmidler på trods af nedlukninger og aflyste aktiviteter.

Folkeoplysningsmidlerne er med DGI’s ord “den økonomiske rygrad i idrætsforeningerne”. Tilskuddet udbetales normalt på baggrund af afholdte aktiviteter i foreningerne, og indtil aftalen landede, frygtede foreninger derfor at miste de kommunale tilskudsmidler på grund af aflysninger. Med den nye aftale opfordrede både kulturminister Joy Mogensen og formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg Leon Sebbelin kommunerne til at bruge muligheden for at udbetale det allerede budgetterede tilskud til alle foreninger under nedlukningen. 

“Jeg tror, rigtig mange kommuner vil benytte sig af den mulighed, de har for at sige: ‘Vi skal selvfølgelig have en eller anden form for regnskab’. Men bortset fra det, så vil man ikke kræve tilbagebetaling. Det føler jeg mig forholdsvis overbevist om. Det er i hvert fald det, jeg hører, når jeg snakker med kollegaer rundtom i landet,” siger Leon Sebbelin, der er formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og borgmester i Rebild Kommune. 

Det er forskelligt fra kommune til kommune, om folkeoplysningsmidlerne normalt udbetales på forhånd, efter hvert enkelt arrangement eller periodevis.

“Og der er det mit indtryk, at der også mange steder har været stor velvillighed til at fremskynde udbetalingerne,” siger Leon Sebbelin.

Halv husleje og fremskudte udbetalinger hjælper på likviditeten
Netop fremrykkede udbetalinger har flere steder hjulpet de foreninger, der under coronakrisen oplever likviditetsproblemer på grund af pludseligt dalende eller ikke-eksisterende indtægter. 

“Jeg oplever, at kommunerne i vores område er velvillige til at støtte likviditeten – enten med indbetalinger, der ikke skal foretages eller med udbetalinger, der foretages tidligere. Det kan eksempelvis være ved at halvere huslejen eller ved at sende medlemstilskud ud tidligere,” siger DGI Nordjyllands direktør, Birgitte Nielsen, og fremhæver desuden Vesthimmerlands Kommune, som på grund af krisen har valgt at frigive en pulje på en million ekstra kroner som hjælp til foreningslivet.  

Når Kasper Lund Kirkegaard fra DGI Storkøbenhavn skal pege på, hvad der særligt kan hjælpe foreningslivet i denne coronatid, nævner han netop muligheden for at fremrykke de kommunale tilskud. Derudover vil det ifølge ham hjælpe foreningerne gevaldigt, hvis kommuner slækker på kravene til regnskabsaflæggelse: For at få kommunale tilskud udbetalt og for at opretholde sin status som godkendt, folkeoplysende forening skal foreningsregnskabet både være revisorgodkendt og godkendt på en generalforsamling. Men mange foreninger kan i disse tider ikke afholde deres årlige generalforsamling, fordi der er forbud mod forsamlinger på mere end ti personer.

“Så kommunerne bør afvente, at regnskabet bliver godkendt på en fremtidig generalforsamling og kun forlange at få et revisorgodkendt regnskab,” siger Kasper Lund Kirkegaard. 

Han foreslår desuden, at især de store kommuner laver en overbliksanalyse af coronakrisens konsekvenser for det lokale foreningsliv.

“Det er en god idé at få skabt et overblik over, hvor alvorligt det her egentlig er i kommunerne. Man kan sagtens komme til at male fanden på væggen, hvis man kun taler med de foreninger, som har det sværest. Men måske drejer det sig blot om nogle få procent, som virkelig har det hårdt, og som kæmper for overlevelse – det er jo som regel også dem, der er mest desperate og råber højest. Derfor vil det i en række af de store kommuner være på sin plads at etablere et bedre datagrundlag, som giver et bedre billede, end de personlige henvendelser og katastrofehistorierne repræsenterer. Det er forudsætningen for at træffe gode og effektive politiske beslutninger,” siger Kasper Lund Kirkegaard.

På baggrund af sådan en overbliksanalyse foreslår Kasper Lund Kirkegaard desuden, at kommunalpolitikerne vurderer, om der er behov for at oprette en særlig coronapulje, som kan komme nødstedte foreninger til undsætning.

“Det kan i mange tilfælde være relativt beskedne beløb, som foreningerne har brug for, for at holde sig oven vande, men selv mindre beløb i en kommunal kontekst kan i nogle frivillige foreninger være helt afgørende for deres muligheder for at komme igennem krisen,” siger Kasper Lund Kirkegaard.

Nytænkning og anderledes faciliteter udendørs
Under den gradvise genåbning kan kommunerne også være med til at holde en støttende hånd under foreningslivet ved at tænke ud af boksen og sætte nye udendørs faciliteter i spil, foreslår Kasper Lund Kirkegaard. 

“Der er mange foreninger, som normalt holder deres aktiviteter i kommunale indendørsfaciliteter, og de bliver ikke lukket op foreløbig, ser det ud til. Men foreningerne er ret gode, når det kommer til at lave supplerende eller nye træningsformer og -aktiviteter, som godt kan finde sted udendørs under de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen,” siger Kasper Lund Kirkegaard:

“Det, som disse foreninger mangler, er klare kommunale retningslinjer i forhold til, hvor de må have organiserede aktiviteter, nu hvor de ikke kan være i deres normale indendørs faciliteter.”

Kasper Lund Kirkegaards bøn til kommunerne er derfor at give en udmelding til foreningslivet om, at de gerne må genoptage dele af deres aktiviteter, så længe de overholder sundhedsmyndighedernes bestemmelser om afstand, deltagerantal osv.

“Det er en idé til kommunerne om ikke kun at se på deres klassiske matrikler og deres fysiske idrætsanlæg, men at se på hele kommunen som et stort motionsrum, hvor der både kan være foreningsaktiviteter i parker, grønne naturområder, gårdmiljøer og på strandbredder eller havnefronter for den sags skyld,“ siger Kasper Lund Kirkegaard.

Tæt dialog og kontakt er altafgørende
For Birgitte Nielsen, direktør for DGI Nordjylland, er den tætte relation og gode kommunikation altafgørende, når hun skal pege på, hvordan kommuner bedst hjælper med at støtte foreningslivet gennem coronakrisen. 

“Det kræver, at der er medarbejdere i forvaltningen, som har rigtig stor indsigt i foreningernes faktiske ståsted og situation – og den situation kan jo være meget forskellig, afhængig af hvilken slags forening, det er,” siger hun.

I DGI Nordjylland har de opbygget et meget tæt samarbejde med det kommunale led, og i 7 ud af 11 kommuner har DGI delte medarbejdere med kommunen. 

“Vi oplever, at det giver så meget mening, at vi i idrætsorganisationerne kommunikerer rigtig tæt med de kommunale ansvarlige i forhold til hele foreningslivet: at vi siger præcis de samme ting, så der ikke er divergerende anbefalinger i spil,” siger Birgitte Nielsen.

Leon Sebbelin fra KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg understreger, at foreningslivet og omstændighederne er forskellige fra kommune til kommune, og at recepten derfor også naturligt vil være det. Hans gode råd lyder derfor:

“Få taget dialogen, og så kig på det pragmatisk, og sig: ‘Jamen, alle er i og for sig enige om diagnosen og også enige om, at vi skal lykkes’. Og det er et godt udgangspunkt for, at man i fællesskab finder nogle gode lokale løsninger, som passer lige præcis der, hvor man selv bor.” 

KL er desuden gået i gang med at arbejde på at samle et idékatalog, hvor kommunerne kan finde inspiration til at holde hånden under idræts- og foreningslivet. 

“Så hvis man har gode eksempler som kommuner, så lad os få dem meldt ind til KL-huset, og så vil vi samle dem sammen og distribuere dem ud, når vi kommer ind i bare lidt mere smult vande,” siger Leon Sebbelin.

Forrige artikel Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe Næste artikel Videnscenteret Live Videnscenteret Live
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.