Lokalmusikere lobbyer kommunen for 10 millioner og 3 bunkere

LOKALLOBBYISME: Musikere på Frederiksberg har i flere år forladt kommunen for at finde passende øvelokaler andre steder. Musikforeningen Start! Frederiksberg gjorde politikerne opmærksomme på problemet og præsenterede samtidig en løsning. Det resulterede i godt 10 millioner støttekroner og et blomstrende musikmiljø. Lær lokallobbyisme af de bedste.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Peter Møller er amatørguitarist og er ifølge ham selv virkelig dårlig til at spille guitar. Til gengæld er hans passion for musikken og kulturen i top. Derfor har han sammen med resten af musikforeningen Start! Frederiksberg forvandlet en kommune uden øvelokaler til en kommune med 14 øvelokaler fordelt på tre nyrenoverede bunkere og et moderniseret hus. Alt sammen bygget for kommunale penge og fondsmidler, der overstiger 10 millioner kroner. Her er historien om, hvordan en lille amatørforening satte politisk dagsorden uden at råbe op.

I 2011 beslutter en lille musikforening på Frederiksberg sig for et mål. De vil have øvelokaler i kommunen, så de ikke længere skal tage til nabokommunerne for at øve. Det blev begyndelsen på en seks år lang rejse med masser af succes.

“Hej, vi har en rigtig god ide”
Det første de gjorde var at ringe til musikkonsulenten i kommunen og sige:

“Hej, vi har en rigtig god ide til at få flere øvelokaler i kommunen. Der er et stort musikmiljø, men lige nu rejser musikerne ud af kommunen for at øve, og det kunne være dejligt, hvis de kunne blive på Frederiksberg,” fortæller Peter Møller, der er formand for foreningen Start! Frederiksberg.

Han havde sammen med resten af foreningen afholdt en del musikfestivaler i kommunen, hvor mange af de ansøgende bands kom fra samme postnummer – nemlig Frederiksberg. Peter Møller og resten af holdet satte sig derfor ned og lagde en plan. De vidste, at der var et behov, og at kommunen selvfølgelig var interesseret i at fastholde sine borgere. Derfor brugte de måneder på at finpudse et 150 sider langt oplæg til kommunen. Et oplæg, der i detaljer beskrev alt om teknikken bag et øvelokale, og hvordan de som forening ville organisere sig og drive et øvelokale, hvis kommunen ville støtte initiativet. Musikkonsulenten var positiv, og der blev derfor sat et møde op i forvaltningen.

Kommunen handler hurtigt
“Til mødet lagde vi stor vægt på at fortælle, hvad øvelokaler ville betyde for kommunen og borgerne. Vi fortalte, at det ville give en lang række udadvendte aktiviteter. Når folk øver og dygtiggør sig, kommer der koncerter, festivaler og liv i kommunen," siger Peter Møller.

Inde til mødet vender folkene i Kultur- og Fritidsforvaltningen hver en side i det 150 sider lange oplæg. Peter og teamet har sendt materialet på forhånd, så der er masser af spørgsmål. En af deltagerne på mødet er Simon Aggesen, som er repræsentant fra kommunalbestyrelsen. Han er begejstret for projektet, og han er samtidig formand for musikudvalget.

“Da mødet er færdig, har kommunen allerede et forslag til en konkret placering. Det kommer helt bag på os, og kort tid efter spørger formanden for musikudvalget, om vi ikke skal tage ud og se på det," fortæller Peter Møller.

Huset de kigger på ser fantastisk ud, og Simon Aggesen melder derfor til forvaltningen, at der skal arbejdes videre med planerne. Det afføder en lang række møder, hvor Peter Møller og foreningen konkretiserer deres projektoplæg.

“Kort tid efter får vi meldingen, at vi har gjort vores arbejde. Nu tager kommunen over og finder ud af, hvad der skal gøres," fortæller Peter Møller.

10 millioner til øvelokaler
Få måneder efter står Peter Møller og foreningen i de tomme lokaler på Frederiksberg. De har med deres 150 siders oplæg overbevist kommunen om, at der skal øvelokaler til kommunen. De har aftalt med kommunen, at foreningen skal drive stedet, og kommunen sørger til gengæld for ombygningen. Et projekt til godt 10 millioner kroner.

“Vi har slet ikke bokset med nogen eller mødt modstand. Det har været op til os at beskrive både behovet og udformningen, så dem, der skulle tage beslutningen, kunne se, at det her giver rigtig god mening. De så, at det ikke bare var en flyvsk ide. Det var et konkret værktøj til at fastholde borgerne i kommunen, og vi havde lavet en konkret plan for dem,” fortæller formanden.

To år senere i marts 2015 står 10 spritnye øvelokaler klar på Frederiksberg. Bygget efter Start! Frederiksbergs tegninger og ideer. Men det stopper ikke her. Allerede i december samme år er alle lokalerne fuldt booket, og der er mere end 150 bands på ventelisten.

“Vi bruger bunkerne”
Start! Frederiksberg går derfor til kommunen igen og foreslår at finde flere nye lokaler.

“I Frederiksbergs udviklingsplan, Frederiksbergstrategien, ligger kultur højt på den politiske dagsorden. Vores projekt harmonerer derfor meget godt med den overordnede vision, som kommunen har,” fortæller Peter Møller og fortsætter:

“Vi kan se, at der er mange bunkere i byen, som kommunen er ved at grave op. Vi foreslår derfor, at kommunen dropper at grave dem op og at vi i stedet omdanner bunkerne til øvelokaler."

Foreningen forfatter derfor et forslag til forvaltning og politikere og foreslår, at man fint kan fortsætte den nuværende omlægning af området ved disse bunkere, men at de gerne vil overtage bunkerne og dermed lave øvelokaler til de mange bands på ventelisten.

Kommunen melder hurtigt tilbage og medgiver, at det er en god ide. De vil igen have Start! Frederiksberg til at beskrive alle detaljer i planen, og i marts 2016 lander det første forslag på kommunens bord.

“Vi sørgede for, at den forskønnelsesplan, som kommunen var i gang med omkring bunkerne, kunne fortsætte. Vi slog derfor på, at bunkerne og øvelokalerne ville få bylivet ind på pladsen, hvor bunkerne er. Det skulle bidrage til det rekreative område og ville betyde musikaktiviteter og liv,” forklarer Peter Møller.

I marts 2017 stod fire nye øvelokaler derfor klar i tre forskellige bunkere på Frederiksberg. Kommunen skød en lille million kroner i ombygningen, og Frederiksberg Fonden støttede med 540.000 kroner.

Men med 250 frivillige og 1.000 musikere på ventelisten, stopper Start! Frederiksberg heller ikke her. De er allerede i dialog med kommunen om endnu flere lokaler omkring Frederiksbjerg Hospital. Beslutningerne ligger dog lidt ude i fremtiden, fortæller Peter Møller, der i øjeblikket har travlt med at arrangere den næste række af koncerter for kommunens borgere.

Forrige artikel Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding Næste artikel Partnerskaber med virksomheder førte Unicef til vækstrekord Partnerskaber med virksomheder førte Unicef til vækstrekord
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.