Lynguide: Må du arbejde frivilligt?

TOMMELFINGERREGLER: Her får du et lynhurtigt overblik over de generelle regler for frivilligt arbejde, hvis du modtager kontanthjælp, dagpenge, efterløn eller andre sociale ydelser.

Reglerne for, hvor meget dagpengemodtagere og efterlønnere må arbejde frivilligt, er netop nu til diskussion. Nedenfor får du et lynhurtigt overblik over de eksisterende regler for frivilligt arbejde.

Der er tale om tommelfingerregler, for der eksisterer en række gråzoner, og blandt andre efterlønsmodtagere er tidligere kommet i klemme og er blevet trukket i ydelser, selvom de følte sig på sikker grund. Derfor er det altid en god idé at dobbelttjekke med din sagsbehandler, inden du kaster dig ud i at arbejde frivilligt eller udføre andre frivillige aktiviteter.

Tommelfingerreglerne er baseret på Center for Frivilligt Socialt Arbejdes grundige guide, som du kan finde her: http://frivillighed.dk/guides/regler-for-frivillige-paa-offentlige-ydelser.

Som udgangspunkt er du frit stillet til at udføre et hvilket som helst stykke frivilligt arbejde. Du skal dog være opmærksom på, at frivilligt arbejde kan påvirke, hvorvidt du er berettiget til at modtage en række ydelser fra det offentlige.

Hvis du modtager kontanthjælp
Du må gerne arbejde frivilligt, men du skal være opmærksom på, at din rådighedspligt ikke må påvirkes af dit frivillige arbejde.

Hvis du modtager sygedagpenge
Du må gerne arbejde frivilligt, men det frivillige arbejde må ikke forsinke din helbredelse eller spænde ben for dit samarbejde med kommunen.

Hvis du modtager førtidspension
Du må gerne arbejde frivilligt, men dit frivillige arbejde kan indgå i vurderingen af, om du har forbedret din erhvervsevne.

Hvis du er ansat i fleksjob
Du må som udgangspunkt gerne arbejde frivilligt, men det er vigtigt, at kommunen er indforstået med din frivillige indsats. Du bør derfor altid kontakte din sagsbehandler og få et skriftligt tilsagn, før du arbejder frivilligt.

Hvis du er i et ressourceforløb
Du må gerne arbejde frivilligt, men det frivillige arbejde kan indgå i vurderingen af din erhvervsevne.

Hvis du modtager folkepension
Du må gerne arbejde frivilligt.

Hvis du er på dagpenge eller efterløn
Du har pligt til skriftligt at orientere din A-kasse om, at du arbejder frivilligt. Center for Frivilligt Socialt Arbejde anbefaler desuden, at du får en skriftlig kvittering fra A-kassen på, at de er indforstået med typen og omfanget af det frivillige arbejde, inden du går i gang.

Der gælder nemlig særlige regler for, hvilke typer frivilligt arbejde, du må udføre, og hvis du overtræder A-kassens regler, kan din frivillige indsats blive modregnet i dine dagpenge eller i din efterløn.

Du må som udgangspunkt udføre frivilligt arbejde for almennyttige organisationer, foreninger eller lignende. Hvis du arbejder frivilligt i private virksomheder eller i offentlige institutioner, bliver du trukket i dine dagpenge eller din efterløn.

Det er afgørende, hvordan din frivillige indsats kategoriseres
Hvorvidt og hvor meget din A-kasse giver dig tilladelse til at arbejde frivilligt, uden at trække i din ydelse, afhænger blandt andet af, om arbejdet kategoriseres som en frivillig aktivitet eller som frivilligt ulønnet arbejde. A-kassen har myndighed til at afgøre, hvordan din frivillige indsats kategoriseres, men her er de overordnede retningslinjer:

  • Frivillige aktiviteter er kendetegnet ved at være arbejde, der ikke udbydes som almindeligt lønarbejde. Hvis den frivillige indsats kategoriseres som en frivillig aktivitet, er der ingen begrænsning på, hvor mange timer du må bruge på aktiviteten.
  • Frivilligt ulønnet arbejde er arbejde, som i princippet kunne udbydes som almindeligt lønarbejde. Indtil 20. marts 2017 var reglerne, at man måtte udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 15 timer om ugen i gennemsnit i en udbetalingsperiode. Fra 20. marts 2017 ændredes reglerne, og man må herefter kun udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til fire timer om ugen. Arbejdet må ikke have karakter af primær drift eller vedligeholdelse.

Hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde kan du læse meget mere om reglerne for frivillige på dagpenge og efterløn og finde eksempler på frivilligt arbejde, som du må og ikke må udføre: http://frivillighed.dk/guides/regler-for-frivillige-paa-dagpenge-og-efterloen

Forrige artikel Sådan bliver du en god ngo-lobbyist Sådan bliver du en god ngo-lobbyist Næste artikel Lynguide: Kom godt i gang med collective impact Lynguide: Kom godt i gang med collective impact
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.