Lynguide: Gode råd til at udvikle kommunens frivilligpolitik

PROCES: At udvikle en kommunes frivilligpolitik er et stort og vigtigt arbejde, som kræver samarbejde mellem mange parter. Her er en lynguide til, hvordan I kan facilitere processen og hvem, I bør inddrage.

Når I som kommune skal udvikle en stærk frivilligpolitik, skal mange parter involveres. Det er derfor vigtigt, at I fra starten får skabt en god proces, og at det er de relevante parter, I inddrager.

Center for Frivilligt Socialt arbejde har lavet en udførlig guide til, hvordan kommuner bedst strikker processen omkring udviklingen af en frivilligpolitik sammen. Nedenfor giver vi dig en lyngennemgang.

Trin-for-trin guide til udvikling af frivilligpolitik:

  1. Få overblik over, hvad den overordnede idé er, hvem nøglepersonerne er og invitér dem til et møde, hvor de overordnede linjer for frivilligpolitikken drøftes.
  2. Etabler en styregruppe med repræsentanter fra både kommune og den frivillige verden og udpeg en projektleder, som skal sikre fremdrift, og at alle relevante parter bliver inddraget.
  3. Afhold det første stormøde, hvor frivillige og foreninger diskuterer de overordnede mål med politikken.
  4. Afhold undergruppemøder med foreninger, hvor fokus er på forskellige faggrupper - f.eks. ældre, sundhed eller andet.
  5. Ledere og medarbejdere i kommunen kan dernæst komme med deres input til politikken.
  6. Afhold et nyt stormøde. Fremlæg hér resultaterne fra undergruppemøderne, præsentér de overordnede linjer for den endelige politik, og lad deltagerne give konkret feedback.
  7. Sammenskriv et endeligt forslag til en frivilligpolitik.
  8. Send politikken til høring hos alle relevante parter.
  9. Justér politikken på baggrund af høringssvar.
  10. Send politikken til vedtagelse i det relevante udvalg og derefter i byrådet

Kilde: Center for Frivilligt Socialt arbejde


Hvem skal inddrages i processen?

Frivillige
Ved at inddrage frivillige så tidligt som muligt i processen, sikrer I, at relevante foreninger bliver hørt, og at der lægges det relevante fokus i frivilligpolitikken. Hvis der er et frivilligråd i kommunen, vil det også være relevant at inddrage.

Kommunale ledere og medarbejdere
Kommunale medarbejdere på tværs af forvaltninger er vigtige at inddrage, da de kender kommunens arbejdsgange, og dermed ved, hvad der konkret er muligt. Desuden er det de kommunale medarbejdere, der i praksis skal samarbejde med de frivillige om at implementere processen.


Byrådspolitikere
Frivilligpolitikken skal i sidste ende vedtages af kommunalbestyrelsen, og bør derfor også inddrages tidligt i processen.


Almindelige borgere
Det kan i nogle tilfælde være en god idé at inddrage almindelige borgere i processen. Det kan eksempelvis være ildsjæle eller personer, der er centralt placeret i lokalmiljøet.

 

Hvis du vil vide mere, kan du læse hele Center For Frivilligt Socialt Arbejdes udførlige guide til udarbejdelsen af en kommunes frivillig politik her: http://frivillighed.dk/guides/5-gode-raad-naar-i-udvikler-kommunens-frivilligpolitik

 

Næste artikel Sådan leder du frivillige med succes Sådan leder du frivillige med succes
Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.