Lynguide: Gode råd til at udvikle kommunens frivilligpolitik

PROCES: At udvikle en kommunes frivilligpolitik er et stort og vigtigt arbejde, som kræver samarbejde mellem mange parter. Her er en lynguide til, hvordan I kan facilitere processen og hvem, I bør inddrage.

Når I som kommune skal udvikle en stærk frivilligpolitik, skal mange parter involveres. Det er derfor vigtigt, at I fra starten får skabt en god proces, og at det er de relevante parter, I inddrager.

Center for Frivilligt Socialt arbejde har lavet en udførlig guide til, hvordan kommuner bedst strikker processen omkring udviklingen af en frivilligpolitik sammen. Nedenfor giver vi dig en lyngennemgang.

Trin-for-trin guide til udvikling af frivilligpolitik:

  1. Få overblik over, hvad den overordnede idé er, hvem nøglepersonerne er og invitér dem til et møde, hvor de overordnede linjer for frivilligpolitikken drøftes.
  2. Etabler en styregruppe med repræsentanter fra både kommune og den frivillige verden og udpeg en projektleder, som skal sikre fremdrift, og at alle relevante parter bliver inddraget.
  3. Afhold det første stormøde, hvor frivillige og foreninger diskuterer de overordnede mål med politikken.
  4. Afhold undergruppemøder med foreninger, hvor fokus er på forskellige faggrupper - f.eks. ældre, sundhed eller andet.
  5. Ledere og medarbejdere i kommunen kan dernæst komme med deres input til politikken.
  6. Afhold et nyt stormøde. Fremlæg hér resultaterne fra undergruppemøderne, præsentér de overordnede linjer for den endelige politik, og lad deltagerne give konkret feedback.
  7. Sammenskriv et endeligt forslag til en frivilligpolitik.
  8. Send politikken til høring hos alle relevante parter.
  9. Justér politikken på baggrund af høringssvar.
  10. Send politikken til vedtagelse i det relevante udvalg og derefter i byrådet

Kilde: Center for Frivilligt Socialt arbejde


Hvem skal inddrages i processen?

Frivillige
Ved at inddrage frivillige så tidligt som muligt i processen, sikrer I, at relevante foreninger bliver hørt, og at der lægges det relevante fokus i frivilligpolitikken. Hvis der er et frivilligråd i kommunen, vil det også være relevant at inddrage.

Kommunale ledere og medarbejdere
Kommunale medarbejdere på tværs af forvaltninger er vigtige at inddrage, da de kender kommunens arbejdsgange, og dermed ved, hvad der konkret er muligt. Desuden er det de kommunale medarbejdere, der i praksis skal samarbejde med de frivillige om at implementere processen.


Byrådspolitikere
Frivilligpolitikken skal i sidste ende vedtages af kommunalbestyrelsen, og bør derfor også inddrages tidligt i processen.


Almindelige borgere
Det kan i nogle tilfælde være en god idé at inddrage almindelige borgere i processen. Det kan eksempelvis være ildsjæle eller personer, der er centralt placeret i lokalmiljøet.

 

Hvis du vil vide mere, kan du læse hele Center For Frivilligt Socialt Arbejdes udførlige guide til udarbejdelsen af en kommunes frivillig politik her: http://frivillighed.dk/guides/5-gode-raad-naar-i-udvikler-kommunens-frivilligpolitik

 

Næste artikel Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.