Lynguide: Gode råd til at udvikle kommunens frivilligpolitik

PROCES: At udvikle en kommunes frivilligpolitik er et stort og vigtigt arbejde, som kræver samarbejde mellem mange parter. Her er en lynguide til, hvordan I kan facilitere processen og hvem, I bør inddrage.

Når I som kommune skal udvikle en stærk frivilligpolitik, skal mange parter involveres. Det er derfor vigtigt, at I fra starten får skabt en god proces, og at det er de relevante parter, I inddrager.

Center for Frivilligt Socialt arbejde har lavet en udførlig guide til, hvordan kommuner bedst strikker processen omkring udviklingen af en frivilligpolitik sammen. Nedenfor giver vi dig en lyngennemgang.

Trin-for-trin guide til udvikling af frivilligpolitik:

  1. Få overblik over, hvad den overordnede idé er, hvem nøglepersonerne er og invitér dem til et møde, hvor de overordnede linjer for frivilligpolitikken drøftes.
  2. Etabler en styregruppe med repræsentanter fra både kommune og den frivillige verden og udpeg en projektleder, som skal sikre fremdrift, og at alle relevante parter bliver inddraget.
  3. Afhold det første stormøde, hvor frivillige og foreninger diskuterer de overordnede mål med politikken.
  4. Afhold undergruppemøder med foreninger, hvor fokus er på forskellige faggrupper - f.eks. ældre, sundhed eller andet.
  5. Ledere og medarbejdere i kommunen kan dernæst komme med deres input til politikken.
  6. Afhold et nyt stormøde. Fremlæg hér resultaterne fra undergruppemøderne, præsentér de overordnede linjer for den endelige politik, og lad deltagerne give konkret feedback.
  7. Sammenskriv et endeligt forslag til en frivilligpolitik.
  8. Send politikken til høring hos alle relevante parter.
  9. Justér politikken på baggrund af høringssvar.
  10. Send politikken til vedtagelse i det relevante udvalg og derefter i byrådet

Kilde: Center for Frivilligt Socialt arbejde


Hvem skal inddrages i processen?

Frivillige
Ved at inddrage frivillige så tidligt som muligt i processen, sikrer I, at relevante foreninger bliver hørt, og at der lægges det relevante fokus i frivilligpolitikken. Hvis der er et frivilligråd i kommunen, vil det også være relevant at inddrage.

Kommunale ledere og medarbejdere
Kommunale medarbejdere på tværs af forvaltninger er vigtige at inddrage, da de kender kommunens arbejdsgange, og dermed ved, hvad der konkret er muligt. Desuden er det de kommunale medarbejdere, der i praksis skal samarbejde med de frivillige om at implementere processen.


Byrådspolitikere
Frivilligpolitikken skal i sidste ende vedtages af kommunalbestyrelsen, og bør derfor også inddrages tidligt i processen.


Almindelige borgere
Det kan i nogle tilfælde være en god idé at inddrage almindelige borgere i processen. Det kan eksempelvis være ildsjæle eller personer, der er centralt placeret i lokalmiljøet.

 

Hvis du vil vide mere, kan du læse hele Center For Frivilligt Socialt Arbejdes udførlige guide til udarbejdelsen af en kommunes frivillig politik her: http://frivillighed.dk/guides/5-gode-raad-naar-i-udvikler-kommunens-frivilligpolitik

 

Næste artikel Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere Her er frivilligmedarbejderens 5 klassiske brølere
Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

FACILITERING: Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tips og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

FREMTID: Folkemødet har 10-årsjubilæum, og Civilsamfundets Videnscenter har spurgt en række organisationer og andre interessenter, hvor Folkemødet skal bevæge sig hen i fremtiden. Nogle vil revolutionere hele måden, Folkemødet foregår på, andre spiller ind med nye koncepter.