Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Har din organisation eller forening fat i de unge? Hvad med de "brune", kvinderne og dem, der kalder sig non-binære?

I sin årlige foreningsundersøgelse sætter teknologi- og rådgivningsvirksomheden Groupcare spot på graden af inklusion og diversitet i foreninger og medlemsorganisationer. Undersøgelsen er baseret på svar fra 105 danske organisationer, 31 svenske og 41 norske og tegner et billede af, at der især hos danske foreninger og organisationer stadig er lang vej for at sikre, at medlemmer, ledelse og ansatte afspejler det omkringliggende samfund. Kun 27 procent af de danske foreninger svarer nemlig, at de har fokus på diversitet og inklusion.

Hvorfor er mangfoldighed vigtig?

Før vi dykker mere ned i undersøgelsen, er der grund til at dvæle lidt ved, hvorfor det er pokkers vigtigt for foreninger og organisationer i civilsamfundet at skærpe blikket på, hvordan man tiltrækker en bredere skare af medlemmer, frivillige og ansatte. For mangfoldige fællesskaber har en række fordele, viser forskningen fra blandt andet Kvinfo og Diversity Factor:

  • Mangfoldighed sikrer bedre trivsel blandt medarbejdere og mindsker sygefravær
  • Mangfoldighed skaber tilfredse medarbejdere, en højere bundlinje og en bedre performance blandt frivillige og ansatte
  • Mangfoldighed styrker konkurrenceevnen

Eller som Lisbeth Bekker, administrerende direktør i Groupcare siger:

"Du mister en masse talent, hvis du ikke tænker i diversitet og inklusion. Hvis du har en bred repræsentation, får du mere inspiration, kreativitet og det betyder en stærkere organisation. Der er simpelthen god business i at skabe stærkere fællesskaber."

Politiske partier og patientforeninger går forrest

Undersøgelsen indikerer, at nogle organisationer i civilsamfundet i højere grad har inklusion og diversitet inde på radaren. Det gælder blandt andet politiske partier og patientforeninger. Selvom det ikke entydigt kan konkluderes ud fra undersøgelsen tyder noget også på, at især danske brancheorganisationer, paraplyorganisationer og fritidsforeninger er mindre tilbøjelig til at arbejde med inklusion end vores nordiske naboer.

"Arbejdet med inklusion i forhold til alder og køn er mere formaliseret i Norge og Sverige. Her skal kvoter og lovgivning være med til at sikre større diversitet. Også hos civilsamfundet i Sverige og Norge er der en indgroet agenda om, at de skal have fokus på diversitet. Eksempelvis har en norsk brancheorganisation for civilsamfundet lavet et Mangfoldighedsmanifest, som 300 foreninger slutter op om," forklarer Lisbeth Bekker.

Umoderne tankesæt hersker i foreninger

Selvom det danske civilsamfund måske ikke er helt med på diversitetens rytmer, er der dog herhjemme tegn på, at noget rykker sig. Eksempelvis har Dansk Industri søsat initiativet Gender Diversity Pledge, der med 16 principper skal sikre større diversitet i dansk erhvervsliv. Principperne dækker blandt andet en opbakning til øremærket barsel og gør diversitet til et konkurrenceparameter. Men hvorfor har civilsamfundet ikke samme fokus?

"Virksomheder konkurrerer for det første om arbejdskraft og har flere ressourcer til at sætte ind. Men jeg tror også, at foreninger ikke på samme måde er lige så moderne i deres tankesæt. Når vi i undersøgelsen har ringet ud til danske respondenter og spurgt til diversitet har vi flere gange fået svarene, "det arbejder vi ikke med her" eller, "det har ikke nogen betydning for os", forklarer Lisbeth Bekker og uddyber:

"Det tyder på, at der simpelthen er områder af den danske foreningsverden, hvor det ikke fylder. Det er overraskende, for jeg troede egentlig, vi var ret moderne herhjemme."

Men hvem skal så gøre noget ved det? Vil I sætte jer i spidsen for at lave et Mangfoldighedsmanifest, som i Norge, hvor foreninger og organisationer forpligter sig til at arbejde mere inkluderende og divers?

"Jeg synes, det er en god idé, og vi vil også gerne være med som fødselshjælper. Men vi er jo en virksomhed og ikke en medlemsforening for civilsamfundet, og jeg synes, at bolden mere naturligt ligger der."

Civilsamfundets Videnscenter har spurgt Civilsamfundets Brancheforening, om man her vil være frontløber på et Mangfoldighedsmanifest for danske civilsamfundsorganisationer. Formand Laila Walter svarer i en mail, at Civilsamfundets Brancheforening er "en lille brancheforening", der primært arbejder med rammevilkårene for civilsamfundsorganisationerne:

"Vi har ikke arbejdet med diversitet og mangfoldighed som en del af vores formål," skriver hun og henviser i stedet til Dansk Erhvervs Diversitetspagt.

Adspurgt om brancheforeningen vil opfordre medlemmer til at skrive under på Diversitetspagten, svarer Laila Walter:

"Da vi alle er medlemmer af Dansk Erhverv og da Dansk Erhverv jævnligt og aktivt opfordrer os til at indarbejde Diversitetspagten, er det min vurdering, at det er dækket ind. Det er en forudsætning for medlemskab af Civilsamfundets brancheforening, at man er medlem af Dansk Erhverv."

Forrige artikel Guide: Fire skridt til mere diversitet i din organisation Guide: Fire skridt til mere diversitet i din organisation Næste artikel Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.