Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Af Markus Bjørn Kraft
Stifter og partner, Kraft & Partners

Tallene fra den finansielle krise i 2008-2009 skræmmer mange i disse dage med covid-19-krisen. Det gælder også modtagere af fondsmidler. Den Danske Fondsanalyse viser, at faldet fra 2008 til 2009 i uddelingen af fondsmidler var på cirka 40 procent. Faldet var primært båret af store fald i uddelinger fra Realdania og A.P. Møller Fonden.

Jeg mener, at fondene i dag befinder sig i en helt anden situation end i 2008-2009. For det første er formuen hos de 30 mest uddelende fonde steget med omkring 130 procent i perioden fra 2008 til 2018.

Disse fonde står for cirka 90-95 procent af alle almennyttige uddelinger i Danmark. Det er dog værd at bemærke, at denne formuestigning ikke er gældende for de mindre danske fonde.

For det andet er de største fonde væsentlige bedre ledet i dag end i 2008. De fleste fonde har en sammenhængende og langsigtet strategi og har afsat midler af til at gennemføre denne strategi.

De mest uddelende fonde er også blevet mere professionelle i forhold til kapitalforvaltning og har dermed et bedre beredskab til at klare en krise. Og så er fondenes sekretariater blevet styrket væsentligt, både i antal og kompetencer. Her er de mindre fonde igen ikke med på denne positive udvikling.

Hurtig reaktion viser styrke hos fonde
For det tredje er fondens samarbejdsrelationer med modtagerne af uddelinger væsentligt forandret fra 2008-2009. Dengang var donationer den primære uddelingsform, og der var let for fondene at skrue op og ned for de årlige uddelinger.

I dag er den primære uddelingsform langvarige partnerskaber, som binder fondene til årlige udbetalinger flere år frem. Dette har fondene sat midler af til og er derfor bedre beredt end i 2008-2009 til en krise. Nye samarbejdsrelationer som alliancer og sociale investeringer understøtter også denne udvikling.

Flere artikler i Altinget Civilsamfund har beskrevet, hvordan flere fonde nu i covid-19-krisen går ind og fungerer som et anker for de organisationer, som de samarbejder med, både på kort og langt sigt.

På kort sigt har flere fonde såsom Tuborgfondet, Realdania, TrygFonden, Ny Carlsbergfondet og Nordea-Fonden meldt, at de økonomisk vil støtte deres samarbejdspartnere, som er blevet ramt af aflysninger, nedlukninger, færre besøgende, stigende omkostninger på grund af covid-19-krisen. På langt sigt har fonde som Carlsbergfondet og Lundbeckfonden givet akutte uddelinger til forskning og analyse for at finde langsigtede løsninger på covid-19-problemet.

Det er denne hurtige reaktion fra fondene, der viser, at fondene i dag er et helt andet sted end i 2008-2009. De almennyttige fonde har vist sig voksne til at understøtte og drive en udvikling i vores samfund, også i krisetider.

Tre scenarier på længere sigt
Hvad der kommer til ske på længere sigt, afgøres af, hvilket scenarie denne krise komme til at resultere i. Der er tre grundlæggende scenarier:

V-scenariet: Dyb krise med hurtig rebound
U-scenariet: Dyb krise, kort recession og rebound
L-scenariet: Dyb krise og dyb recession,

V-scenariet er nok forpasset, så det bedste, vi kan håbe på, er U-scenariet. Hvis vi lander i L-scenariet, vil mange af de erhvervsdrivende fonde have fokus på at understøtte deres virksomheder, og det vil føre til lavere uddelinger. Men der er vi ikke endnu.

Jeg tror, at de store fonde og deres virksomheder vil klare krisen godt, og vi skal igen være taknemmelige for denne ejerform, som tænker langsigtet. Jeg er mere usikker med hensyn til de mange mindre fonde.

Næste artikel Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere
Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

FACILITERING: Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tips og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

FREMTID: Folkemødet har 10-årsjubilæum, og Civilsamfundets Videnscenter har spurgt en række organisationer og andre interessenter, hvor Folkemødet skal bevæge sig hen i fremtiden. Nogle vil revolutionere hele måden, Folkemødet foregår på, andre spiller ind med nye koncepter.