Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

“Hvordan får vi solgt det her, så de unge vil være med og overhovedet fatter det?”

Sådan spurgte Jonas Sylvester Kaspersen, da han blev ansat som ungekonsulent i Lolland Kommune. Han havde fået en konkret opgave: Opstart Lolland Ungeråd.

Beslutningen blev truffet af Lollands lokalpolitikere, der netop havde udviklet og igangsat en ungestrategi. Heri lå, at Lolland kommune skulle have deres eget ungeråd.

”Jeg var både kritisk og nysgerrig. Kritisk, fordi det var en totalt voksenstyret idé og derfor også voksenstyret rekruttering. Det var ligesom ikke de unge selv, der fik ideen. Men nysgerrig, fordi vi ikke har prøvet det før – på den her måde,” siger Jonas Sylvester Kaspersen.   

I corona-tiden cyklede han rundt og snakkede med unge igennem halvanden måned, og i det tidsinterval formåede han at få 17 unge med på idéen. Blandt andet FGU’ere, STX’ere og HTX’ere. Hvordan det gik til, uddyber han her.

Hvad ved vi?

Ifølge Jonas Sylvester Kaspersen er idéer, der handler om unge og kommer fra voksne, altid svære at sparke i gang. Hvorimod idéer, der kommer fra unge selv, i langt højere grad har det med at blive til noget. Ét, fordi de unge allerede er ombord, og to, fordi de hurtigere vil opleve ejerskab over idéen.

Han refererer til et uformelt ungeråd, der fandtes knap fem år tilbage på Lolland. Det startede på grund af en utilfredshed blandt Lollands unge og havde en levetid på cirka to år. Helt konkret ønskede de unge at for eksempel at opstarte et ungehus, og de fik faktisk også en bevilling. Men alligevel lykkedes de ikke med at få opstartet huset.

Ifølge Jonas Sylvester Kaspersen var det på grund af mange ting, men som han fremhæver, ”Det var ikke helt konstruktivt, at der var miskommunikation mellem kommunen og de unge. Der var ganske enkelt for langt mellem de unges virkelighed og kommunens og politikernes virkelighed – og måske manglede kommunen og politikerne modet til at stole og satse på unge, der potentielt ville flytte væk et par år senere”.

Jonas Sylvester Kaspersen læser til en start op på tidligere processer, bevægelser og rekrutteringer i kommunen, blandt andet dette uformelle ungeråd. Han besøger de unge, der tidligere har været i gang med at etablere det uformelle ungeråd og aktører, der kendte de unge, der havde været med. Med det forarbejde kan han for eksempel konstatere:

”Det er uhyre vigtigt, at man formår at gøre de unge trygge, når de arbejder med så store aktører, som en kommune jo er – og ikke skræmmer dem væk med for mange regler, bureaukratiske processer og sure voksne”.

Spred ordet!

Efter en omgang informationssøgning hiver Jonas Sylvester Kaspersen cyklen frem. Den har han med sig i den efterfølgende halvanden måned, hvor han cykler Lolland tynd i sin søgen efter unge.

Helt konkret cykler han fra skole til skole, værested til værested og by til by, for at opsøge unge, hvor de har deres daglige gang. Nogle gange er det efter aftale, andre gange er det spontant, og allerhelst i selskab med andre unge.

Målet er at skabe kontakter på tværs af Lolland og sætte Ungerådet på landkortet. Han faciliterer korte workshops, hvor unge kan sætte ord på bekymringer og håb som ung på Lolland, og andre gange opsøger han unge på gågaden eller i toget og har 1:1 samtaler.

”Når det var muligt startede jeg samtalen ved at spørge ind til og være nysgerrig på noget, de havde med sig. For eksempel mødte jeg en pige, der stod med sin bmx-cykel. Jeg gik hen til hende og sagde noget ala: 'det er en fed bmx, du har. Hvor plejer du at bruge den?' Og det lille spørgsmål førte ud i en længere samtale om et ønske om flere indendørs bmx-faciliteter på Lolland til brug om vinteren,” siger Jonas Sylvester Kaspersen.

Selvom samtalen ikke fører til et nyt medlem i ungerådet, giver det Jonas Sylvester Kaspersen mulighed for at få et indblik i unges behov samt brede kendskabet om ungerådet.                                                 

Hold fast i interessen

Når Jonas Sylvester Kaspersen kommer hjem fra sine cykelture, oplever han sommetider, at en eller to er interesserede i at høre mere. Dem henvender han sig derfor til efterfølgende.

”Jeg tog ud til dem igen, og sammen zoomede vi ind. Både på deres interesser, og hvordan ungerådet kunne bidrage til føre netop deres interesser ud i livet på Lolland” siger Jonas Sylvester Kaspersen.

To engagerede elever på en af de skoler, han besøgte, spurgte ind til, hvad ungerådet egentligt var, og hvorfor Lolland netop nu skulle have et. Et svært spørgsmål, uden et konkret svar defineret på forhånd, og derfor var det vigtigste at få input fra de unge. Det ville, var tanken, nemlig gøre at de kunne se sig selv som en del af det, der skulle blive ungerådet. De unge, der kom med i ungerådet, skulle bestemme, hvad de skulle arbejde med, gøre, lære og hvor hurtigt og hvor meget.

For eksempel nævner Jonas Sylvester Kaspersen, at det var ungerådet, der bestemte, at alderspændet i ungerådet skulle være 13-25 år – og ikke de 15-23 år, som kommunen ellers havde arbejdet efter. 

Camp og fællesskaber

Jonas Sylvester Kaspersen nåede op på 17 unge, og af dem tog 13 med på en 24 timers inspirationstur, hvor Ungerådet for alvor tog form.

”Med 13 unge på en naturskole og hjælp fra en skrap ung friluftsvejleder, kunne vi derfor helt isolere os, lære hinanden at kende og sammen starte Ungerådet uden nogle forstyrrelser,” siger Jonas Sylvester Kaspersen og tilføjer:

”Relationerne er fundamentet for at skabe fællesskaber, som unge har lyst til at være en del af – om det så er gennem et ungeråd eller et andet fællesskab,” siger Jonas Sylvester Kaspersen. 

Ungerådet har nu haft en levetid på halvandet år, og efter sommeren stiger Jonas Sylvester Kaspersen på cyklen igen og rekrutterer sammen med ungerådet nye medlemmer. Denne gang med et helt klart koncept: eksisterende medlemmer, succeshistorier, afholdte arrangementer og en levende Instagram som bevismateriale.