Medlemsfest: Voks med omtanke

VÆKST: Det er grundlæggende positivt, at civilsamfundets organisationer vokser i medlemstal. For de øgede medlemsindtægter baner vejen for nye initiativer og virkelyst. Men vokseværket kommer også med en pris, og det er ikke sikkert, at din organisation får de politiske muskler, du drømmer om. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvis man gerne vil gøre verden til et bedre sted, få flere til at dyrke idræt eller fremme en patientgruppes sag er det nødvendigt med medlemmer.

De fleste af civilsamfundets organisationer ved også, at en professionel drift med medlemsdatabaser og kontortider kræver en vis volumen. Derfor er der stadig større konkurrence om medlemmerne. 

Isoleret set er der også masser af positive sideeffekter ved at vokse, siger Rasmus Grue Christensen, der, inden han blev direktør i Dignity, var øverste chef for Ungdommens Røde Kors og senest direktør for Dansk Blindesamfund. 

“Det er først og fremmest positivt ud fra et demokratisk synspunkt. Derudover kan du tale med større vægt i offentligheden og over for magthavere. Flere medlemmer betyder også flere frie, bæredygtige indtægter, der kan bruges på at øge den sociale effekt af din ngo,” siger han. 

LINK: Læs otte gode råd til foreninger med vokseværk her.

Fundraising tærer på kræfterne
Fra sin tid i Ungdommens Røde Kors så Rasmus Grue Christensen ved selvsyn, at et medlemsboost fra omtrent 2.200 medlemmer til omtrent 15.000 medlemmer betød en større frihed til nye satsninger, fordi de “nye penge” ikke allerede var øremærkede. 

Men han har også set mange andre eksempler på, at en intens medlemsjagt altid “kommer med en pris”. For hvervning koster penge og tærer på i forvejen trængte pengekasser. Derudover kan bestræbelserne på at skaffe nye medlemmer risikere at blive en slags organisatorisk gøgeunge, der ender med at stjæle for meget opmærksomhed fra organisations egentlige formål. 

“Et øget fokus på marketing har nogle fine effekter: Du kommer mere op på tæerne og er mere udadvendt. Men fundraising “larmer” imidlertid også ret meget i en organisation. Der er en risiko for, at det kammer over og fylder for meget,” uddyber Rasmus Grue Christensen.

Giver medlemsboost mere politisk slagkraft?  
Derudover stiller Rasmus Grue Christensen spørgsmålstegn ved, om man reelt taler med større vægt, når politikere beder om høringssvar, skal finde besparelser eller have fyldt inspirationskataloget op. 

“Flere medlemmer giver mere tyngde i den offentlige debat og i fortalervirksomheden, men jeg synes også, den politiske effekt let kan blive overvurderet. I det politiske spil betyder argumenter, fakta og din politiske spilforståelse ofte meget mere end størrelsen på din medlemsskare,” siger Rasmus Grue Christensen. 

LINK: Læs Civilsamfundets Videnscenters 10 gode råd om fortalervirksomhed her.

Som organisation skal man også gøre sig klart, at flere medlemmer nogle gange kan betyde, at man må vægte sine ord mere omhyggeligt. Friheden til at udtale sig ideologisk skarpt er ikke nødvendigvis helt den samme, fordi ens medlemmer ikke længere kun er de trofaste kernemedlemmer, der var med fra begyndelsen, men nu en bredere skare, forklarer Rasmus Grue Christensen: 

“Der vil derfor være medlemmer, der “slår sig”, hvis man går ud og mener noget slagfærdigt. Hvis du har flere interne stemmer, du skal please, kan du ende med at blive lidt mindre handlekraftig på den politiske scene. Så mange medlemmer er i sig selv ikke nogen magic bullet.”

Casestudie fra vægtløftningsklubben
De interne interessekonflikter, der kan opstå, har Henrik Brandt set flere eksempler på i det udsnit af Danmarks foreningsliv, der har med fritid og idræt at gøre. Indtil 2018 var han direktør i Idrættens Analyseinstitut og har siden stiftet Idrættens Konsulenthus, der blandt andet hjælper Foreningsdanmark med udviklingsprojekter. 

“Jeg skelner mellem den lokale forening, der dagligt møder sine medlemmer i klubben, og så de store civilsamfundsorganisationer, der som paraplyorganisationer arbejder på de overordnede linjer. De kommer ud af det samme og vil det samme på lange stræk. Men rent lavpraktisk i forhold til medlemsrekruttering kan der opstå konflikter,” forklarer han og opfinder en fiktiv vægtløftningsklub for at illustrere sin pointe. 

Forestil dig en passioneret vægtløftningsklub. Her går man meget op i teknikker og træning, der gør medlemmerne i stand til at løfte endnu mere jern. At være en seriøs vægtløfter er i høj grad det, der driver fællesskabet i foreningen. Ovenover har du den store organisation, der får sine penge fra offentlige bevillinger og binder sig til politiske mål om at få flere til at tegne medlemskab i idrætsforeninger. 

“Så kan der komme en konsulent som mig og sige, at klubben kunne få mange flere medlemmer, hvis den tilbød en bredere palet af styrketræning til alle dem, der er plaget af dårlig ryg. Men er det reelt det, vægtløftningsklubben brænder for?” spørger Henrik Brandt og uddyber: 

“Hvad nu hvis vægtløftningsklubben ikke synes, at de er en del af det overordnede projekt. De kigger mere på, hvad har de lyst og kapacitet til. Det er langtfra alle lokale foreninger, der i sig selv har det som et mål at få flere medlemmer, hvis det betyder, at de skal lave deres aktivitet om. Det er der, de interne spændinger kan opstå.”

Kundeorienteret versus politisk orienteret 
Henrik Brandt understreger, at ambitionen om at øge folkesundheden er god og fin. Men når man politisk taler på mange medlemsorganisationers vegne eller skriver sig ind i politiske aftaler, rammer man ikke lige rent ned i alle afkroge hos den brogede medlemsskare. 

“De mere centrale organisationer lever i et system, hvor de er afhængige af offentlige midler. Ude i civilsamfundet lever mange lokale foreninger til gengæld af medlemmer, der betaler kontingent og engagerer sig. Der kan opstå en tvist der, hvor den politisk orienterede del af organisationen møder den kundeorienterede del af organisationen.” 

Forrige artikel 10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation 10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation Næste artikel 5 gode råd til at få flere til at dukke op til årets generalforsamling 5 gode råd til at få flere til at dukke op til årets generalforsamling
Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.