Medstifter: "Medborgerne måtte lukke. Her er hvad jeg har lært"

Vi begik flere fejl, da vi startede foreningen Medborgerne. Denne sommer er foreningen blevet opløst, men community organising har stort potentiale i Danmark, skriver medstifter Andreas Lloyd.

I starten af juli blev det i al stilfærdighed meldt ud, at foreningen Medborgerne lukker.

Siden 2014 har Medborgerne arbejdet for at introducere den amerikanske community organising-tilgang i Danmark til at forny og styrke civilsamfundets fællesskaber og bekæmpe den magtesløshed, som stadig flere danskere føler i deres hverdag. Og i 2017 blev det til Danmarks første borgeralliance af lokale fællesskaber på Nørrebro og Nordvest i København med støtte fra Tryg Fonden.

Men nu er det altså slut. 21. juni afholdt bestyrelsen en ekstraordinær generalforsamling og besluttede at opløse foreningen, opsige alle ansatte og tilbagebetale de resterende fondsmidler ved udgangen af august.

Vi begik fejl

Det var en trist besked at få. Ikke mindst for mig, der har lagt så meget arbejde og hjerteblod i at opbygge Medborgerne i foreningens første år.

Siden jeg selv stoppede som ansat i juni 2018 har jeg kun fulgt Medborgerne fra sidelinjen, så jeg vil ikke gøre mig klog på de aktuelle omstændigheder, der ledte til, at bestyrelsen valgte at lukke Medborgerne.

Men beslutningen overraskede mig ikke. For selvom det udadtil er lykkedes Medborgerne at blive en lokalpolitisk magtfaktor og engagere lokale borgere i kampagner om alt fra bedre belysning, flere fritidsjobs, fodboldbaner og busstoppesteder, så er det mit indtryk, at indadtil har det til stadighed været svært at skabe en bæredygtig organisation og økonomi.

Jeg har efterfølgende reflekteret over de fejl, vi begik i opstarten, og over hvorfor det var så svært for os at introducere community organising i Danmark på en bæredygtig måde. Her er seks erfaringer, som jeg har tager med mig fra Medborgerne.

En svær faglighed slider på relationerne

Community organising er en svær og krævende faglighed, hvor man både skal kunne agere coach, underviser, kampagneudvikler, PR-person og lobbyist.

Det kræver tid, støtte og sparring at opbygge denne faglighed. Især på et lille sekretariat med kun to-tre ansatte. Da vi startede Medborgerne, havde vi kun minimal forudgående erfaring med community organising, og måtte prøve os frem og begå en masse fejl undervejs.

Det sled meget på os og vores indbyrdes relationer. Og de fleste ansatte i Medborgerne holdt sjældent mere end et år eller to i jobbet. I løbet af organisationens seks år lange levetid er hele sekretariatet løbende blevet udskiftet tre gange.

Den manglende institutionelle erfaring og hukommelse har gjort det rigtigt svært at skabe en bæredygtig organisation.

Civilsamfundet og det offentlige hænger uløseligt sammen

Der er en stor gave, at der er så mange offentlige midler tilgængelige til at understøtte driften i det danske civilsamfund. Men bagsiden er, at det mindsker civilsamfundets villighed til at udfordre og agere politisk.

Denne sammenfletning skaber en lidt indspist konsensuskultur, hvor man er glad for hvad man har, og nærmest kun reagerer, hvis man står til at få skåret i sine bevillinger.

Derfor havde vi i Medborgerne fra starten besluttet, at vi ikke ville tage imod offentlige midler til vores organiseringsarbejde. Men i dialogen med potentielle medlemsorganisationer var der mange, der ikke ønskede at engagere sig, fordi de var bange for at få problemer i forhold til brugen af de midler, de fik fra det offentlige.

For hvordan kunne de forsvare at gå ind i enkeltsager, der prioriterede visse lokale borgeres behov, og dermed indirekte var på bekostning af andres? De ignorerede bekvemt, at resultatet var, at de så slet ikke gjorde noget.

Start det rigtige sted

Vi valgte Nørrebro/Nordvest, da det er Danmarks mest etnisk blandede bydel, og den rummer en lang række stærke civilsamfundsfællesskaber.

Problemet var, at kvarteret allerede var oversvømmet af udefrakommende med gode hensigter. Ikke mindst i kraft af den massive medieopmærksomhed, bydelene har fået gennem de sidste 20 års politiske fokus på integration.

Da vi startede, var der to lokaludvalg, tre kommunale områdefornyelser og 8 boligsociale helhedsplaner i gang. Og dertil kom alle de øvrige fondsstøttede og frivillige projekter, der også havde sat sig for at skabe integration og social mobilitet.

Der var alt for mange midler, alt for mange projekter og alt for mange udefrakommende, der ville løse lokale problemer. Og dertil kom, at mange af de borgere, som det ville have været oplagt at engagere i Medborgerne, allerede var engagerede i kommunale initiativer.

Efter vi havde været i gang et lille års tid, snakkede jeg med forfatteren og sociologen Aydin Soei, som påpegede vores fejl. "I skulle være startet i Avedøre eller i Taastrup eller i Brøndby", sagde han. "Problemerne er de samme, men der er slet ikke samme opmærksomhed omkring dem." Jeg tror, at han havde ret.

Vi vil dem, men vil borgerne os?

Vi var så heldige at få en bevilling på 1,9 millioner fra Tryg Fonden til at opbygge en borgeralliance, men vi havde ikke fået nogen invitation fra borgerne på Nørrebro/Nordvest til at gøre det hos dem.

Hele arbejdet med en borgeralliance afhænger af, at der er et stærkt lokalt ejerskab, at lokale folk ønsker at skabe en borgeralliance og er villige til at lægge deres tid og penge i at få det til at ske. Vi manglede invitationen.

Vi kom udefra med et koncept fra udlandet, masser af bløde fondspenge og en bestyrelse bestående af folk, der var interesserede i konceptet og dets nationale potentiale, men som ikke havde relationer eller tilknytning til lokalsamfundet. Det betød, at vi to ansatte organisers skulle arbejde meget, meget hårdere for at skabe relationer, tillid og interesse og skabe fundamentet for en borgeralliance.

{{toplink}}

Stærke relationer tager tid

I vores indledende projektplan havde vi afsat lidt over et år til at opbygge og lancere Medborgerne som en borgeralliance. Det var en helt urealistisk tidsplan.

For relationsopbygning tager lang tid. Opstartsperioden for borgeralliancer i England og Tyskland ligger typisk på tre til fem år, hvoraf de første år er helt uden ansatte – der er kun en frivillig bestyrelse, der skaber relationer og rejser penge. Vi burde have brugt lige så lang tid.

Når jeg tænker tilbage på det nu, så virker det som en helt utrolig præstation, at vi formåede at samle otte betalende medlemsorganisationer og over 400 borgere i Nørrebrohallen i september 2017 – den korte tidsfrist og det begrænsede lokale ejerskab til trods.

De danske civilsamfundsorganisationer mangler relationer

I Danmark er vi stolte af vores foreningsliv og stærke civilsamfund. Og at over 40 procent af danskerne aktivt tager i frivilligt arbejde. Men bag tallene oplevede vi en anden virkelighed.

Mange af de organisationer, som vi arbejdede sammen med, havde meget svært ved at engagere deres medlemmer og bagland. Langt hovedparten af arbejdet lå hos Tordenskjolds soldater i form af ansatte og tillidsvalgte. Og det var de færreste organisationer, der havde føling med, hvad de mange folk, som de arbejdede for, rent faktisk bekymrede sig om.

I vores efterfølgende kampagner og aktiviteter mødte vi det samme mønster igen og igen: Vi havde meget svært ved at engagere medlemmerne i vores medlemsorganisationer. Afstanden mellem organisationernes sekretariat og ledelse og de medlemmer, som de repræsenterede, var simpelthen for stor. Vi endte med selv at være Tordenskjolds soldater.

Stort potentiale

Betyder det så, at community organising-modellen bare passer ikke til det danske samfund? Var Medborgernes forsøg på at introducere community organising i Danmark dømt til at mislykkes? Det mener jeg bestemt ikke.

Selvom vi begik en masse fejl undervejs, så viste Medborgerne også glimt af potentiale. Vi viste, at vi kunne skabe rammerne, hvor lokale borgere selv kunne gøre det, som kommunen eller andre aktører aldrig ville kunne gøre for dem: At opbygge politisk slagkraft og præge de sager, der lå dem mest på sinde.

Men potentialet er langt større. Community organising giver os redskaberne til at styrke og forny vores lokale fællesskaber, styrke deres relationer til deres medlemmer, og styrke deres evne til at forandre og forbedre deres lokalsamfund. Og dét har vi i høj grad brug for.

For som det er nu, vælger flere og flere danskere disse forpligtende fællesskaber fra, og vi kan derfor ikke tage for givet, at vores civilsamfunds fællesskaber vil og kan fortsætte som hidtil. Derfor må vi spørge os selv, hvordan vores lokale fællesskaber skal se ud i fremtiden. Medborgerne var et ufuldstændigt forsøg på at besvare dette spørgsmål.

Jeg håber, at disse erfaringer kan inspirere andre til at søge nye svar.

Forrige artikel Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.